11 kendetegn ved uforløste traumer
Vi udsættes alle på et eller andet tidspunkt i vores liv for potentielt traumatiske begivenheder. For eksempel at miste en, vi har kær. Den slags oplevelser har en stærk følelsesmæssig indvirkning. De er svære at overvinde, acceptere og hele. Men som regel lykkes det os til sidst at komme os. Når det er sagt, bærer mange mennesker rundt på uforløste traumer.
Det er tilstande, hvor deres sind begraver de traumatiske oplevelser i de dybeste lag af dem selv og forsøger at komme videre. Men desværre formår de ikke altid at genoptage deres tilværelse på en sund måde.
De fortæller måske sig selv, at alle har haft en dårlig oplevelse i barndommen og formår at komme videre. Eller at nogle mennesker har haft det meget værre end dem, og at de stadig klarer det. Men det hjælper ikke at bagatellisere traumatiske begivenheder, i stedet for gør det ubevidst lidelse kronisk. Så meget, at der med tiden dukker en lang række tilknyttede symptomer op.
Uforløste traumer kan hjemsøge os hele livet på så skjulte måder, at vi har svært ved at forbinde os med de negative begivenheder fra vores fortid. Muskel- og skeletproblemer, fordøjelsesproblemer og vredesudbrud er tre eksempler.
Karakteristika ved uforløste traumer
I 2017 blev der gennemført en undersøgelse af en række universiteter rundt om i verden. Formålet var at undersøge, hvor udsat den generelle befolkning er for traumatiske hændelser. Dataene var afslørende: mere end 70 procent af de interviewede personer rapporterede, at de havde oplevet en traumatisk begivenhed.
Dette bekræfter ideen om, at langt de fleste af os er sårbare over for at lide under denne slags oplevelser. Men ikke alle mennesker håndterer traumer på samme måde. Nogle er ret modstandsdygtige, mens andre er mere sårbare. Faktisk er det ekstremt almindeligt, at vi når voksenalderen og har aftryk af smertefulde begivenheder, der fandt sted i vores barndom, i vores psykologiske univers.
For at forstå, hvad det vil sige ikke at se disse begivenheder i øjnene eller heles, må vi først definere, hvad et traume er. Et psykologisk traume er en reaktion, der svækker vores adaptive, følelsesmæssige, kognitive, fysiske og sociale evner. I virkeligheden går alt, hvad der gør os til mennesker, i stykker.
Lad os undersøge virkningerne af disse omstændigheder.
En af virkningerne af uforløste traumer er, at vi føler, at vores centralnervesystem altid er i alarmtilstand. Det fører til hyperårvågenhed, søvnproblemer, dårlig følelsesmæssig regulering osv.
1. Panikanfald som følge af uforløste traumer
Panikanfald forekommer ofte hos personer, der lider af posttraumatisk stresslidelse. De ramte oplever næsten konstant en følelse af fare og/eller trussel.
Det kan gøre dem konstant stressede og bange. Det kan også medføre, at de ofte får panikanfald. De manifesterer sig på følgende måder:
- En følelse af at drukne.
- Svimmelhed.
- Koldsved.
- Rystelser.
- Hjertebanken.
- Følelsen af at miste kontrollen.
- Tanker om, at de er ved at dø.
2. Følelser af vrede og skam
Blandt de mest almindelige kendetegn ved uforløste traumer er følelsen af skam. Som følge heraf projicerer mange ofre for misbrug eller voldelige situationer selvdestruktive følelser over på sig selv. For eksempel kan de føle sig skyldige eller hjælpeløse over ikke at have handlet. Endnu værre er det, at de måske føler, at de er ansvarlige for det, der skete.
Desuden føler de ofte vrede. Det er et udtryk for smerte, indignation og afmagt. Det er en tilstand, der kan eksplodere når som helst, hvilket gør det svært for den ramte at udvikle givende sociale og følelsesmæssige relationer.
3. Ekkoet af depression, der kommer og går
At lide af et barndomstraume øger risikoen for at udvikle en depressiv lidelse i voksenalderen. Det er tilstande af stor følelsesmæssig udmattelse, der kommer og går, og som skitserer vedvarende depressiv lidelse (dystymi). Det er mentale tilstande, der kan optræde i nogle få måneder, aftage og dukke op igen senere.
4. Mareridt og søvnforstyrrelser
Mareridt er mekanismer, som hjernen bruger til at forsøge at bearbejde traumer. Men i et mareridt oplever den ramte den smertefulde begivenhed igen, hvilket skaber endnu mere fysisk og mental udmattelse.
Det er ikke overraskende, at dyssomnier eller forstyrrelser i forbindelse med nattesøvnens kvantitet og kvalitet ofte opleves af traumeramte.
5. Hyperårvågenhed
Et af kendetegnene ved uforløste traumer er øget årvågenhed eller hyperårvågenhed. Denne realitet er en effekt af den negative hændelses indvirkning på centralnervesystemet. Som sådan er den ramte blevet efterladt i en permanent tilstand af alarmtilstand, og de har en følelse af, at faren altid lurer.
6. Psykosomatiske sygdomme
Psykosomatiske sygdomme er fysiske symptomer, der er direkte forbundet med en specifik psykologisk oprindelse. Faktisk bruger mange mennesker år på at finde årsagen til en lang række fysiske og organiske lidelser, som der ikke findes klare diagnoser for.
For eksempel kan traumer ligge bag følgende problemer:
- Allergier.
- Migræne.
- Søvnløshed.
- Smerter i brystet.
- Vedvarende træthed.
- Forandringer i fordøjelsen.
- Muskuloskeletale smerter.
- Højt blodtryk og forhøjet kortisol.
Psykologiske traumer kan behandles og heles i psykologisk terapi. EMDR-terapi (eye movement reprocessing and desensitization) er en meget anvendt terapeutisk model i disse tilfælde.
7. Lavt selvværd og følelse af værdiløshed
“Jeg er ikke noget værd”. “Jeg fortjener ikke at blive elsket af nogen”. “Jeg vil aldrig opnå det, jeg gerne vil”. “Jeg er en fiasko”. Disse overvældende tanker er udtryk for uforløste traumer.
Det underminerer den ramtes selvværd, selvbillede og følelse af kompetence. Faktisk fører følelsen af ubrugelighed den traumatiserede i retning af virkelig problematiske tilstande. Det hele er et resultat af smertefulde begivenheder, der ikke er blevet helet.
8. Undgåelsesadfærd
Undgåelse er en mekanisme, der fremmes af frygt og angst. Den forhindrer den lidende i at have en god livskvalitet. De ender med at undgå og ikke konfrontere nogen omstændigheder, der fremkalder følelser af stress eller usikkerhed. Som følge heraf kan de gå glip af jobmuligheder og opleve mange problemer i deres personlige forhold.
9. Spiseforstyrrelser
Aalborg Universitet har opdaget en signifikant sammenhæng mellem traumatiske oplevelser og spiseforstyrrelser. Det er en sammenhæng, som eksperter har haft mistanke om i nogen tid. Men de har nu fastslået, at patienter, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, har en højere risiko for at lide af bulimi, anoreksi osv.
10. Selvskadende adfærd som følge af uforløste traumer
Et af kendetegnene ved uforløste traumer er selvskadende adfærd. Den ramte kan f.eks. skære i sig selv, hive håret ud eller pille eller kradse i huden. Ved at udføre denne type adfærd forsøger de for et øjeblik at slippe af med deres latente angst. Men på lang sigt fører det til ekstremt invaliderende situationer.
11. Vanskeligheder med at håndtere problemer
Livet bliver virkelig kompliceret og endda truende, når indre traumer ikke bliver løst. Den ramtes følelser forbliver på overfladen, og hjernen viser visse ændringer i de kognitive funktioner. Desuden har de svært ved at være reflekterende. I stedet for roligt at analysere deres problemer, reagerer de derfor impulsivt på dem eller undgår dem.
Håndtering af uforløste traumer
Hvis du oplever et af ovenstående symptomer, bør du søge specialiseret hjælp. Når dit traume, uanset dets oprindelse, er behandlet, kan du genvinde din livskvalitet. Der er visse videnskabeligt baserede tilgange, som er meget effektive. Så du bør ikke tøve med at stole på støtten fra dine omgivelser og tage det første skridt mod psykologisk terapi.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Benjet, C., Bromet, E., Karam, E. G., Kessler, R. C., McLaughlin, K. A., Ruscio, A. M., Shahly, V., Stein, D. J., Petukhova, M., Hill, E., Alonso, J., Atwoli, L., Bunting, B., Bruffaerts, R., Caldas-de-Almeida, J. M., de Girolamo, G., Florescu, S., Gureje, O., Huang, Y., Lepine, J. P., … Koenen, K. C. (2016). The epidemiology of traumatic event exposure worldwide: results from the World Mental Health Survey Consortium. Psychological medicine, 46(2), 327–343. https://doi.org/10.1017/S0033291715001981
- Briciet Lauritsen, M., Kjaersdam Telléus, G., Rodrigo Domingo, M. (2021). Prevalence of Various Traumatic Events Including Sexual Trauma in a Clinical Sample of Patients With an Eating Disorder. Front. Psychol, 12. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2021.687452/full
- Keyes KM, McLaughlin KA, Demmer RT, Cerdá M, Koenen KC, Uddin M, Galea S. (2013). Potentially traumatic events and the risk of six physical health conditions in a population-based sample. Depression and Anxiety, 30:451–460. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4180235/
- Norris, F. H. (1992). Epidemiology of trauma: Frequency and impact of different potentially traumatic events on different demographic groups. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 60(3), 409–418. https://doi.org/10.1037/0022-006X.60.3.409
- Ogle, C. M., Rubin, D. C., & Siegler, I. C. (2014). Cumulative exposure to traumatic events in older adults. Aging & mental health, 18(3), 316–325. https://doi.org/10.1080/13607863.2013.832730
- Spitzer, C., Barnow, S., Völzke, H., John, U., Freyberger, H. J., & Grabe, H. J. (2009). Trauma, posttraumatic stress disorder, and physical illness: findings from the general population. Psychosomatic medicine, 71(9), 1012–1017. https://doi.org/10.1097/PSY.0b013e3181bc76b5
