Kan vægttab forbedre selvværdet?
Mange mennesker kæmper dagligt med deres vægt, fordi de ikke har det godt med deres kropsbillede. Det påvirker deres livskvalitet, følelse af tilfredshed og endda den værdi, de tillægger sig selv. Dette er næppe overraskende, da det fysiske udseende prioriteres højt i samfundet i dag. Faktisk er det ofte afgørende for, om vi bliver accepteret eller diskrimineret. Men kan vægttab forbedre selvværdet?
Det er naturligvis yderst gavnligt at holde sig sund og passe på sin krop. Men vi har en tendens til at tro, at vores udseende er årsagen til vores ulykkelighed, og at vi ville have det helt anderledes, hvis vi blot formåede at overholde visse skønhedsstandarder. Har du nogensinde haft det på denne måde? Vi vil undersøge tankegangen nærmere.
Vægttab og psykologisk velvære: Kan vægttab forbedre selvværdet?
Det er vigtigt at huske, at kropsvægt er mere end blot et tal. Dens sociale og kulturelle implikationer forbinder den med psykologisk velvære. Faktisk fører socialt pres til, at overvægtige mennesker føler sig utilstrækkelige og mangelfulde.
Dette begrænser deres psykosociale funktion. Som følge heraf kan de ikke blot udvikle et dårligt billede af sig selv, men har også en tendens til at isolere sig socialt og begrænse deres seksuelle/emotionelle interaktioner.
Flere undersøgelser støtter idéen om, at vægttab kan forbedre selvværdet. En systematisk gennemgang af disse undersøgelser gav nogle interessante resultater:
- Vægttab er konsekvent forbundet med forbedret selvværd. I de fleste af de analyserede undersøgelser viste deltagerne en stigning i deres selvværd efter at have gennemført et program eller en intervention, der havde til formål at tabe sig.
- Overvægt synes at have en negativ følelsesmæssig indvirkning. Det kan også være forbundet med forekomsten af depressive symptomer. At tabe sig synes således at forbedre folks humør.
- Kropsbilledet er i høj grad forbundet med vægttab. Dette begreb henviser til utilfredshed med kroppen, den enkeltes vurdering af sit udseende, optagethed af kroppens form og undgåelse af at få taget billeder. Alle disse aspekter blev forbedret, når deltagerne tabte sig. Desuden blev det observeret, at jo større vægttabet var, desto større var forbedringen.
- Et vægttab synes også at forbedre livskvaliteten. På et subjektivt plan havde personer, der tabte sig, en mere positiv opfattelse af deres egen fysiske, sociale og psykologiske funktion. Med andre ord oplevede de større velvære, følte sig sundere, var bedre i stand til at klare dagligdagen og følte sig mindre stigmatiseret.
Hvorledes vægttab kan forbedre selvværdet
I lyset af de tidligere resultater og andre lignende resultater kan vi bekræfte, at vægttab forbedrer selvværdet. Dette er dog ikke så enkelt og direkte et svar, som det måske ser ud til. Faktisk er vi nødt til at gå lidt dybere.
For det første viste den ovenstående gennemgang, at forbedringen af selvværd var uafhængig af vægttab. Faktisk oplevede deltagerne, selv om de tog på i vægt under interventionen, psykologiske fordele ved at have deltaget i programmet.
Dette kan forklares ved, at komponenterne i disse interventioner (for det meste kognitiv adfærdsmæssig) fokuserede på en afgørende ændring af perspektivet.
Programmerne fremmede selvaccept, hjalp med at afkoble spiseadfærd fra følelser og fremmede en ændring i holdningerne til deltagernes kropsstørrelse og -form. Disse komponenter opnåede i sig selv og uden vægttab betydelige ændringer i personernes subjektive velbefindende.
Faren for falsk selvværd
På den anden side er det vigtigt at huske på, at den tilsyneladende forbedring af selvværdet, som en person opnår ved at tabe sig, i mange tilfælde ikke er reel. Den er baseret på nyligt opnået godkendelse og ekstern bekræftelse.
Faktisk har de en tendens til at tænke i denne retning: “Jeg får komplimenter nu. Andre behandler mig anderledes, accepterer mig og anerkender mig. Nu føler jeg mig værdifuld og værdig til at blive værdsat og taget i betragtning”.
Men selv om denne situation på kort sigt kan øge deres følelse af velvære, er det en farlig situation. For det er ofte på dette tidspunkt, at der opstår en betydelig frygt for at tage på i vægt. Faktisk kan adfærd og tanker, der er typiske for en spiseforstyrrelse, endda begynde at blive udløst hos personen. Det skyldes, at de frygter at miste den nyvundne status, som deres ændrede fysiske billede har givet dem.
Udseendet bestemmer ikke værdien
Afslutningsvis er svaret på, om vægttab forbedrer selvværdet, ja, men måske ikke af de rigtige grunde. Det skyldes, at overvægt altid kun bør være et fysisk sundhedsproblem. Det bør ikke påvirke lykken eller evnen til at skabe relationer. Endnu vigtigere er det, at det ikke bør påvirke vores opfattelse af vores værdi.
I virkeligheden er det, der virkelig påvirker os, den måde, vi opfatter os selv på. Selv om vi måske tror, at vi for at føle os tilfreds skal tabe os og passe ind i de æstetiske idealer, har forskningen derfor vist, at en reduktion på kun fem-ti procent af kropsvægten er nok til at give en person den selvtillid, han/hun mangler, og forbedre hans/hendes psykosociale funktion.
Det vigtigste er derfor at arbejde med vores overbevisninger og opfattelser og opbygge et solidt selvværd, der ikke er baseret på ekstern anerkendelse. Så hvis du ønsker at tabe dig, skal du gøre det af kærlighed til din krop og ikke af had. Husk, at et godt selvværd skal gå forud for fysiske forandringer, ikke omvendt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Lasikiewicz, N., Myrissa, K., Hoyland, A., & Lawton, C. L. (2014). Psychological benefits of weight loss following behavioural and/or dietary weight loss interventions. A systematic research review. Appetite, 72, 123-137.
- Vasiljevic, N., Ralevic, S., Kolotkin, R. L., Marinkovic, J., & Jorga, J. (2012). The Relationship Between Weight Loss and Health‐related Quality of Life in a Serbian Population. European Eating Disorders Review, 20(2), 162-168.