Kan babyer mærke deres mors følelser i livmoderen?
I årtier har videnskaben hævdet, at babyer kan mærke deres mors følelser i livmoderen. Når det er sagt, er der nuancer. Faktisk har fostre ingen forståelse og ingen mulighed for at vide, hvad tristhed, glæde eller frygt er. De er dog følsomme over for “hormonelle bade” orkestreret af stress eller angst.
Det hævdes ofte, at den mest afgørende fase for et foster er, når det når den 32. uge. Det er da, at fosteret opfører sig næsten som en nyfødt og er mest følsomt over for alt, hvad der omgiver det. Fostre drømmer endda og har deres egne REM-faser i søvnen. Faktisk forsøger forældrene ofte at stimulere dem udefra med musik, venlige ord, kærtegn og endda ved at anvende lys på moderens mave.
Disse handlinger søger at forbedre fostres kognitive evner, selv om betydningen af moderens velbefindende som en afgørende variabel for fosterets neurologiske udvikling ofte bliver negligeret. Ikke desto mindre er den følelsesmæssige forbindelse mellem barnet og moderen så intens, at alt, hvad hun føler, når fosteret på nøjagtig samme måde som mad, nemlig gennem navlestrengen.
En mors følelser kan gå over i livmoderen på samme måde som nikotin eller alkohol.
Fostres liv i livmoderen er ikke så sikkert, som vi måske tror. Faktisk kan de også opleve stress.
Babyer kan mærke deres mors følelser i livmoderen
Når kvinder er gravide, har de en tendens til at være mere opmærksomme på deres kost og livsstil, men de fokuserer ikke altid så meget på deres følelsesmæssige velbefindende.
Hvis man f.eks. ikke tager barselsorlov før sidste øjeblik og arbejder i et stresset miljø, kan det påvirke fosterets udvikling. Den perinatale periode – perioden fra den 28. svangerskabsuge til den syvende dag uden for livmoderen – er afgørende for babyer. Derfor er det ekstremt vigtigt at tage sig af moderens følelsesmæssige og psykologiske velbefindende i denne periode.
En undersøgelse foretaget af University of California hævder, at kronisk spænding, diskrimination eller depressive symptomer er forbundet med forekomsten af børn med lavere fødselsvægt. Der er også en sammenhæng mellem problemer med børns udvikling.
Det er derfor sandt, at babyer kan mærke deres mors følelser i livmoderen. Ikke nok med det, de kan påvirke dem biologisk, hvis moderen udsættes for situationer med langvarig stress.
Følelser når ikke frem til barnets moderkage, som er den struktur, der forsyner fosteret med ilt og næringsstoffer, men det gør hormoner.
De budskaber, som barnet modtager i livmoderen
Der findes vidunderlige billeder af, hvad et foster oplever, når moren griner. Livmoderen bevæger sig, og barnet synes at trives i dette lille, fascinerende og trygge univers. De nyder det begge to. Det er en intens og glædelig oplevelse, der sender hormoner, der er forbundet med følelser af velvære, til den lille, f.eks. serotonin og endorfiner.
Selv om følelserne ikke når frem til barnet gennem moderens ansigtsudtryk, når de frem til det gennem hendes endokrine system. Partikler kommer ind i selve moderkagen, og alt, hvad moderen føler, giver genlyd i fosteret. Forbindelsen mellem de to er så intens, at den når meget længdere end navlestrengen.
På den anden side har denne hormonelle forbindelse også visse risici. Det er nemlig ikke alle de budskaber, som barnet modtager, der er positive. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom, når moderen oplever sorg, angst og permanent stress.
Ubehandlet depression under graviditeten
Nu ved vi, at babyer kan mærke deres mors følelser i livmoderen, men hvad sker der, hvis moderen lider af en ubehandlet depression? Dette emne bliver ikke diskuteret nok. Faktisk er depressive lidelser under graviditeten en almindelig foreteelse.
En undersøgelse foretaget af Institute of Psychology and Neurosciences of Behavior i Californien (USA) hævder, at hvis humørforstyrrelser ikke behandles under graviditeten, er der en øget risiko for tidlig fødsel og endda dødfødsel. Perinatale komplikationer er en hyppig forekomst i disse tilfælde.
Følelsesmæssig omsorg er et vigtigt aspekt, som enhver vordende mor ikke bør glemme.
Vigtigheden af følelsesmæssig omsorg under graviditeten, fordi babyer kan mærke deres mors følelser
Det er vigtigt at passe på kosten under graviditeten. Ligesom det er at tage barselsorlov og forberede sig på barnets ankomst. Men de psykologiske aspekter, der følger med graviditeten, bør ikke ignoreres. Dette er ikke nødvendigvis let.
- Hver kvinde håndterer sin graviditet på forskellig vis. Desuden er det ikke altid en nem eller lykkelig periode.
- Ud over graviditeten er der faktorer, som altid påvirker en kvindes følelsesmæssige velbefindende. Arbejdet, familiemiljøet og forholdet til deres partner er ofte kilder til uro og stress.
- Graviditeten i sig selv kan også forårsage ændringer i humøret.
- Det er vigtigt for den gravide kvinde altid at have støtte og mennesker, som hun kan tale med, og som hun til enhver tid kan være ærlig over for om, hvad hun føler.
Specialiserede psykologer er fagpersoner, som man kan henvende sig til på netop dette tidspunkt. Graviditeten er også en forberedelse til, at barnet skal møde omverdenen. Alt, hvad der sker i dette trygge rum, vil også (delvist) bestemme deres videre udvikling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Araki M, Nishitani S, Ushimaru K, Masuzaki H, Oishi K, Shinohara K. Fetal response to induced maternal emotions. J Physiol Sci. 2010 May;60(3):213-20. doi: 10.1007/s12576-010-0087-x. Epub 2010 Feb 19. PMID: 20169432.
- Dunkel Schetter C, Tanner L. Anxiety, depression and stress in pregnancy: implications for mothers, children, research, and practice. Curr Opin Psychiatry. 2012 Mar;25(2):141-8. doi: 10.1097/YCO.0b013e3283503680. PMID: 22262028; PMCID: PMC4447112.
- Jahan N, Went TR, Sultan W, Sapkota A, Khurshid H, Qureshi IA, Alfonso M. Untreated Depression During Pregnancy and Its Effect on Pregnancy Outcomes: A Systematic Review. Cureus. 2021 Aug 17;13(8):e17251. doi: 10.7759/cureus.17251. PMID: 34540477; PMCID: PMC8448270.
