Impulsiv tænkning kan gøre dig ulykkelig

Teknologiens og de sociale mediers verden tilskynder i stigende grad til impulsiv tænkning. Faktisk er formålet med dette digitale univers, at vi ikke skal tænke for meget, men blot gå i gang.
Impulsiv tænkning kan gøre dig ulykkelig

Sidste ændring: 17 juni, 2022

Impulsiv tænkning ligger bag en stor del af brugernes adfærd på de sociale medier. I dette digitale scenarie bliver langt de fleste til følelsesmæssige ræsonnementer, domineret af hjerner, der knap nok analyserer det, der er foran dem. De beslutter på et øjeblik, om de kan lide noget, eller om det har en betydning for dem eller ej, og de deler disse data på endnu kortere tid.

At drage forhastede konklusioner, give fejlagtige oplysninger, og tro på konspirationsteorier er en direkte konsekvens af denne type kognitiv tilgang. Det er endnu mere overraskende, fordi du måske er en fuldstændig fredfyldt, rolig og afslappet person, men din hjerne rummer alligevel et impulsivt og nervøst sind med fejlbehæftede tanker.

Impulsivitet vedrører ikke udelukkende det hyperaktive og utålmodige barn eller voksen. Faktisk ligger der bag personen med ringe modstandsdygtighed over for frustrationer, og som altid fortryder sine beslutninger, en ureflekteret kognitiv tilgang. Desuden er dette mønster i de seneste årtier dukket hyppigere op. Lad os tage et kig på det.

Bag impulsiv tænkning ligger mangel på selvkontrol, følelsesmæssig regulering og visse ændringer i visse neurotransmittere.

Lyn danner hoved som symbol på impulsiv tænkning

Mennesker med impulsiv adfærd viser visse cerebrale særheder.

Impulsiv tænkning

Når du køber et produkt på onlineplatforme, læser du normalt andre brugeres anmeldelser. Ved at gøre det får du følelsen af, at du har tænkt meget over dit køb. Men du stiller sjældent dig selv det vigtigste spørgsmål af alle: Har du virkelig brug for dette produkt?

Impulsiv tænkning er forræderisk, bedragerisk og altid drevet af umiddelbare belønninger. Du beslutter dig hurtigt, fordi du ønsker automatiske resultater. Du efterlader næsten ingen plads til refleksion eller analyse, fordi det betyder, at du skal bruge tid på at tænke, og tid er noget, du simpelthen ikke har. Dette forklarer, hvorfor et stigende antal mennesker føler, at de ikke har kontrol over deres liv.

Kognitive ræsonnementer baseret på impulsivitet får dig til at handle og træffe beslutninger uden at tage konsekvenserne i betragtning. At beslutte de fleste ting i farten, som man siger, medfører konstant beklagelse. Det forstærker også et negativt syn på dig selv. Faktisk ender du før eller siden med at undre dig over, hvorfor alt går galt for dig.

Vores kultur og verden af sociale netværk tilskynder os til at være fortsat mere impulsive og mindre reflekterende.

Impulsivitet i hjernen

Impulsivitet forklares ikke altid med et personlighedstræk, men med en slags besynderlighed i hjernen. Dette bekræftes af forskning udført af University of California. Undersøgelsen hævder, at der hos dyr findes et peptid, der kan forklare denne mentale tilgang.

Det er det melaninkoncentrerende hormon, en neurotransmitter, der produceres i hypothalamus, og hvis ændring øger både impulsiv tænkning og impulsiv adfærd. Det tyder på, at der er et neurologisk grundlag for denne form for tænkning og adfærd.

Hvad impulsiv tænkning får dig til at tro

Du er ikke bevidst om, hvordan din tænkning fungerer. Du lader dig rive med på autopilot. Faktisk lader du simpelthen dit sind tage tøjlerne og gør kun i ringe grad brug af fornuftens, målingens og refleksionens filtre.

  • En af fælderne ved impulsiv tænkning er, at den får dig til at tro, at du faktisk er en effektiv og solvent tænker. Men du overvåger sjældent, hvordan du beslutter visse ting.
  • Du lader dig rive med af forstærkninger og umiddelbare gevinster. Det betyder noget for dit sind, hvad du kan få her og nu. At stræbe efter noget, der vil være bedre i det lange løb, interesserer ikke den automatiske tænker.
  • Du foretager øjeblikkelige vurderinger.
  • Du lader dig lede af følelsesmæssige komponenter, aldrig af objektive, rationelle eller endog logiske faktorer.
  • Impulsiv tænkning er defineret af loven om den mindste indsats. Dette indebærer, at det er bedre at spare ressourcer og ikke analysere tingene i detaljer.

Målet med de nye teknologier er at tænke for dig

Som vi nævnte tidligere, er der flere impulsive tænkere i dagens samfund. Det kan skyldes, at de nye teknologier, som altid søger at gøre vores liv lettere, har en tendens til at tænke for os. Faktisk tilbydes alt, hvad vi har brug for, på få sekunder.

Algoritmer er vores eksterne neuroner, de forudsiger, hvad vi kan lide og har brug for, og viser os det, så snart vi får adgang til vores sociale medier. Hvorfor gøre en indsats? Vi får straks nyheder, data og ruter til at få adgang til andre websteder. Vi behøver ikke at analysere, søge eller fastholde oplysninger. De tilbyder os alting færdigt, og vi accepterer det uden at afveje konsekvenserne.

I den digitale verden er alting faktisk hurtigt og nemt. Men i den virkelige verden skal tingene afvejes mere omhyggeligt. Det er ikke let. Det skyldes, at vi er blevet vant til at tænke hurtigt og impulsivt. Desuden kræver en mere kritisk, analytisk og langsom tænkning en indsats, som vi ikke længere er vant til.

Kvinde ser på telefon og keder sig

Vi skal udvikle en mere tålmodig, kritisk og reflekterende kognitiv tilgang.

Impulsiv tænkning og hurtige vurderinger gør os ulykkelige

Mennesker, der drager forhastede konklusioner, er mere tilbøjelige til at begå fejl og fortryde. At ræsonnere automatisk og træffe beslutninger med lysets hastighed er ikke en superkraft, det er en ulempe. Det er noget, vi alle ender med at opdage med tiden. Før eller siden føler vi os frustrerede, ængstelige og ulykkelige.

Hvis du derfor opdager, at dit liv er domineret af et kognitivt mønster, der er orkestreret af impulsivitet, så sæt farten ned.

Tag kontrol over din tankegang og hold op med at se på det virkelige og digitale liv på en overfladisk måde. Se nærmere på alt, hvad der kommer på din vej. Vær kritisk, nysgerrig og forsigtig. Det vil være yderst gavnligt for dig.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Diniz, G. B., & Bittencourt, J. C. (2017). The Melanin-Concentrating Hormone as an Integrative Peptide Driving Motivated Behaviors. Frontiers in systems neuroscience11, 32. https://doi.org/10.3389/fnsys.2017.00032
  • Noble, E.E., Wang, Z., Liu, C.M. et al. Hypothalamus-hippocampus circuitry regulates impulsivity via melanin-concentrating hormone. Nat Commun 10, 4923 (2019). https://doi.org/10.1038/s41467-019-12895-y

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.