Iboende motivation: Søgningen efter livets mening
Søgningen efter mening er nøglen til iboende motivation og personlig tilfredshed. Når vi sætter et mål og identificerer, hvad der er mest meningsfyldt for os, skaber det en vej, der guider os dagligt, så vi ikke farer vild.
Dette er den eneste måde, hvorpå vi kan bringe passion og styrke til vores arbejde og skabe et hegn for at blokere for dem, der vover at forsøge at få os væk fra vores egen sti.
Det er almindeligt for psykologer at stille deres patienter tre spørgsmål: “Hvad definerer dig?”, “Hvad er dine værdier?” og “Hvad betyder livet for dig?”. Vi har arvet disse principper fra Victor Frankl og hans arbejde i logoterapi, hvilket hjælper os med at få vores motivationer frem i lyset.
I dag er der mange eksperter, som pointerer, at søgningen efter mening er et af samfundets mest basale behov. Vi oplever i øjeblikket en ubehagelig følelse af tomhed. For nogle årtier siden brugte vi religion og spiritualitet til at fylde det tomrum, men i dag har vi brug for mere.
Man kan sige, at vi har fjernet os fra behovet for at forstå vores oprindelse og kosmiske position. Videnskaben har givet os værdifulde svar, og vi har masser af information inden for rækkevidde. Men blandt alle de fantastiske, teknologiske fremskridt opstår der andre bekymringer.
“Hvorfor er jeg her?” eller “Hvad forventer jeg af mig selv?” er spørgsmål, folk ofte stiller sig selv. I stedet for at spørge os selv om meningen med livet, stiller vi nu spørgsmålstegn ved vores forhold til livet og os selv.
“Livet er aldrig gjort uudholdeligt af omstændigheder, men kun af manglende mening og formål.”
-Viktor Frankl-
Iboende motivation: En forpligtelse over for dig selv
Der er to typer af motivation: Udefrakommende og iboende. Udefrakommende motivation stammer fra nødvendigheden af at opføre sig på en bestemt måde, så man kan modtage en udefrakommende belønning.
Iboende motivation er, når en person gør visse ting blot for glæden af at gøre det, uden at man har brug for udefrakommende incitamenter.
En undersøgelse af Strathfield College viser, at iboende motivation er reguleret af en række konkrete processer. Således arbejder vigtige kvaliteter som kreativitet, nysgerrighed, refleksion, et kritisk sind og initiativ sammen om at skabe iboende motivation.
Men når det så er sagt, så er vi blevet opdraget under parametrene for udefrakommende motivation i størstedelen af vores liv: “Hvis du gør dette, giver jeg dig gode karakterer”, “Opfør dig ordentligt, og så køber jeg det legetøj til dig”, “Du kan få lov til at tage ud at rejse, hvis du består dine prøver”.
Ydermere manipulerer samfundet også vores adfærd ved at anvende et belønningssystem, afstraffelse og positive forstærkninger. Essentielt er vi blevet så opmærksomme på udefrakommende tilfredsstillelse, at vi kan føle os helt fortabte uden den.
Når vi er afhængige af den ydre verden, skaber det indvendige tomrum og blokerer initiativ samt modet til at lede efter egne belønninger.
Søgningen efter mening: En personlig forpligtelse
Søgningen efter mening former vores iboende motivation. Når vi opdager et fundamentalt formål eller passion, der vil guide vores værdier og beslutsomhed, ændrer alting sig. Men hvordan gør vi det? Vi er så overbelastet med forpligtelser, begrænsninger og distraktioner, at det er vanskeligt at finde vores formål.
Men der er noget, vi ikke må se bort fra: Mennesker er kloge og modige. Vi kan udføre vores søgning efter mening i ethvert scenarie og situation:
- Når vi taler med en anden, og vi lader os selv se deres synspunkter.
- Når vi rejser.
- Når vi læser en bog.
- Når vi lærer noget nyt.
- Når vi åbner vores sind op for nye smagsoplevelser.
- Når vi er til konference.
- Når vi dyrker sport.
- Når vi møder nye mennesker.
Iboende motivation: Et løfte til dig selv
Søgning efter mening betyder, at du giver dig selv et løfte. Dette kan for eksempel betyde, at du ikke længere vil tilsidesætte dine egne behov. Det kan også betyde, at du vil bruge kvalitetstid med dig selv, pleje dig selv eller finde nye muligheder for at opleve noget nyt.
Vær nysgerrig, giv dig selv udfordringer, vær innovativ
Nogle gange er vi nødt til at starte helt forfra med at lære. Vi er blevet begrænset af udefrakommende motivation og behovet for at blive bekræftet så længe, at vi har glemt, hvor spændende det er at slippe ud af den cirkel og udfordre verden.
Vi skal turde at tænke anderledes, være kreative og innovative. Mod fører til opdagelse, og søgningen efter mening gør os i stand til at gøre nye ting og slippe væk fra rutinerne.
At finde et vitalt formål er en personlig forpligtelse, vi alle bør arbejde hen i mod. Vi kan fylde vores tomrum med oplevelser og muligheder. Ofte afslører livet mange betydninger, som vi bør fokusere vores motivation på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Di Domenico, S. I., & Ryan, R. M. (2017). The emerging neuroscience of intrinsic motivation: A new frontier in self-determination research. Frontiers in human neuroscience, 11, 145. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5364176/
- Fishbach, A., & Woolley, K. (2022). The structure of intrinsic motivation. Annual Review of Organizational Psychology and Organizational Behavior, 9, 339-363. https://www.annualreviews.org/content/journals/10.1146/annurev-orgpsych-012420-091122
- Legault, L. (2020). Intrinsic and extrinsic motivation. Encyclopedia of personality and individual differences, 2416-2419. https://link.springer.com/referenceworkentry/10.1007/978-3-319-24612-3_1139
- Pattakos, Alex and Dundon, Elaine (2017). Prisoners of Our Thoughts: Viktor Frankl’s Principles for Discovering Meaning in Life and Work, 3rd ed. Oakland, Dallas: BenBella Books.