Hvordan virker det menneskelige immunsystem?
Vores kroppe bliver konstant angrebet af alle former for patogener. Det menneskelige immunsystem eksisterer for at sikre, at vi forbliver sunde, spotter cellulær degeneration og forebygger kræft. Men hvordan virker det menneskelige immunsystem helt præcist?
Det er ikke så let at forklare, men lad os begynde med den basale idé, at hver komponent spiller en rolle i at forsvare os mod sygdomme. Uheldigvis, er der nogle sygdomme, der faktisk kan svække vores forsvar, eller gå lige igennem det.
To forskellige former for respons fra det menneskelige immunsystem
Den primære respons fra det menneskelige immunsystem producerer og separerer hvide blodceller, mens den anden fanger og bearbejder antigener.
Den primære respons
Thymuskirtlen
Dette er en form for immunsystem-kirtel. Det er her, vores krop modner dens T-celler (hvide blodceller). Disse celler tilpasser sig til den indtrængende. Disse celler er så vigtige, at det menneskelige immunsystem ikke ville virke uden dem.
Thymuskirtlen er lokaliseret direkte bag brystbenet, mellem lungerne, hvilket betyder, at den er meget sensitiv over for glukokortikoider. Dens basale formål er at uddanne T-celler (med andre ord, modne dem).
Knoglemarv
Dette er en type af væv i nogle af vores længere knogler, brystbenet, ryghvirvel, kraniet, bækkenet og skuldrene. Det er særligt kendt nu, fordi det hovedsageligt udgøres af stamceller. Vores krop bruger det til at skelne mellem vores immunceller, særligt B-celler.
Den sekundere respons
Milten
Dette organ tilhører lymfesystemet. Den er lokaliseret i den øvre, venstre side af maven, og den står for at:
- Filtrere vores blodforsyning.
- Skille os af med gamle, røde blodceller.
- Fange antigener i vores blod.
Lymfeknuderne
Lymfeknuderne hører til immunsystemet. De er små, runde knuder, som vi har adskillige steder i vores krop. De er alle forbundet gennem lymfekar. Deres job er at filtrere fremmede partikler, hvilket betyder, de spiller en stor rolle i immunsystemets funktioner.
Polyp
Dette organ starter i bunden af hulrummet i næsen, og smelter sammen med halsen. Dens størrelse afhænger af din alder. Den er stor igennem barndommen, og bliver mindre, som du bliver ældre. Det hæver op, når det bliver inficeret.
Peyer’s lapper
De er lokaliseret i tarmene. Det er grupper af lymfevæv, der dækker indersiden af tyndtarmen, og identificerer antigener i vores mad.
Ikke-lymfatiske organer
Der er også ikke-lymfatiske komponenter i det menneskelige immunsystem, kendt som antistoffer. De er også en stor del af det, der gør, at immunsystemet virker, og de kan findes i vores:
- Fordøjelsesmæssige og respiratoriske sekretioner.
- Spytkirtlerne.
- Tårekanalerne.
- Brystkirtlerne.
- Slimmembranerne.
Typer af celler i det menneskelige immunsystem
Af alle de celler, der er involveret i det menneskelige immunsystem, er 54% af dem plasma. Dette er den ikke-cellulære del af vores blod. Plasma er, hvad der er tilbage, når man fjerner de røde og hvide blodceller. Så disse celler udgør de resterende 46% af vores immunsystems respons.
Der er adskillige typer af hvide blodceller:
- Granulocytter, som splittes op i:
- Neutrofiler: De bekæmper inflammation.
- Eosinofiler: De bekæmper parasitter.
- Basofiler: De bekæmper allergier.
- Monocytter.
- Lymfocytter: Denne gruppe inkluderer B-celler, T-celler og NK-celler.
Lymfocytter
B-celler og T-celler er en del af den tilpassede immunrespons. Vores krop bruger kun NK-celler (naturlige dræberceller) for den medfødte respons. Her er, hvad hver type af celle gør:
T-celler
T-celler kommer fra knoglemarven. Dernæst bevæger de sig til thymuskirtlen og “lærer”. Der er forskellige typer af T-celler:
- T-hjælper-celler: De aktiverer immunresponsen. De hjælper også med at gøre monocytter mere effektive. Afslutningsvis, sikrer de sig også, at der er en god balance af T-celler og B-celler.
- Cytotoksiske T-celler: De ødelægger virus og kræftceller.
- Undertrykkende T-celler: De afslutter immunresponsen.
B-celler
Disse celler producerer antistoffer. De er en form for glykoprotein, med adskillige strukturer og funktioner: IgM, IgD, IgG, IgA og IgE:
- IgM: De er en del af den primære respons.
- IgD: De er på overfladen af B-celler.
- IgD: De er en del af den sekundære respons, og er i stand til at trænge ind i moderkagen.
- IgA: De forekommer i slim, spyt og brystmælk.
- IgE: De manifesterer sig gennem allergiske reaktioner.
Antistofferne:
- Afholder antigener fra at klæbe sig til vores celler.
- Dækker og binder antigener.
- Faciliterer makrofager og neutrofil fagytose.
- De arbejder også sammen med systemet, der ødelægger antigener (gennem huller i cellevæggene).
Som du kan se, er svaret på “Hvordan virker det menneskelige immunsystem?” kompliceret. Hvilke celler, der spiller en rolle, og hvilken immunrespons, vi vil have som resultat, afhænger af typen af trussel. Stadig, er immunsystemets overordnede job simpelt nok: At beskytte os fra daglige angreb fra antigener, og hjælpe os med at forblive sunde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ganglios linfáticos (nódulos). (2018). Retrieved from https://www.ganglioslinfaticos.com/
-
Linares, V. R., Burón, R. R., Rodríguez, J. A. P., López, L. J. G., & Guadalupe, L. A. O. (2008). Psiconeuroinmunología: conexiones entre sistema nervioso y sistema inmune. Artículos en PDF disponibles desde 1994 hasta 2013. A partir de 2014 visítenos en www. elsevier. es/sumapsicol, 15(1), 115-142.
-
Vera Villarroel, P. E., & Buela Casal, G. (1999). Psiconeuroinmunología: Relaciones entre factores psicológicos e inmunitarios en humanos. Revista latinoamericana de Psicología, 31(2).
