Giv dit barn en fredfyldt barndom, lige fra graviditeten

· marts 21, 2019
Det er så vigtigt at gøre, hvad du kan for at støtte en fredfyldt barndom, og et angstfrit voksenliv.

Stress påvirker alle, uanset alder. Børn føler sig også stressede, endda før de bliver født. De faktorer, der udløser det i børn, kan være svære for voksne at genkende, men meget udfordrende for børn. Det er derfor, det er så vigtigt at gøre, hvad du kan for at støtte en fredfyldt barndom, og et angstfrit voksenliv.

Børn har mange ting, de skal håndtere i deres unge liv: At forlade forældrene for at gå i skole, at få skæld ud af læreren, at skændes med kammeraterne i frikvarteret, at blive straffet for ikke at spise op, at lære at sove alene…

Dette er hverdagsproblemer, som børn skal løse, med deres begrænsede værktøjer og ressourcer. Børn har ikke den nødvendige modenhed til at håndtere den slags stress alene.

Stress-fri graviditet bidrager til en fredfyldt barndom

Michel Odent, en kendt fransk fødselslæge, har viet sit liv til at undersøge, hvordan graviditet og fødsel påvirker børns følelsesmæssige udvikling. Dr. Odent mener, at den følelsesmæssige tilstand hos den gravide mor spiller en vigtig rolle i udviklingen.

Faktisk hævder han, at den på længere sigt spiller en større rolle end barnets egen følelsesmæssige tilstand i det første leveår. Odents teori viser, at alle ydre faktorer, som giver moderen stress, også har følgevirkninger på den ufødte baby.

“Det er vigtigt at drage omsorg for og beskytte gravide kvinders emotionelle tilstand. De nærer trods alt vores kommende generationer. Den fysiske og emotionelle sundhed hos ufødte babyer afhænger af hendes velbefindende og følelsesmæssige balance.”

-Michel Odent-

Graviditeten er vigtig for en fredfyldt barndom

Under graviditeten kan en kvinde føle sig nervøs, bekymret eller utilpas. Hun skal gennemgå tests. Der er dog ikke noget i det, der skader babyen i maven, sålænge det kun er engang imellem. Men hvis stress strækker sig over længere tid, kan det føre til fysiske og mentale mén hos mor og baby.

Pas på teratogener

Miljøet i den prenatale livmoder er meget mere stabilt end i den ydre verden. Men der er miljømæssige faktorer, som kan påvirke fosteret og forstyrre en rolig graviditet. Disse kaldes teratogener.

Børn, som direkte eller indirekte udsættes for disse faktorer, kan risikere strukturelle eller funktionelle misdannelser. Dette gælder både under graviditeten, og efter de er født.

Konsekvenserne ved at blive udsat for teratogener kan være ganske alvorlige. Teratogener kan forårsage lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, fødselsdefekter og endda død. Forældre, og samfundet som helhed, har en masse arbejde at gøre for at skabe et sikkert miljø, som fosteret kan udvikle sig i.

Nogle teratogener er psykoaktive stoffer. Faktisk er den mest kendte virkning ved nikotin under graviditeten lav fødselsvægt. Men det kan også medføre abortion. Bestråling, miljøforurening, samt bakterielle og parasitiske sygdomme som haresyge, skoldkopper eller fåresyge er også farlige.

Rigtig næring til moderen gavner en fredfyldt barndom

En velbalanceret kost til moderen, før og under graviditetten, er afgørende for en god udvikling. Det understøtter en sund udvikling i livmoderen, og forbereder barnet til fødslen. Faktisk betyder moderens næringstilstand før graviditeten mere for babyens fødselsvægt, end hvor meget hun tager på under graviditeten.

Hvis den gravide kvinde er underernæret, bliver det meget svært at opnå en rolig og stress-fri graviditet. Konsekvenserne af fejlernæring hos babyen kan være nedsat immunforsvar og en ufuldstændig udvikling af nervesystemet.

En naturlig og rolig fødsel

For en baby er fødslen et meget stressfyldt og “traumatisk” tidspunkt (Otto Rank, 1924). Babyen skal overgå fra at være beskyttet og afhængig i livmoderen, til at trække vejret selv ude i verden. Den skal vænne sig til en lavere temperatur, og ændringer i lys og lyde. Med ét slag skal babyen i nogen grad  til at være selvstændig.

Videnskabelige undersøgelser har vist, at naturlige fødsler er sundere for både mor og baby. Ved naturlig fødsel er der ikke behov for syntetiske hormoner.

Eksempelvis kan brugen af syntetisk oxytoxin (Pitocin) føre til visse problemer under fødslen. Men selv når der ikke foretages indgreb, kan babyen alligevel mærke påvirkningen fra de nye omgivelser.

Baby i voksens hænder ser med store øjne

At give et barn en fredfyldt barndom er at skabe gode vilkår for dets udvikling. Efter fødslen er det vigtigt, at den nyfødtes indre reguleringssystem vænner sig til de nye omgivelser.

Hud mod hud i den første time

Sådan et smukt øjeblik! Det er fortryllende, når den nyfødte for første gang kommer i kontakt med moderens bryst. Undersøgelser viser, at tidlig fysisk kontakt forbedrer amningen og beroliger babyer. Når der er kontakt hud mod hud, bliver de første timer mindre stressende for babyen.

Dette er også tiden med en naturlig overgang (Bronfenbrenner 1979). Efter fødslen bliver den fysiske forbindelse mellem mor og barn under graviditeten erstattet af en psykologisk forbindelse.

De næste ni måneder – på vej til en fredfyldt barndom

Efter fødslen følger en periode med såkaldt “udenfor-graviditet”, eller babyens næste ni måneder. På dette stadie fortsætter babyen sin udvikling, bare uden for livmoderen.

Moderen bliver styrende for babyen, fysiologisk og følelsesmæssigt. Derfor er det vigtigt, at hun er opmærksom på de følelser, hun giver videre til babyen. Hvis moderen er stresset, kan babyen gentage den samme giftige reaktion.

En fredfyldt barndom skaber de bedste vilkår

Et netværk af voksne støttepæle

Efterhånden som barnet vokser, vokser også dets relationer og kreds af nære venner. Så barnet skal have en gruppe voksne, som udgør et netværk af beskyttelse og støtte.

Dette betyder ikke, at de voksne overbeskytter barnet. Det betyder bare, at barnet har en kilde til støtte, som det kan få hjælp fra i svære situationer. I stedet for at blive overfølsom over for stress, vil barndommen gøre det muligt at udvikle modstandskraft, og evne til at overvinde modgang.

Hvis barnet af en eller anden grund får en stress-reaktion, vil det menneske, som er barnets primære tilknytning, fungere som støddæmper. Dette indebærer, at et barn, som ikke har sådan et netværk, vil blive mere belastet af stressende situationer.

Børn har brug for en voksen, der giver dem kærlighed, omsorg og beskyttelse. Kun den slags modstandskraft mod stress kan sikre en lykkelig og fredfyldt barndom.

Bronfenbrenner, Urie  (1979).The ecology of human development: Experiments by nature and design. Cambridge, MA: Harvard University Press

Rank, Otto (1924)  Das Trauma der Geburt(Psychosozial-Verlag, 1998)