Hvordan sørger mennesker med et intellektuelt handicap?

Stadier og typer af sorg hos personer med intellektuelle handicap

De fleste forfattere er enige om, at sorgprocessen har flere stadier. Denne proces er den samme for mennesker med et intellektuelt handicap. Det begynder med den indledende påvirkning. Det slutter enten med bedring, eller med at sorgen bliver kronisk.

Vi kan opdele dette forløb i fire stadier:

• Indledende påvirkning: Forvirring, chok. De første symptomer er benægtelse, mistro og panik.
• Vrede og skyld: Tanker om selvstraf, vrede, forsøget på at placere en skyld, samt opgivelse.
• Verden bliver vendt på hovedet, desperation, trækker sig tilbage. Modvilje mod at vende tilbage til et almindeligt liv. Følelsen af svaghed og en tendens til at isolere sig.
• Accept og bedring: Håbet vender tilbage. Omend der kan være særlige datoer, som for eksempel fødselsdage o.lign., som giver følelsen af at vende tilbage til tidligere sorgstadier, vil man være i stand til at vende tilbage til virkeligheden på grund af den proces, som man allerede har gennemgået.

To former for sorg

Der findes to grundlæggende former for sorg eller måder at reagere på efter et tab: Normal og patologisk. Det, som adskiller de to typer af sorg, er intensiteten og varigheden af symptomerne. Samt hvor meget det påvirker en persons hverdag.

Normal sorg ender, når det sidste stadium i sorgprocessen er nået, og der opnås en afslutning. Når dette sker, er man i en position, hvor man kan genfinde den følelsesmæssige stabilitet, som gør én i stand til at håndtere andre problemer. Patologisk sorg kan på den anden side foregå på en af to måder:

• Kompliceret uløst sorg: Dette er, når man bliver låst fast i ét af stadierne og føler tabet enten meget intenst eller som om, man er bedøvet.
• Psykiatrisk sorg: Dette er, når sorgen udløser visse symptomer, der er kompatible med en mulig diagnose af en psykiatrisk lidelse.

For personer med et intellektuelt handicap er sorg en proces, som starter med det indledende tab og ender enten med en heling eller som et kronisk problem.

Hvordan bør vi håndtere sorg hos et menneske med et intellektuelt handicap?

Nogle generelle retningslinjer for, hvad man skal gøre og sige, når man står over for et tab, kan hjælpe med at orientere og kanalisere alle udtryk for sorg. Dog er det vigtigt at være opmærksom på personlighed, samt hvor alvorligt det intellektuelle handicap er.

Efter at nogen dør, bør man være proaktiv og give personen nyheden med det samme.

Retningslinjer til, hvordan man fortæller det:

• Hvornår og hvordan skal nyheden gives? Det er svært og smertefuldt, men det bedste er at gøre det så enkelt som muligt. Tal klart og tydeligt og vær sikker på, at personen har forstået, hvad det er, du siger.
• Det er godt at forsøge at få personen til at tale og stille spørgsmål. Vis interesse og omsorg overfor, hvad den handicappede person føler. Vær ikke bange for at nævne navnet på den person, som er død.
• Det er hjælpsomt at gøre rede for, hvorvidt nogle symptomer handler om sorg, eller om det er noget, som vil gå i sig selv lidt efter lidt.
• Individualiseret opmærksomhed: Vær opmærksom på deres personlighed, historie, respons på andre former for tab osv. Husk på, hvad der virker, og hvad der ikke gør, når det handler om, hvordan emnet skal tilgås.
• Lav evt. et fotoalbum eller noget andet til minder. Det kan være nyttigt for personen at have noget fysisk, som kan give mulighed for at gennemleve og huske glade stunder.
• I tilfælde af, at et nært familiemedlem eller en ven dør, er det en god idé, at få personen med handicap til at deltage så meget som muligt i bisættelsen. Det er vigtigt for dem, at de føler sig inkluderet i processen og kan forberede sig på, når noget lignende sker i fremtiden.
• Vær opmærksom på, at personen med et intellektuelt handicap bør bevare sine rutiner og daglige aktiviteter så vidt, det er muligt.

En usikker fremtid

En af de største bekymringer for forældre til børn med intellektuelle handicap er, hvad der skal ske med deres barn, når de ikke er her mere. Vil nogen passe godt på dem? Vil de være helt alene? Selvfølgelig er der ingen, som rigtigt kan svare på det. For fremtiden er uvis.

Dog betyder det, at være i stand til at tage svære beslutninger i forvejen, at ingen skal gøre det for dig. Dette kan hjælpe din kære med intellektuelt handicap med at håndtere sorgen på en mindre traumatisk måde.