Hvordan følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen påvirker voksenalderen

Følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen efterlader negative spor på personligheden. Det påvirker også den måde, hvorpå relationer forvaltes i voksenalderen.
Hvordan følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen påvirker voksenalderen
Elena Sanz

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 25 november, 2022

Du er i høj grad et produkt af din opdragelse. Faktisk var dine forældres rolle meget mere relevant, end du sikkert tror. De tog sig ikke kun af dine fysiske behov, men formede også din følelsesmæssige verden. Hvis du derfor kun fik dårligt tilpassede følelsesmæssige oplevelser i dette miljø på grund af systematisk følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen, vil du have fundet dit voksenliv kompromitteret.

Du kan observere sporene af følelsesmæssig omsorgssvigt hos dig selv eller dine nærmeste, men du skal vide, hvor du skal lede. Det skyldes, at de, der har været udsat for følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen, som regel ser ud til at have det godt og synes at have alt under kontrol.

Faktisk er de som regel venlige, generøse og forsonende mennesker, der er behageligt selskab. Men hvis man kigger dybere, vil man se revner, sår og mangler fra deres fortid. Desuden er der fortsat konsekvenser i den måde, de håndterer det, der sker for dem nu.

En trist dreng

Følelsesmæssig omsorgssvigt

Du er måske ikke bekendt med begrebet følelsesmæssig omsorgssvigt, da det ikke er så let at opdage. Når der derimod forekommer aktiv mishandling eller overgreb, er det ofte tydeligt synligt og omfatter som regel råb, fornærmelser og trusler.

Følelsesmæssig omsorgssvigt indebærer en mangel, noget, der var nødvendigt, som burde have været, men som ikke var der. Der var visse behov, som ikke blev dækket, og hvis ignoreret efterspørgsel nok ikke så let blev opdaget.

Følelsesmæssig omsorgssvigt opstår, når omsorgspersoner:

  • Ignorerer deres barns behov, især følelsesmæssige behov.
  • Latterliggør og nedgør deres følelser.
  • Belønner former for håndtering eller følelsesmæssig håndtering, som ikke er adaptive. F.eks. vold eller apati.
  • Sjældent eller aldrig får barnet til at føle sig beskyttet eller får det til at tro, at det har kontrol over sine omgivelser.
  • Sjældent vise hengivenhed eller ubetinget kærlighed. Sætninger som “Hvis du ikke…, vil jeg ikke elske dig mere” kan være ekstremt effektive til at få et barn til at gøre, hvad forældrene ønsker, men også usædvanligt farlige for deres indre dialog.

På baggrund af disse erfaringer lærer barnet, at hans/hendes følelser ikke er vigtige, og at de ikke er acceptable. De forstår, at ingen vil acceptere dem, og at de ved at udtrykke sig gør de mennesker, som de elsker, vrede. For at overleve (og under hensyntagen til, at de er fuldstændig afhængige af de voksne omkring dem) vælger de derfor at afbryde forbindelsen til sig selv og undertrykke deres tanker.

Tegn på, at en person har været udsat for følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen

Forskning har vist, at ufølsomme og modtagelige omsorgspersoner forårsager, at der opstår usikre tilknytningsbånd mellem dem og deres børn. Dette præger et barns personlighed, selvtillid og måde at håndtere de begivenheder, der sker i deres sociale miljø, på. Det manifesterer sig i adfærd og holdninger, der har en virkelig vigtig indvirkning på voksenlivet.

Her er nogle af tegnene på, at en voksen har lidt følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen:

  • De er gode mennesker. De ønsker virkelig at behage andre og har en tendens til at opføre sig præcis, som andre forventer af dem. Dette er deres stærkeste forstærker, og de kan gøre det bevidst eller ubevidst.
  • De forventer konflikter og giver systematisk efter over for andre.
  • En af deres største frygt er, at nogen vil anse dem for at være et dårligt menneske. Dette gør dem meget følsomme over for kritik. Når nogen f.eks. udtrykker afsky eller uenighed, føler de sig virkelig utilpas. Selv hvis personen, der klager, ikke identificerer dem som ansvarlige, undskylder de ofte, både på egne og på den anklagedes vegne. I realiteten ønsker de ikke konflikt med dem, men de ønsker dem heller ikke omkring sig.
  • De taler sjældent om deres følelser. De deler heller ikke med hinanden, hvordan de har det.
  • De har meget svært ved virkelig at have tillid til andre.
  • De lever med en konstant følelse af tristhed og tomhed, som synes at følge dem overalt, hvor de går. Det er som en slags skygge.

Forsvarsmekanismer

Disse holdninger afspejler de vigtigste idéer, som individet har hentet fra sin barndom. Overbevisningen er, at deres følelser ikke er vigtige eller gyldige, og at de ved at dele dem kun vil irritere andre, eller at de vil afvise dem for at gøre det.

Disse forsvarsmekanismer kan have været nyttige på det tidspunkt, men i dag er de en byrde og en begrænsning, som kan påvirke deres personlige velbefindende og deres forhold til andre.

Sådan handler du på det

Heldigvis er der flere skridt, der kan tages for at vende situationen og hele sårene efter følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen. Hvis du befinder dig i denne situation, er her, hvad du bør gøre.

  • Forstå, hvad der er sket, og acceptér det. At forstå begrebet følelsesmæssig omsorgssvigt, at vide, at du var offer for det, og at informere dig selv om det kan være yderst nyttigt for at forstå, hvad der sker med dig nu. Med denne forståelse kan du omfavne dit sårede barn og tage ansvaret, i dag, fra din position som voksen.
  • Arbejd på din følelsesmæssige intelligens. Dette er en grundlæggende faktor, som du manglede i din barndom, men som du nu kan tage fat på. Derfor er det vigtigt at udvide dit følelsesmæssige ordforråd, lære at identificere dine følelser og tilegne dig ressourcer til at udtrykke og regulere dig selv.

Flere tips til at håndtere følgerne af følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen

  • Begynd at prioritere dig selv. Lær at forbinde dig med det, du føler, ønsker, begærer eller har brug for, før du spørger dig selv, hvad andre har brug for. Sæt grænser, fremsæt de nødvendige anmodninger og søg dit eget velbefindende. Dette er ikke egoistisk, men sundt, da du (på trods af hvad andre har fået dig til at føle) har ret til at larme, genere andre og have både en stemme og en mening.
  • Øv dig i selvafsløring og tillad dig selv at være sårbar. At tale om dig selv og dine bekymringer, frygt og drømme er afgørende for at skabe følelsesmæssig intimitet med andre. Indtil nu har frygten fået dig til at lukke dig selv inde bag en mur, men det er på tide at sænke dit skjold og gradvist åbne dig op for andre.
  • Tilbyd dig selv den følelsesmæssige bekræftelse, som du har manglet. Du skal arbejde på at forbedre dit forhold til dig selv, styrke dit selvværd og give dig selv den støtte og hengivenhed, som du manglede i barndommen. Lær at byde dine egne følelser velkommen og forstå, at de er gyldige og tilladte. Du skal ikke bebrejde dig selv eller tvinge dig selv til at føle noget andet. Bare vær dig selv, og sørg for at vise dig selv medfølelse.
Kvinde kigger intenst i spejl

Følg med i helingen

Sporene af følelsesmæssig omsorgssvigt vil begynde at forsvinde i det øjeblik, du identificerer dem. Men som sagt er det ikke en let opgave, da denne form for forsømmelse kan camoufleres på mange forskellige måder.

Personer, der har været udsat for følelsesmæssig omsorgssvigt, kommer normalt til terapi med en næsten enstemmig klage. De siger, at de har haft det dårligt i årevis, men ikke ved hvorfor. Mange af dem siger, at de har mennesker omkring sig, som de elsker, og som elsker dem, et godt job og håb for fremtiden. Men der er noget, der af en eller anden grund ikke stemmer.

Hvis dette lyder som dig, er du nødt til at identificere de måder, hvorpå uagtsomheden, hvis den findes, fortsat har indflydelse på din nutid. Du må gribe bevidst ind i denne påvirkning. Det er ikke en let vej at gå, så vi anbefaler, at du søger hjælp hos en professionel.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Müller, L. E., Bertsch, K., Bülau, K., Herpertz, S. C., & Buchheim, A. (2019). Emotional neglect in childhood shapes social dysfunctioning in adults by influencing the oxytocin and the attachment system: Results from a population-based study. International Journal of Psychophysiology136, 73-80.
  • Wark, M. J., Kruczek, T., & Boley, A. (2003). Emotional neglect and family structure: impact on student functioning. Child abuse & neglect27(9), 1033-1043.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.