Den helende kraft i empati fra en hund
Videnskaben har endelig demonstreret noget, som de fleste af os allerede vidste: at hunde kan føle empati. Hunde opfanger næsten øjeblikkeligt menneskers følelsesmæssige tilstand. Men deres evne er større end denne fascinerende egenskab. De udviser også et altruistisk ønske om at give omsorg og mindske følelsesmæssig angst og tristhed. Vi er sikre på, at envher med en eller flere hunde vil være enige i den konklusion, der kom ud af et studie fra University of London om den helende kraft i empati fra en hund.
Vi ved, at disse firbenede venner med deres våde næse og trofaste blik øjeblikkeligt genkender vores glæde og vigtigst af alt vores lidelser. De tøver ikke med at slikke din hånd, smide deres yndlingslegetøj ved dine fødder eller sidde på vores skød som et kærligt barn, der ønsker et smil.
“Tror du, hunde ikke kommer i himlen? Jeg siger dig, de vil være der lang tid før nogen af os.”
Den helende kraft i empati fra en hund
Empati fra en hund, den vidunderlige evne til at aflæse vores humør, har faktisk flere overraskende nuancer, der er kommet frem i dette studie. Et eksempel på dette kan ses i et meget specifikt tilfælde. Benjamin Stepp er en veteran fra Irak-krigen, som bor sammen med en smuk labrador kaldet Arleigh. Denne unge mand lider af en traumatisk hjerneskade. Hver eneste dag får han pludselige smerteanfald, der lammer hans ben.
Arleigh fornemmer, hvornår disse anfald kommer, og går direkte hen til sin ejer af en meget specifik grund. Nemlig for at give ham støtte, kærlighed, mindske hans angst og kontrollere hans vejrtrækning, så smerten kan gå væk så hurtigt som muligt. Forholdet mellem de to er så fascinerende, at adfærdsforskeren, Natalia Alburquerque, studerer det. Det er velkendt, at hunde kan lugte visse metabolske forandringer i vores krop, der for eksempel kan resultere i lavt blodsukker, epilepsi og i dette tilfælde smerte.
Men et af de mest fantastiske aspekter ved alt dette er trofastheden og altruismen hos disse dyr. De vil ikke have noget til gengæld. Deres loyalitet og beskyttelsesinstinkt er så stort. Blot det at give lettelse og velvære er nok til at give dem glæde og tilfredsstillelse.
Følelsesmæssig overførsel hos hunde, en primitiv form for empati
Adfærdsforskere og psykologer specialiseret i dyreverden understreger et meget vigtigt aspekt: vi kan ikke sammenligne menneskelig empati med empati fra hunde. I det sidstnævnte tilfælde foretrækkes det, ifølge Ted Ruffman, psykolog fra University of Otago, at tale om “følelsesmæssig overførsel.” Det er en slags empati, der kan sammenlignes med den, der findes hos et tre-årigt barn.
Vi skal også overveje, at empati er et komplekst psykologisk koncept, som styres af meget sofistikerede kognititve processer. Når vi tænker på empati fra hunde, så er det deres evne til at aflæse ansigtsudtryk, stemmeleje og måden, følelsesmæssige tilstande smitter af på dem, der springer i øjnene. Men når disse følelser er negative, så ændrer hundene bevidst deres adfærd og begynder øjeblikkeligt at tilbyde hjælp, støtte og omsorg.
Det sidste aspekt er utvivlsomt et emne, der altid har fascineret eksperterne. Grunden til at hunde har sådan et stærkt bånd til os, kan spores tilbage til vores forfædre, dengang menneskeheden var primitiv. Edward Osborne Wilson er en amerikansk entomolog og biolog. Han forklarer nogle virkeligt interessante aspekter, der er kommet ud af hans studier.
Hunde og mennesker: et ældgammelt bånd
Mennesker har haft et tæt følelsesmæssigt bånd til hunde helt fra oldtiden. Dengang overlevelse var den største prioritet. En af dr. Osbornes teorier er, at mennesker, som levede i sociale grupper sammen med hunde, havde bedre chancer for at overleve end dem, der ikke gjorde.
At have én eller flere hunde ved deres bosteder betød, at de var i bedre kontakt med naturen og dens cyklusser. Det betød også, at de kunne finde flere ressourcer til at overleve med: vand, bytter, spiselige planter, osv. Faktisk findes der mange beviser på dette i hulemalerier, hvor man kan se netop disse interaktioner.
At have disse dyr som selskab gav en stor tilfredsstillende og skabte et bånd på tværs af biologien.
Det er velkendt, at hjernen sekrerer oxytocin, det hormon der giver glæde, omsorg og tilknytning, når vi kigger ind i en hunds øjne.
Denne konstante interaktion, der startede for så længe siden, har styrket et sofistikeret forhold, hvor hundene hurtigt begyndte at genkende vores følelser. Og vi begyndte at se dem som medlemmer af vores egne sociale grupper. Empati fra en hund er en realitet, der altid har været ved vores side.
Bare at kigge på en hund er nok til at få os til at smile
Vores hund vil aldrig bede os om at slappe af. Den vil aldrig foreslå, at vi får et nyt arbejde, at vi giver vores partner en chance til. Eller at vi opgiver en ven, der giver flere problemer end fordele. De vil aldrig foreslå noget. Og de vil heller aldrig dømme eller kritisere nogen af dine beslutninger. Din hunds eneste ønske er at være sammen med dig. At give dig det bedste af dem uden at ønske noget i retur. Det er et af de mest vidunderlige aspekter ved empati fra en hund.
Hvor mærkeligt det end virker, så har de altid gjort dette, lige siden de levede sammen med vores forfædre. De europæiske stammefolk, der tæmmede de mest rolige ulvehvalpe, der søgte efter mad i udkanten af deres lejre. Vi gjorde dem til vores egne, og de gjorde os til deres egne i et varigt og vidunderligt venskab. Derfor kan de fleste af os ikke lade være med at smile, når vi ser en hund.
Vi anerkender hinanden, vores natur interagerer for at skabe positive følelsesmæssige responser. De var vores allierede i fortiden og er vores terapeutiske allierede i nutiden. De giver os ro, de får os til at smile. De aktiverer endorfiner og oxytocin i vores krop, de afhjælper ensomhed og reducerer endda vores smertefølelse.
For at konkludere, så vil enhver, der tvivler på den følelsesmæssige kraft hos hunde og deres empatiske evner, tage grusomt fejl. Vi skal blot huske på disse firbenede anonyme helte, som vi skylder så meget: førehunde, hunde der hverdag hjælper handicappede hunde eller ældre. Og selvfølgelig alle de fantastiske hundevenner, vi elsker og anser for at være en uundværlig del af vores familie.