Ham, som ser modgangen i øjnene, fortjener styrken

Livet rammer én mere end en enkelt gang og nogle gange så hårdt, som det kan. Det giver dig modgang i en dyb og evig storm. Det roder op i din følelsesmæssige balance og prøver den af.

I begyndelsen har man følelsen af, at der vil ske noget skidt, og at skyerne samler sig i himlen. Så finder man ud af, at det var rigtigt nok. Man bliver angrebet af en vind, som skubber én mod væggene, og man fyldes af angst. Det begynder at regne og endda at hagle.

Når man befinder sig i det øjeblik, så bliver man tvunget af stormen til at tage en beslutning. Man kan enten bruge den som en mulighed til at stå til ansigt med modgangen, indtil stormen driver over.  Eller man kan lade sig selv falde, besejret, i den evige regn. Man bliver nødt til at se modgangen i øjnene med sin indre styrke og fortsætte fremad.

Lys kommer ind mellem revnerne

Det er helt forståeligt, at hvis man er i en storm, så vil det eneste, man kan tænke på, være den kolde, gennemblødte og mørke følelse, kroppen oplever. Men man må ikke glemme, at selv i de mest nedslående omstændigheder, gemmer sollyset sig bag skyerne. 

Det virker måske åndssvagt eller svært at gøre i praksis, især hvis man har en dårlig dag. Men lyset kommer altid ind gennem sprækkerne. Og det er, når hjertet lider mest, at det har flest sprækker.

Af den grund er der mange, som har sagt, at modgang er en mulighed for at lære noget om sit inderste. Og også lære hvorfor man gør det. Modgang er en måde at lære noget om sig selv på, som man ikke kendte til før. 

At få følelserne ud

Mange folk går gennem noget meget vigtigt, som kan forværre deres smerte, og du er måske én af dem. I de stunder, hvor du har det værst, så er man, paradoksalt nok, ikke i stand til at udtrykke sine følelser. Man kan heller ikke lukke dem ud sammen med andre. Dette er et problem, fordi ved at få følelserne ud kommer man af med dem. Det betyder også, at man skal lade andre hjælpe én.

Hvis én, man holder af, dør og efterlader et stort hul indeni én. Hvis man har slået op med sin partner. Hvis man lider af en sygdom, som dikterer ens liv… Hvad end den modgang, man oplever, består af, så hjælper det, hvis man deler det med nogen. Nogen som er villig til at lytte og række hånden ud til én. 

På den modsatte side, hvis dette også er for kompliceret, så kan man fokusere sine følelser på en anden aktivitet. En som vil tillade, at man får dem ud. Skriv, mal, dans eller noget andet rart, som giver en behagelig følelse. Husk på, at det, som munden ikke kan sige, viser kroppen. Den viser det gennem problemer med helbredet.

Giv slip på frygten

Som en tommelfingerregel skaber storme frygt inde i os og får os til at lede efter skjulesteder og ly. Det samme sker i det virkelige liv. Jo større modgangen, som påvirker os, og den afsats, vi kigger ned i, er, jo større skal viljen være til at finde et sted, hvor vi kan føle os trygge. 

Længslen efter varme på de koldeste dage i livet skubber os henimod at se på frygten med mod i hjertet. Dette er den eneste måde, hvorpå man kan opleve den styrke, man i sandhed har indeni. At hænge fast i idéen om, at vi kan besejre den svaghed, vi lider under, giver os håb og grunde til at leve. 

Der vil komme en tid, hvor man bliver nødt til at kæmpe, bryde ud af den skal, som lammer én, for ikke at falde ned i afgrunden sammen med frygten og smerten. Så har man kæmpet mod modgangen og fortjent den styrke, man viste. Styrken, man ikke troede, man havde, men som tilhører én. Men husk: ham, som står til ansigt med modgangen, fortjener styrken, og derfor er det hans.