Har du nogensinde haft lyst til at redde dig fra fortiden?
Har du nogensinde haft lyst til at redde dig fra fortiden? Eller haft lyst til at gå tilbage i tiden og fikse problemer fra din fortid, også selv om de ikke har nogen forbindelse til din nuværende situation? Synes du, at den måde, du engang var på, ikke passer så godt sammen med den måde, du virkelig er på?
Denne følelse handler om, at mennesker ønsker at gemme visse sårbarheder væk. Vores følelsesmæssige hukommelse, som er placeret i det område i hjernen, der kaldes amygdala, narrer os. Vi vil gerne slutte fred med fortiden, sige de ting, vi aldrig fik sagt, og tage kontrollen over vores personlighed.
Det er svært for os at acceptere, at vi er den, vi er. Du bør omfavne din fortid, i stedet for at prøve på at fikse den. Du behøver ikke at gribe ind i din fortid for at holde dig selv oven vande i dag. Du bliver bare nødt til at blive ved med at svømme med al den bagage, du har samlet hen over tiden.
Måske er din rygsæk fuld af viden fra oplevelser, du har været igennem før i tiden. Eller måske er den fuld af sten, som truer med at drukne dig. Tunge sten, som består af: “jeg burde have…” eller “hvad nu hvis…”
Prøv ikke at optrævle din fortid, du kommer kun til at sidde fast
Det er ikke en god ide at optrævle fortidens knuder. Hver dag tager vi chancer og begår fejl, men vi lærer også fra dem. Selv hvis du ikke lærer noget, betyder det ikke, at du bør lade fortidens fejltagelser rive nutidens fornøjelser ud af dit liv.
Når du prøver at hive en tråd ud af din fortid, bliver du bare mere filtret ind i det. Nogle tråde har forbindelser. Andre filtrer kun sammen og laver om på det, du allerede har opnået. Måske er det bedre at tage synålen frem og blive ved med at sy.
Hvis du prøver at komme ud af et hul ved at grave endnu mere, vil du kun grave dig selv dybere ned. Hvis du prøver på at optrævle knuden, vil du blive fanget. Du vil aldrig være i stand til at slette din livshistorie.
Forestil dig, at du graver og graver for at komme ud af det hul, du befinder dig i. Sådan er det, hvis man prøver at finde svar på fortiden. D u spilder din tid på at finde det perfekte redskab til at grave dig selv ud med. Vi kommer aldrig til at vide, hvorfor vi ikke kunne håndtere visse udfordringer i fortiden med samme fred, som vi har nu. Fordi, som sandt er, så var det selv samme udfordring, der hjalp os med at udvikle vores indre fred.
At se efter en grund eller en redning i fortiden
Mens vi lever livet og opbygger vores identitet, bliver vi nogle gange nødt til at svare på, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. Men det meste af tiden prøver vi bare at befinde os i trygge situationer. Forskellen ligger i to vigtige pointer:
- Hvis du har behov for at få svar på spørgsmål, fordi du vil have noget værdifuldt, du har tabt, tilbage, så leder du efter helende forklaringer. Du ønsker at klargøre noget fra fortiden, som kan forbedre din nutid.
- Hvis du har behov for at snakke om noget fra fortiden, fordi du vil retfærdiggøre dine handlinger, se bedre ud eller prøve at såre nogen, som har gjort dig uret, vil du kun beskytte dit eget ego. Du bruger ikke din tid på at bygge noget op.
Du har ikke behov for noget fra din fortid. Der bør ikke være noget behov for at finde svar på spørgsmål, som ikke har noget med nutiden at gøre. Du befinder dig i nuet. Hold op med at grave. Brug i stedet dine redskaber til at plante frø, nære jorden og vande din have, så den vokser.
Hvis du prøver at finde svar på din fortid, kun fordi det vil behage dit ego, er det med til, at din tid her og nu bliver værre. Hold op med at grave dig selv ned i et hul. Plant noget smukt, som kan vokse i stedet for.