Googles kampagne for at ansætte flere mennesker med autisme

Google ønsker at integrere medarbejdere med autisme i arbejdsstyrken. For at gøre dette har de omformuleret udvælgelsesmekanismerne og jobsamtaler.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 14 april, 2023

Et af Googles mål er at have flere neurodivergerende medarbejdere i sit personale. Faktisk ser de nu specielt på tilstande som ordblindhed, dyspraksi, opmærksomhedshyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD). Det er det samme med autisme. Kontorledere i Silicon Valley kender faktisk disse unges potentiale og ønsker at ansætte flere mennesker med autisme.

De har imidlertid været nødt til at omformulere deres fremgangsmåder for at ansætte flere mennesker med autisme. Det er, fordi udvælgelsesmekanismerne for denne befolkningsgruppe ikke kan være de samme som for den “neurotypiske” gruppe (neologisme, der bruges til ikke-autistiske mennesker).

Faktisk skal de gøre brug af andre tilgange, der tilpasser sig karakteristika for mennesker inden for autismespektret.

Der er en høj arbejdsløshed inden for disse grupper. Imidlertid er autismepatienter kompetente og ofte udstyret med særlige færdigheder. Af denne grund bør arbejdsgiverne udnytte deres potentiale og fremme deres beskæftigelse.

Det er vigtigt at huske på, at mange mennesker med autisme vil undgå øjenkontakt i en jobsamtale.

At ansætte flere mennesker med autisme

Autismespektrumforstyrrelse manifesterer sig hos hver person på en anden måde. For eksempel er der meget funktionelle mennesker, der ikke engang ved, at de lider af tilstanden.

På den anden side er der børn, unge og afhængige voksne, der ikke har udviklet nogen formidlingsevner. Det autistiske samfund udgør derfor en ekstremt mangfoldig befolkningsgruppe.

Dataene vedrørende undersøgelseshastigheder og beskæftigelsesegnethed for mennesker med autisme er interessante. Faktisk foretog University of Washington (USA) forskning, der indikerer, at 34,7 procent af unge med ASD (autismespektrumforstyrrelse) har gået på universitetet.

Tallene vedrørende deres beskæftigelsesegnethed efter uddannelse er imidlertid ekstremt lave.

Også dem, der ikke får en videregående uddannelse, kan være år om at finde et job. Tallene i andre lande er meget ens. Det er simpelthen ikke let for mennesker med neuro-udviklingsmæssige problemer at integrere sig i vores samfund.

Hvis disse mennesker har svært ved at få et job, er der desuden andre usynlige dårligt stillede grupper, der oplever endnu flere vanskeligheder.

Empowerment af neurodivergente mennesker

Google har startet en kampagne, der allerede er gået viralt. Målet er at ansætte flere mennesker med autisme. De sigter mod at samarbejde med Stanford Neurodiversity Project for at styrke neurodivergente mennesker.

Med andre ord alle de unge, der falder inden for autismespektret, og som på grund af forskellige fordomme og barrierer ikke kan få adgang til job. Dette projekt giver dem mulighed for at demonstrere deres potentiale.

Som ledere af den store amerikanske multinationale virksomhed forklarer, er det tid til at skabe mere humane og mangfoldige arbejdsmiljøer. Hvad betyder det?

Det betyder, at vi længe har promoveret virksomheder, der er domineret af mennesker med de samme måder at gøre tingene på. Faktisk har der været fokus på at opretholde en kultur, hvor sårbarheder og særegenheder forbliver skjulte.

Derfor var handicap, ligesom neurodiversitet i alle dens former, tabu. Men vi ved nu, at jo flere måder der er at arbejde og tænke på, jo rigere er et miljø. Google ønsker at drage fordel af dette, og derfor søger det at ansætte flere mennesker med autisme.

Nye måder at rekruttere på

En person med autisme vil ikke søge øjenkontakt med intervieweren. De vil heller ikke vide, hvordan de skal besvare spørgsmål fyldt med ironi og modsætning.

Desuden har Googles sædvanlige udvælgelsesprocesser altid haft en tendens til at være udfordrende. Derfor kræver deres interviews traditionelt, at kandidater viser beslutsomhed, innovation og god reaktionsevne.

Indtil for ikke så længe siden fokuserede Google på at rekruttere neurotypiske mennesker. Men nu, med deres nye mål om at ansætte flere mennesker med autisme, har landskabet ændret sig.

• Interviewere er blevet uddannet til at forstå, hvordan en person med ASD klarer sig og handler. Det er vigtigt, at interviewere ikke misforstår ting som usædvanlige bevægelser, mangel på øjenkontakt eller tonefald. Faktisk er der en stor variation i det autistiske spektrum.
• De tilladte tider for interviewene er blevet forlænget. Dette giver kandidaterne mere tid.
• Kandidaterne vil blive informeret om alle de trin, de skal følge i udvælgelsesprocedurerne. På denne måde er alt meget struktureret for dem.
• De kan udtrykke sig skriftligt, hvis de har brug for det.

Der er endnu et mål. Det er formålet, at når de er ansat, finder disse medarbejdere et indbydende arbejdsmiljø. Faktisk er det vigtigt at føle sig accepteret og integreret. På denne måde vil de kunne demonstrere deres potentiale. Dette betyder også uddannelse af neurotypiske medarbejdere til at forstå autisme.

Det fremmer inklusion at ansætte flere mennesker med autisme

Autentisk inklusion normaliserer og adskiller sig ikke. Imidlertid skal der indføres mekanismer for at gøre dette muligt. For selvom det er rigtigt, at Google nu har flere interviewstrategier på plads for mennesker med autisme, står de stadig i sidste ende over for de samme udfordringer som alle, der ønsker at få et job hos denne teknologigigant.

Idéen er at skabe en kultur med optimale rammer for mennesker med autisme til at afsløre deres evner. Dette skyldes, at neurodiversitet er en lidelse, der manifesterer sig på flere måder. Alle har imidlertid brug for og fortjener en chance.

Oprettelse af mekanismer for deres adgang til arbejdsmarkedet betyder at skabe en mere inklusiv verden. Faktisk er det en verden, hvor vi forstår, at vi alle er lige så vigtige som hinanden.