Personer, der gældsætter sig eller sparer op - det har videnskaben at sige om dem
Økonomisk adfærd er et spørgsmål, der har meget mere at gøre med psykologi end med økonomistyring. Faktisk er der i enhver transaktion ikke kun en praktisk interesse på spil, men også en række opfattelser og holdninger. Personer, der gældsætter sig eller sparer op, er et eksempel herpå. To profiler, der ofte ikke reagerer på rationelle kriterier, men på subjektive synspunkter.
Personer, der gældsætter sig eller sparer op, svarer til to forskellige forbrugsstile. Generelt set kan personer, der gældsætter sig, klassificeres som personer, der praktiserer et foregribende forbrug.
På den anden side er personer, der sparer op, kendetegnet ved at udskyde forbruget, undertiden på ubestemt tid. I nogle tilfælde er hver type forbrug et resultat af årsager, der ikke har noget at gøre med en bedre udnyttelse af deres ressourcer.
Altschwager et al. har foretaget en undersøgelse af fænomenet om personer, der gældsætter sig eller sparer op. De opdagede, at disse profiler har en tendens til at være forbundet med visse værdier, overbevisninger og opfattelser. En personer, der gældsætter sig, er imidlertid ikke altid uansvarlig, og en, der sparer op, er heller ikke konsekvent forsigtig. Lad os se nærmere på dette emne.
“Hvis jeg skylder dig et pund, har jeg et problem; men hvis jeg skylder dig en million, er problemet dit.”
-John Maynard Keynes-
Konteksten
Når vi taler om personer, der gældsætter sig eller sparer op, refererer vi normalt til pengeforvaltning. Det er faktisk det første subjektive element, der kommer i spil. Det skyldes, at penge strengt taget kun har en symbolsk og konventionel værdi for samfundet.
Indtil 1970’erne skulle penge, der blev trykt som sedler, have noget materielt som sikkerhed. Dette var normalt et gulddepot. På denne måde kunne en person veksle sedlerne til metalvaluta, da de havde en tilsvarende værdi. Der skete imidlertid en ændring i USA, da landet begyndte at trykke penge uden sikkerhedsstillelse. Med tiden endte alle lande med at gøre det samme.
Dette førte til, at pengernes værdi svingede, nogle gange på ekstreme niveauer. Paradoksalt nok begyndte de også at fremstå mere attraktive end andre varer med større stabilitet, f.eks. jord. På denne måde blev forbrugerismen stærkere. Dette tyder på en ekstremt enkel ligning: Man køber det, man vil have, med penge.
Penge er blevet populære. Desuden kan de, der ikke fysisk har penge, stadig købe. Kreditkort er faktisk en af de måder, hvorpå dette er muligt.
Det finansielle system blev en stor långiver, som i realiteten ikke producerer noget. Det har penge, og det får penge fra disse penge, som i sidste ende ikke er bakket op af andet end et fælles system af symboler og repræsentationer.
Personer, der gældsætter sig eller sparer op
Generelt set og set ud fra et finansielt synspunkt erhverves gæld kun for at investere, ikke for at forbruge. På samme måde spares der op for at dække ekstraordinære udgifter eller luksusudgifter eller med henblik på investeringer. De penge, der ikke svarer til hverken gæld eller opsparing, bruger vi.
Men de personer, der gældsætter sig eller sparer op i verden i dag er ikke de samme som dem før i tiden. Penge er faktisk blevet en faktor med ekstremt stærk psykologisk kompensation. Generelt ses de som et element, der enten hjælper med at udfylde tomrummet i form af uopfyldte ønsker eller hjælper med at overvinde usikkerhed eller frygt for fremtiden.
Når man går på indkøb, oplever man ofte en følelse af at have opnået noget og være tilfreds, med en tilsvarende frigivelse af dopamin og serotonin. Dette øges, når du “shopper for fornøjelsens skyld”. Med andre ord, når du anskaffer dig noget på baggrund af et ønske og ikke et behov. På disse tidspunkter frigøres din angst, og der dækkes også over eventuelle følelser af tristhed.
Samtidig gør det at spare op og aldrig røre din opsparing, at du undgår den angst, der skyldes forventningen om en skræmmende fremtid.
Indtil et vist punkt er dette rimeligt, når man tager i betragtning, at det er naturligt for menneskelivet at bevæge sig mod en nedgang. Men det holder op med at være fornuftigt, når man, efter at have sikret sig en sikker fremtid, har behov for fortsat at spare op og aldrig bruge penge.
Opfattelse og økonomi
Personer, der gældsætter sig eller sparer op, har psykologiske profiler, der ikke altid er polære modsætninger. Faktisk oplever de, som du har set, i deres ekstreme former de samme former for kvaler. Deres forskel ligger i deres opfattelse af, hvad indsats og kompensation betyder.
Personer, der gældsætter sig, værdsætter deres indsats for at få penge og føler, at den fortjener kompensation gennem glæden ved at forbruge. På samme måde værdsætter personer, der sparer op, deres indsats og føler, at de ikke bør spilde det, de har fået, da de har måttet ofre sig for at opnå det.
Undersøgelser viser også, at personer, der gældsætter sig eller sparer op, opfatter penge på en måde, der hænger tæt sammen med barndommens erfaringer. Hvis en person f.eks. er vokset op med mangel på penge, har vedkommende normalt en større følelse af usikkerhed og vil have en tendens til at spare op.
Desuden vil de, hvis de gældsætter sig, gøre det med forsigtighed. På den anden side vil en person, der er vokset op i et økonomisk komfortabelt miljø, have en tendens til at tro, at han/hun kan løse ethvert økonomisk problem, der måtte opstå. Derfor vil han/hun have en tendens til at være mere impulsiv.
Videnskaben har bevist, at forvaltningen af privatøkonomi er tæt forbundet med forvaltningen af ens egne følelser. I denne henseende, som på andre områder, bør der kun være plads til bekymring, når adfærden har en tendens til at bevæge sig mod den ene eller den anden yderlighed. På dette område bør vi faktisk ikke kun fokusere på tal, men også på holdninger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Descouvieres, C., Altschwager, C., Kreither, J., & Canales, M. (1997). Percepción del dinero y comportamiento económico: un estudio comparativo de la percepción del dinero en personas endeudadas y personas ahorradoras. Revista de Psicología, 6, ág-35.
