Fysiske symptomer på depression
De fysiske symptomer på depression følger de psykiske symptomer. Med det er ret almindeligt for mange at lægge mere vægt på deres fysiske træthed, hovedpine, rygsmerter eller søvnløshed.
De fysiske symptomer på depression er hjernens måde at fortælle os, at der er noget galt. Denne komplekse lidelse forandrer ikke bare vores humør og tanker.
Hvis der er noget karakteristisk ved depression, så er det, hvordan den påvirker kroppen. Den kommer med smerte, træthed, betændelse og søvnproblemer blandt andet. Få lidelser kan forandre kroppen som denne.
Mental smerte findes og er i sandhed ansvarlig for mange fysiske lidelser. Men det er nemmere for os at klage over rygsmerter, hovedpine og mavepine end at sige noget dramatisk som “livet gør ondt.” Hvis der er noget, vi mennesker ved, så er det, at vores virkelighed nogle gange kan være så kompliceret og smertefuld.
Skuffelser, tab, nederlag og ikke at vide, hvad man skal gøre eller hvordan man skal reagere på noget, kan give os lidelser. Det er faktisk fælles for os at opleve dyb følelsesmæssig angst, uden at vi ved hvorfor. Vi aner ikke, hvordan vi skal forklare det og kan ikke pege på noget bestemt, der har udløst det. Som du kan se, har depression mange forskellige ansigter.
En ting, som er meget almindelig, er oplevelsen af en udmattende kombination af angst og depression. Patienter, der oplever dette, beskriver det ofte som en tilstand af at være skræmt og ekstremt træt på samme tid. De vil gerne være alene, men de frygter ensomheden. De vil flygte, men kan ikke, fordi de føler sig lammede.
At leve med depression er ikke let for nogen. Men ved at studere anatomien ved disse lidelser, kan man meget lettere forstå, hvad det er, vi står overfor.
Fysiske symptomer på depression: En krop i smerte
Depression gør ondt. Vi kan definere det på mange måder: En lammende tilstand, negative og selvskadelige tanker, angst, frygt, tristhed, apati og manglende mod. Men det er ikke almindeligt for folk at snakke åbent om, hvad depression er, fremfor alt er det en tilbagevendende følelse af smerte, som kan være fysisk såvel som følelsesmæssig.
The Dell Medical School ved University of Texas udførte et forsøg i 2004. Resultatet af dette forsøg understøttede det, vi har sagt ovenfor: Fysiske symptomer er almindelige ved depression og faktisk er alle disse sygdomstegn bevist ved smerte eller en organisk forandring.
Dr. Madhukar H. Trivedi var ansvarlig for dette forsøg. Han afslørede, at mange patienter opsøger deres primære behandlingssteder takket være hovedpine, fordøjelsesproblemer eller rygsmerter uden at vide, at de alle er fysiske symptomer på depression.
Træthed, en følelse af tyngde og generel smerte
Alt er tungt, alt gør ondt, kroppen er blevet slap, og patienten føler det, som om de lever indeni en oppustet dykkerdragt. De fleste folk med depression oplever disse ting.
Dr. Steven Targum, leder af Massachusetts General Hospital, forklarede i dette forsøg, at folk med depression ikke kan drage fordel af en god nats søvn. Selv om de sov i mere end 12 timer, følte de sig stadig udmattede.
Rygsmerter
Hvis vi skal nævne en smerte, der er forbundet med depression, så er det afgjort rygsmerter. Hvis du undrer dig over sammenhængen mellem rygsmerter og depression, kan vi henvise til en undersøgelse, som Emory Universitet udførte i 2016. Dette var konklusionerne:
- Der er en sammenhæng mellem de inflammatoriske veje og nervebanerne i hjernen, når det oplever alarm, frygt og angst.
- Der er en reaktion, en vækkelse af immunsystemet og en inflammatorisk respons, som især er placeret i ryggen, i nerverne og rygraden.
Højere følsomhed overfor smerte
En anden af de fysiske symptomer på depression hænger sammen med vores smertetærskel. Lige pludselig bliver alting smertefuldt: En berøring, et let slag, forandringer i temperaturen og andet tøj blandt andet. Vores hud og nerver bliver meget mere sensitive og lider derfor mere.
Fordøjelsesproblemer
Folk med en depressiv lidelse lider ofte af alle mulige slags fordøjelsesproblemer:
- Kramper.
- Langsom fordøjelse.
- Irritabel mave syndrom
- Mavepine.
- Konstant følelse af mæthed.
En undersøgelse fra Harvard University har påvist, at det er vigtigt altid at huske, at der findes en forbindelse mellem vores hjerne og vores fordøjelsessystem. Faktorer som stress, angst, frygt, anspændthed og tristhed provokerer en række forandringer, som går fra spiserøret og hele vejen ned til endetarmen.
Synsproblemer
Det er en ret mærkelig ting. Patienter kan lide af små synsforstyrrelser, hvor de har problemer med at fokusere på visse ting. En masse af disse ting forekommer slørede for dem. Ydermere oplever de en smule besvær ved at skelne hvid fra sort.
Undersøgelser, som den udført på Harvard University, indikerer, at når en person er deprimeret, bliver verden mere monokrom og farverne grå og blå begynder at flyde. Det er en meget slående nyhed.
Som du kan se, er der mange fysiske symptomer på depression. Men det er vigtigt at huske, at alle disse ubehag skal gå hånd i hånd med en række emotionelle og kognitive forandringer for at være i stand til at danne det kliniske billede af depression.
Måden, man skal behandle depressionen på, vil blive afgjort af den ansvarlige for den mentale sundhed. Det er også vigtigt at huske på, at alle typer af depression er til at behandle.
Det øjeblik, en person oplever en forbedring, vil de fleste af disse fysiske symptomer forsvinde. Når sindet får ro, vil kroppen holde op med at udsende faresignaler. Så får man det bedre følelsesmæssigt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Currie, S. R., & Wang, J. L. (2004). Chronic back pain and major depression in the general Canadian population. Pain. https://doi.org/10.1016/j.pain.2003.09.015
- Blume, J., Douglas, S. D., & Evans, D. L. (2011). Immune suppression and immune activation in depression. Brain, Behavior, and Immunity. https://doi.org/10.1016/j.bbi.2010.10.008