3 ting, jeg lærte ved at leve med depression
Det var, som om depressionen skrumpede mig så meget, at jeg i sidste ende befandt mig i en mørk, kold skal. Derfra hørte jeg verdens mumlen fra dybderne af min ensomhed. Jeg hørte endda hvisken fra dem, der dømte mig for min “svaghed.” Dem, som sagde “op med humøret, livet går hurtigt“. Men jeg måtte leve med depression i fem år. Hvilket var længe nok til, at jeg kunne lære alt fra den, der overhovedet kunne læres, fra den. Her er min personlige historie om behandlingen af depression.
Tit, så kaldes dem, der overkommer en mental eller anden alvorlig lidelse, for helte. Andre hylder deres mod for at klare sådan en svær tid. Men dem, som har gennemlevet disse ting, ved, at der findes stunder, hvor det ikke er muligt at gøre andet. Der er simpelthen intet andet valg end at være stærk. At gøre alt for ikke at blive offer for alles værste fjende: at overgive sig.
Men rapporter fra World Health Organisation (WHO) advarer os gentagne gange om, at antallet af depressionslidelser stiger hvert år. Men disse rapporter fortæller os typisk ikke om, hvor mange mennesker der faktisk kommer ud af depressionens sorte hul.
Dette er hovedsageligt på grund af noget, der blev understreget en WHO kongres i 2017: Syv ud af ti mennesker får ikke den behandling, de virkelig har brug for. Derfor kommer og går depressionens skygge, og når den dukker op, så plejer folk at ty til den mest simple løsning: stoffer. Den bedste tilgang ville være mere holistisk og derved inddrage en masse forskellige faktorer.
Men da depression ofte ikke behandles ordentligt, så bliver den til en uvelkommen gæst. En gæst, der kvæler vores liv og roder op i vores sind. Den lukke vinduerne og trækker gardinerne for foran vores håb for at opnå det, den nyder så meget: at gøre os til fanger i vores eget hjem. Det er ikke nemt at bringe orden ind i sådan et kaos. Det er heller ikke nemt at forlade det eller mindske depressionens magt og dens gift.
Men selv den mest alvorlige depression kan overkommes med den korrekte behandling. Og når vi har overvundet den, så efterlader den os typisk med værdifulde lektioner til vores liv.
1. At fjerne depressionens tabu
Depression forbliver et tabu. Det gør ingen forskel, at vi lever i teknologiens tidsalder, at vi har adgang til så meget information. Intet af det betyder noget, da depression er noget, mennesker typisk ikke taler om. Det er ikke en nem eller behagelig samtale. Et tabu kan for eksempel være, når en mor får en fødselsdepression og ikke kan håndtere den, og hun føler sig helt ude af stand til at passe sit nyfødte barn.
Hvordan kan folk omkring hende forstå hendes lidelser? Når det mest “naturlige” i verden er, at man bør føle sig mere lykkelig end nogensinde? Og hvis vi lavede en spørgerunde om, hvad offentligheden mener om depression, så er det sandsynligt, at de ville nævne svaghed og opgivenhed.
Disse totalt fordømmende og uretfærdige synspunkter fører ofte til, at folk fængsles i deres egen tavshed. De frygter andres dom og blikke uden forståelse. Sådan fødes isolationen, da mennesker med depression føler sig misforståede uden for den boble, de har skabt for at beskytte sig selv.
Vi skal forstå, at depression ikke diskriminerer. Den kan påvirke os alle uden hensyn til køn, sociale klasse eller livsstil. Og vi bør alle indse, at det er de stærkeste mennesker, de falder ned i de dybeste huller.
2. Depression kommer aldrig alene
Depression har tit nogle af sine uvelkomne venner med: angst, paniklidelser eller stress. Mange mennesker beskriver det som næsten at være inde i et fly, der er ved at styrte ned.
Hjertet accelererer, den konstante frygt forandrer dem til nogen, som ikke kan kontrollere deres eget liv. De forandres til en person, som knapt sover eller som sover alt for meget. Eller som helt modsat har en umættelig sult.
Enhver person vil opleve specifikke symptomer, når de går igennem at leve med depression. Lidt efter lidt vil de formes til et mørkt kalejdoskop af uendelige nuancer og bitre lidelser. Og næsten fra den ene dag til den anden vil personen begynde at tage antidepressiv medicin for at behandle angsten, betablokkere for at sløve det bankende hjerte, medicin for at dulme kvalmen og sovepiller til om natten.
3. Behandling, når man oplever at leve med depression
Depression kan ikke kureres på en måned eller to. Nogle gange har vi brug for år. Hver person heles på sin egen måde for at kunne komme tilbage fra deres skal og på hver sin tid. Det er ligesom at finde hjem igen efter at have været faret vild i en ørken. Famlet blindt rundt uden et kort, uden et kompas, uden styrke.. Og uden håbet om nogensinde at kunne slippe væk.
- Vi lærer af at leve med depression, men vi har også brug for at glemme. Nogle gange skal vi efterlade ting, ændre vaner, overveje visse mål i livet. Og vigtigst af alt glemme den gamle ide om, “at jeg kan gøre alt.”
- At overkomme denne sygdom hjælper os med at udvikle en meget mere empatisk indre stemme. Den stemme, der nu har lært at sige: “stop, brug tid på dig selv.” “Lad være med at tænke de tanker.” “Der er ikke grund til at forlange så meget af dig selv“…
“Jeg vil ikke være fri for fare, jeg vil blo have modet til at klare den”
For at konkludere, så tillader denne medfølelse ligeledes, at vi kommer i bedre kontakt med vores indre. At vi bedre forstår vores behov og begrænsninger. Og at vi selvfølgelig altid har de nødvendige værktøjer til at holde “depressionens sorte hund væk,” som Winston Churchill engang sagde.
Alle skal gøre, hvad der virker bedst for dem, når de prøver at leve med depression. At skrive, dyrke sport, gå en tur, læse. Måske tale med en ven. Disse strategier skaber daglige, følelsesmæssigt positive og helende livsvaner, der holder os oppe. De redder os og bringer os tættere på den type person, vi virkelig ønsker at være. Den person, som kan smile igen.