Forståelse af traumeudløsere og hvordan man håndterer dem
Du har sikkert oplevet, at du reagerer med angst og lidelse, når du ser visse nyhedshistorier i tv eller på de sociale medier. Faktisk deles denne slags billeder dagligt. Nogle gange kan de få dig til at reagere på en overdreven måde. Med andre ord med overdreven og smertefuld følelsesmæssig intensitet. De er kendt som traumeudløsere.
Det menneskelige sind tillader, når det kommer i kontakt med visse stimuli, at erindringen om en negativ begivenhed reproduceres på en levende og skræmmende måde. Det er ligesom, når man ser en film, og man bliver helt fordybet i den. Hurtigt bliver din hjerne oversvømmet af frygt, nervøsitet og følelser af ekstrem nød.
Det vigtigste kendetegn ved posttraumatisk stress er kendt som traumatisk kobling. Det er den proces, hvorved en negativ oplevelse forbindes med en række udløsende faktorer, der skaber en ufrivillig negativ reaktion.
Disse kan spænde fra klassiske flashbacks til panikanfald. Men hvorfor opstår disse overvældende følelsesmæssige reaktioner? Hvad kan man desuden gøre ved dem? Lad os finde ud af det.
Det er nytteløst at forsøge at fortrænge eller ikke give nogen betydning til de stimuli, der får dig til at huske smertefulde begivenheder. Hvis du ikke tager fat på roden til traumet, vil udløserne intensiveres.
Traumeudløsere: En bro til følelsesmæssig smerte
Af og til sætter Netflix en advarsel op om, at den serie, der er ved at blive vist, indeholder potentielt foruroligende billeder. F.eks. seksuel vold, stoffer, selvmord osv.
En betydelig del af befolkningen bærer på en eller anden form for psykologisk traume. Faktisk viste en undersøgelse foretaget af forskellige universiteter rundt om i verden, at tæt på 70 % af de adspurgte personer hævdede at have lidt sådanne oplevelser. De var faktisk konditioneret til den type stimuli, der på et hvilket som helst tidspunkt kunne fremkalde deres tidligere smerte.
Traumeudløsere er de ufrivillige minder, som vi oplever, når vi kommer i kontakt med en psykologisk stimulus. For det meste er disse stimuli uskadelige og ikke truende. Den psykofysiologiske reaktion er imidlertid intens og ukontrolleret. Det skal også bemærkes, at disse fænomener er blevet undersøgt siden det 19. århundrede.
Traumaudløsere får ikke blot personen til at føle sig ked af det eller utilpas. Faktisk genererer de stor følelsesmæssig lidelse. Den lidende kan endda opleve de samme fysiske fornemmelser, som da han/hun oplevede traumet.
De mest almindelige traumeudløsere
Den hyppigste og mest intense traumeudløser er lugten. Lægerne Eric Vermetten og Douglas Bremner gennemførte en undersøgelse, der hævdede, at en bestemt lugt ofte kan fremkalde en intens følelsesmæssig reaktion. Den kan føre den enkelte person direkte tilbage til sin traumatiske oplevelse. Andre almindelige udløsere er:
- Lyde. De fungerer som direkte broer til minderne om en stressende eller smertefuld tidligere begivenhed.
- Smagsstoffer. De fremkalder følelser og fornemmelser, som kan aktivere mindet om et traume.
- Teksturer.
- Specifikke scenarier eller steder. De kan være almindelige steder. F.eks. et badekar.
- At se bestemte ansigter, der minder den ramte om andre, der er relateret til traumet.
- At se bestemte film, tv-serier eller blive udsat for bestemte nyheder.
- Kropslige fornemmelser. F.eks. kan gnidning af et lagen på den lidendes krop minde om et angreb.
- Ord, stemmer og musik.
- Interne traumeudløsere. Den ramte person aktiverer disse med sine egne tanker.
Enhver, der har været offer for et traume, kan blive udsat for en stimulus, der gentagne gange fremkalder det drama, som de har oplevet i deres fortid. Det er et ukontrollabelt fænomen, der forårsager stor lidelse.
Kortisol holder os vågne, når vi har været udsat for negative oplevelser. Dette kan gøre os permanent hyperårvågne, idet vi konstant fokuserer vores opmærksomhed på mulige trusler.
Sådan behandles disse smertefulde udløsende faktorer
Mange lidende kan stræbe efter at kontrollere deres negative tanker og følelser. De ønsker nemlig at undgå de stimuli, der på den ene eller anden måde fører dem tilbage til noget, de ikke ønsker at huske. Det skal dog forstås, at det er nytteløst at kontrollere eller flygte fra traumeudløsere, hvis den oprindelige rod til den smertefulde begivenhed ikke behandles.
Desuden er eksponering for traumeudløsere en almindelig strategi i behandlingen af posttraumatisk stress. Faktisk er det en af en række yderst gyldige og effektive psykologiske terapier, som gør det muligt for de ramte at genvinde deres livskvalitet.
Lad os se nærmere på disse terapeutiske strategier:
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi ændrer klientens dysfunktionelle tankemønstre. Følgelig giver de gradvist plads til mere funktionelle tilgange. Dette gør det muligt at reducere deres lidelse.
Der findes en særlig kognitiv adfærdsterapeutisk model med fokus på barndoms- og ungdomstraumer (TF-CBT). Den har vist sig at være meget effektiv i disse tilfælde.
Langvarig eksponeringsterapi
Langvarig eksponering er en anden yderst nyttig psykoterapeutisk ressource til behandling af posttraumatisk stresslidelse. Det er en form for kognitiv adfærdsterapi og fokuserer på at behandle traumeudløsere. Målet er at reducere den følelsesmæssige indvirkning af de minder, der er forbundet med den negative begivenhed.
For at gøre dette udsættes klienten for selve traumets erindring, både i en forestillet måde og i levende situationer. Faktisk udsættes de på en sikker og kontrolleret måde for den slags stimuli, der fremkalder en intens følelsesmæssig reaktion hos dem.
EMDR-terapi
Eye movement desensitization and reprocessing (EMDR) terapi er en af de mest anbefalede strategier i behandlingen af traumer. Den blev udviklet af neurologen Francine Shapiro i 1980’erne. Hun baserede den på en række hypoteser.
Den første var, at bestemte typer øjenbevægelser fremmer en reduktion af den følelsesmæssige intensitet, der er forbundet med negative erindringer. Faktisk skaber de en vis ro i centralnervesystemet. Den anden hypotese er, at man gennem samtale og imaginær eksponering for traumer kan bearbejde disse erindringer for at reducere deres virkning og fremme deres integration.
Betydningen af terapi i behandling af traumeudløsere
Enhver psykologisk strategi til behandling af traumer har til formål at gøre klienten i stand til at bearbejde, acceptere og integrere sit tidligere traume i sit liv. Målet er, at de skal kunne leve med den negative begivenhed, uden at mindet om den ændrer deres liv, velvære og evne til at relatere.
Afslutningsvis kan vi med sikkerhed sige, at disse terapier er effektive og understøttet af tilstrækkelig videnskabelig dokumentation. Derfor bør du helt sikkert overveje disse terapier, hvis du oplever nogen af de traumeudløsere, der er beskrevet i denne artikel. De er værd at have i tankerne. Husk, at du aldrig bør tøve med at bede om specialiseret hjælp, hvis du føler, at du har brug for det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Benjet, Corina & Bromet, Evelyn & Karam, Elie & Kessler, Ronald & Ruscio, A & Shahly, V & Stein, Dan & Petukhova, Maria & Hill, E & Alonso, Jordi & Atwoli, Lukoye & Bunting, B & Bruffaerts, Ronny & Caldas de Almeida, José & de Girolamo, Giovanni & Gureje, Oye & Huang, Y & Koenen, K. (2015). The epidemiology of traumatic event exposure worldwide: results from the World Mental Health Survey Consortium. Psychological medicine. 46. 1-17. 10.1017/S0033291715001981.
