De forskellige typer af hypnose og hvordan de virker
I denne artikel vil vi tale om de forskellige typer af hypnose. Hypnose er en af de mest interessante og kontroversielle teknikker. Dette skyldes primært, at der er mangel på viden om emnet.
Når vi tænker på hypnose, forestiller vi os nemlig ofte en person, der mister kontrollen over sig selv på en tredjeparts nåde. Intet kunne imidlertid være længere fra sandheden. Faktisk er hypnose en sikker og effektiv metode, der har en lang historie og forskellige typer af anvendelser.
Hypnose er ikke en enkelt og homogen procedure. Forskellige områder og skoler har lavet deres egne forslag i denne henseende. Og på trods af at der er behov for mere forskning, har hypnose til dato vist sig at være nyttig ikke kun til at forbedre det psykologiske, men også det fysiske velbefindende.
Så hvilke muligheder for hypnose er der, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Det vil vi undersøge.
Definitionen af hypnose
Hypnose er en tilstand af suggestion, der gør det muligt for behandleren at påvirke en persons adfærd og mentale indhold. I denne tilstand er aktiviteten i personens hjernebark (den bevidste del) hæmmet, og adgangen til det ubevidste område, der er relateret til den følelsesmæssige hjerne eller det limbiske system, lettes.
Faktisk sker denne proces naturligt i forskellige hverdagssituationer. F.eks. når du kører automatisk bil eller er helt fordybet i en film. Også når du går ind i flowtilstanden, mens du udøver din foretrukne kunstneriske aktivitet.
Hypnose er et sæt af teknikker, der bevidst fremmer denne tilstand og bruger den til at skabe gavnlige ændringer. Faktisk har hypnose været anvendt i århundreder i forskellige kulturer. Når det er sagt, var det først i det 18. århundrede, at den begyndte at blive studeret og anvendt strengt i Vesten. Siden da har forskellige psykologer og læger brugt den til terapeutiske formål.
De forskellige typer af hypnose
Der findes flere typer af hypnose. De har forskellige grader af videnskabelig gyldighed. Du har måske hørt om barndomsregressioner og andre lignende kontroversielle procedurer. Men vi vil tale om dem, der i højere grad har vist sig at være sikre og effektive, både på grund af deres forløb og resultater.
Traditionel hypnose
Dette er den mest udbredte og populære metode. Den bruges af mange fagfolk inden for forskellige områder. Den består af direktiv hypnose baseret på suggestion. Som sådan søger den at bringe personen i en dyb trancetilstand og påvirke personens tanker, holdninger eller adfærd gennem suggestion. Dette gøres på en organiseret måde og følger en række protokoller, men det har visse begrænsninger.
Med denne form for hypnose er det vigtigt at vurdere graden af suggestibilitet hos personen, da kun nogle mennesker reagerer på denne tilstand. Da instruktionerne desuden gives ret direkte, kan processen blive dårligt modtaget af personer, der ikke bryder sig om en sådan tvangsprægethed.
Ericksonsk hypnose: En af de mest anvendelige typer af hypnose
Denne tilgang, der er udviklet af psykologen Milton H. Erickson, er kendetegnet ved at være mere naturlig, personlig og fokuseret på nuet. Den søger ikke en trancetilstand, og den er heller ikke helt rettet mod den enkelte person.
Tværtimod involverer den lettere tilstande. Elementer som anekdoter, metaforer og humor anvendes også for at fremme refleksion hos den enkelte og give vedkommende mulighed for at nå frem til sine egne fortolkninger. Denne type hypnose er mere velegnet til at arbejde med skeptiske personer eller personer med lav suggestibilitet.
Kognitiv adfærdsmæssig hypnose
På trods af at hypnose traditionelt er blevet forbundet med personligheder som Freud eller Charcot, anvendes denne teknik ikke kun ud fra et psykoanalytisk perspektiv. Faktisk bruger mange kognitive adfærdspsykologer den som en del af mere omfattende interventionsprogrammer.
I disse tilfælde behandles der normalt specifikke problemer som f.eks. afhængighed, angst eller smerte. Der arbejdes med at søge tilstande af fysisk afslapning. Kombineret med fantasi giver det mulighed for at skabe en ændring af kerneoverbevisninger.
Autohypnose
Dette er en form for hypnose, som man selv anvender. Den har til formål at hjælpe personen med at styre sit helbred selv. I dette tilfælde trænes de til selv at fremkalde suggestionerne, som regel med støtte fra lydoptagelser til vejledning.
Autohypnose kan bruges som en del af et større program, der omfatter kontakt med en professionel, eller alene.
Neurolingvistisk programmering
Som det sidste er det værd at nævne en tilgang, der, selv om den ikke er ren hypnose, er nært beslægtet. Neurolingvistisk programmering (NLP) blev udviklet af Bandler og Grinder og er baseret på de grundlæggende elementer i Ericksons forslag. Men i dette tilfælde bruges sproget som et formidlende element i forandringen.
Dette perspektiv forstår sproget som grundlaget for vores tanker, følelser og adfærd. Derfor ses det som havende indflydelse på, hvordan vi føler og forholder os til andre. Ved at gribe ind i sproget kan der således opnås ændringer i vores tanker, følelser og vaner.
På trods af at der takket være NLP er sket forbedringer på visse områder, er det ikke understøttet af tilstrækkelig videnskabelig støtte.
Fordelene ved de forskellige typer af hypnose
Kort sagt er de forskellige typer af hypnose yderst gyldige og nyttige redskaber til at forbedre den fysiske og følelsesmæssige sundhed og opnå forskellige ændringer, som en person kan have brug for. Hypnose er især nyttig til at arbejde med aspekter, hvor der er bevidst modstand, eller hvor oprindelsen er uklar.
Hypnose skal dog anvendes i en terapeutisk sammenhæng af uddannede og godkendte fagfolk. Desuden bør den ideelt set udgøre en del af mere komplette interventioner.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Díez, E. (2021). Eficacia de un Curso de Programación Neurolingüística en la Autoestima: Implicaciones de la Programación Neurolingüística en el Aprendizaje. Revista de Estilos de Aprendizaje, 14(27), 97-111.
- Mendoza, M. E. (2000). La hipnosis como adjunto en el tratamiento del hábito de fumar. Estudio de caso. Psicothema, 12(3), 330-338.
- Moioli Montenegro, B. (2017). Eficacia incremental del entrenamiento de autohipnosis en un programa de afrontamiento psicológico de la fibromialgia.
- Patterson, D. R., & Jensen, M. P. (2003). Hypnosis and clinical pain. Psychological bulletin, 129(4), 495.
- Stewart, J. H. (2005, April). Hypnosis in contemporary medicine. In Mayo Clinic Proceedings (Vol. 80, No. 4, pp. 511-524). Elsevier. https://www.mayoclinicproceedings.org/article/S0025-6196(11)63203-5/fulltext
