Forskellene mellem stereotyper og fordomme

Ændring af en stereotype eller en fordom er kun mulig, hvis vi nærmer os gruppen, og forsøger at observere den uden at anvende filtre eller forsøge at bekræfte forudindtagede ideer.

Før vi taler om forskellene på stereotyper og fordomme, bør vi begynde med at definere disse begreber. Stereotyper kan defineres som overbevisninger, som vi har om en vis gruppes karakteristika. Begrebet fordom henviser til negative vurderinger af disse grupper.

Det førstnævnte er mere relateret til den kognitive del af hjernen, mens sidstnævnte er mere relateret til den følelsesmæssige del. Stereotyper opstår ved at have generel viden om en gruppe, mens fordomme dukker op, når vi tildeler disse generelle karakteristika til hver af gruppens medlemmer.

Når vi er fordomsfulde, drager vi konklusioner, der faciliterer accepten eller afvisningen af ​​den pågældende gruppe. Stereotyper reducerer vores brug af mental energi. Dette skyldes, at kategorisering af grupper og tildeling af lignende karakteristika til grupper, gør det lettere for os at “kende” og “forstå” disse mennesker.

Stereotyper sparer mental energi, og behøver ikke altid at være negativ. Det, vi bør huske på, er, at stereotyper er generaliseringer og henviser til brede karakteristika, der på ingen måde repræsenterer et fuldt billede af denne gruppe eller individ.

Et eksempel på en stereotype kunne være troen på, at alle fra syden er sjove. Vi kan også forestille os, at folk i norden er mere liberale, eller at alle folk fra Texas snakker med en accent. Disse er store grupper, som vi har tildelt eller tilskrevet visse karakteristika til. Problemet opstår, når vi tror, at stereotyper altid er sande.

Stereotyper vs fordomme

Fordomme er derimod noget, der er en del af en negativ holdning. På samme måde som det, at opbygge stereotyper, er en normal og social respons, indebærer fordomme en negativ konnotation.

For at fortsætte med vores tidligere eksempel vedrørende det, at tro på, at alle fra Texas har en accent, ville de negative fordomme være, at de ikke er uddannet i at tale ordentligt engelsk.

Denne idé begynder med en stereotype. Vi anvender stereotypen i vores hjerne på en gruppe, og giver den en negativ konnotation. Dette skaber en fordom overfor denne gruppe. Hvis vi tager denne proces et skridt videre, ender vi med diskrimination. Diskrimination inkorporerer både stereotypen og fordomme.

Hvilken rolle spiller stereotyper?

Socialpsykologer har studeret stereotyper, hvordan de opstår, og de forskelle, der eksisterer mellem fordomme og diskrimination. Dette er de kognitive funktioner, som stereotyper opfylder:

• At systematisere og forenkle virkeligheden. At forestille sig brede grupper, som vi kan bruge til at kategorisere og klassificere folk, giver os mulighed for mentalt at forenkle verden. Således bliver verden mere forudsigelig og lettere at forstå.
• At forsvare folks værdier. Grupper tillader os at tildele bredt distribuerede egenskaber. Når vi gør dette, bliver det lettere at “forstå” og sammenligne os med dem.
• At bevare social kontrol. Det er nemmere at styre en gruppe end det er at kontrollere mange individer.

Er det muligt at begrænse stereotyper og fordomme?

Hvis vi forstår, at stereotyper opstår som en kognitiv funktion, der letter gruppering og social forståelse, kan vi drage fordel af dem. Men hvad sker der, når stereotyper begrænser os?

Dette sker, når de holder os fra at opdage, at disse forestillinger om andre mennesker ikke altid er sande. Hvis vi begynder at observere grupper og personer mere nøjagtigt, finder vi mange forskelle blandt dem.

Stereotyper eksisterer ikke for at begrænse os. Det, vi bør gøre, er at begrænse dem og håndtere dem omhyggeligt. De kan hjælpe med at gøre vores hjerne mere organiseret, men de er ikke altid rigtige.

Som vi har set i denne artikel, er stereotyper udgangspunktet for fordomme. Hvis vi kan begrænse stereotyper, kan vi derfor begrænse enhver form for fordomme.

Ændring af en stereotype eller en fordom er kun mulig, hvis vi nærmer os gruppen, og forsøger at observere den uden at anvende filtre eller forsøge at bekræfte forudindtagede ideer.

Vi skal snarere forsøge at sætte vore forudindtagede ideer på en prøve. Vi bør bestræbe os på at fokusere på ideer og situationer, der modsiger det, vi tidligere havde tænkt om gruppen.