De forskellige fordele ved co-terapi

Hvem er disse fagfolk indenfor mentalt helbred?

Som regel er det psykologer, som enten tilhører den samme terapeutiske tendens eller ikke. I nogle tilfælde er begge eksperter på området. Imidlertid er der ofte en af dem, som er i lære. Dette er for eksempel meget almindeligt i familieterapi og parterapi.

Ikke desto mindre er en af ​​de professionelle i mange tilfælde psykolog, mens den anden er farmakoterapeut (psykiater). Dette er mest almindeligt ved alvorlige psykiske lidelser, som kræver medicin ud over den psykologiske behandling.

Der er et andet almindeligt scenarie inden for co-terapi. Nogle gange vil en professionel træne en ikke-professionel person fra klientens miljø til at fungere som deres samarbejdspartner.

På denne måde er de i stand til at hjælpe klienten med at udføre de opgaver, der etableres under behandlingen. For eksempel kan de i fællesskab udføre levende eksponeringsøvelser for at behandle en fobi.

Dette ses også, når der er børn i terapi. Det kan være meget hjælpsomt i behandlingen af et barn på autismespektret, sengevædere eller mentalt retarderede børn. Det er altafgørende, at forældre og/eller lærere også lærer at agere som co-terapeuter, så terapien kan fortsætte uden for konsultationen.

Dette er også vigtigt, når det handler om ældre mennesker, især dem, der lider af en eller anden form for demens. Hvis personens familiemedlemmer og plejere bliver uddannet, vil de blive i stand til at tilpasse sig klientens patologi, lære at håndtere den og forbedre personens levevilkår og miljø.

Derudover gør det det muligt at fortsætte behandlingen derhjemme og med de nødvendige kognitive stimuleringsaktiviteter.

Betingelser for, at co-terapi er gavnligt

• Der skal være fuld klarhed over hver af terapeuternes ansvar og autoritet. Hvis f.eks den ene er ekspert, og den anden er i lære, vil sidstnævnte ofte skulle indtage rollen som observatør.
• Det er ikke en hindring i terapien at tilhøre forskellige terapeutiske tilgange. I stedet bør begge professionelle drage fordel af denne forskel. I denne forstand er det muligt at udføre en integreret behandling ved hjælp af teknikker med forskellige tilgangsmåder. Naturligvis vil disse afhænge af deres effektivitet eller typen af ​​klient eller problem.
• Der må aldrig være et konkurrenceforhold mellem de to terapeuter. Begge fagpersoner skal kunne anerkende sine egne og hinandens styrker og svagheder. Det er vigtigt for dem begge at forstå, at de er en væsentlig del af terapien.

Fordele ved co-terapi

Der kan være store fordele ved, at der er to terapeuter med i behandlingen: Ikke kun for klienten, men også for terapeuterne selv:

• Det er muligt at opnå dybere og hurtigere ændring, end med en enkelt terapuet.
• At have to professionelle giver klienten mulighed for at få flere ressourcer, end hvad en enkelt terapeut kan give. Der er en bredere vifte af værktøjer til rådighed for klienten. Dette ses mest klart i individuel terapi, hvor der er to terapeuter.
• Med to professionelle er der mulighed for en mere holistisk tilgang til både problemet og behandlingen. Dette giver igen mulighed for bedre dataindsamling, hvilket fører til en mere komplet diagnose.
• Når det gælder familie- eller parterapi, gør det det nemmere at udføre rollespil, når der er to terapeuter. Begge sungheldsfaglige kan agere forskellige medlemmer af relationen (romantisk eller familiær) og spille de forskellige situationer for at få et bedre perspektiv på problemerne.
• Det er muligt at skabe et meget gavnligt læringsrum, når den ene af terapeuterne er ekspert på området. Derudover kan denne guide lærlingens første skridt i psykoterapi.
• At have en terapi-partner tager noget af den stress og det pres, som en terapuet kan have alene. I dette tilfælde er det afslappende at have en sparringspartner til at analysere og komme med input.

Psykologen – psykologisk dyade

Som vi nævnte ovenstående, er det almindeligt at se to terapeuter, som arbejder sammen i co-terapi. Det ses ofte i familieterapi, parterapi og andre terapier for lidelser, som ikke kræver yderligere medicinsk behandling.

I konteksten af familie- og parterapi er det godt at have to psykologer, eftersom de fungerer som forskellige roller i relationen. Det kan hjælpe med at løse visse problemer og giver klienterne (parret eller familien) mulighed for af have to forskellige indgangsvinkler til deres problemer.

Ud over det giver det terapeuterne mulighed for at agere rollemodeller for forældrene, når det handler om at lære, hvordan de bedst er sammen med deres børn.

En af de største fordele ved co-terapi er, at det hjælper med at undgå mulige alliancer mellem et af medlemmerne af parforholdet eller familien og terapeuten imod et andet medlem af konstellationen. Tro det eller ej, det kan nogle gange ske i almindelig terapi.

En af de mest populære co-terapier (med to terapeuter af hver sit køn) er William Masters og Virginia Johnsons seksualterapi. De designede den i 1970erne for behandling af seksuelle dysfunktioner. Imidlertid ser man først parterapi hos Mittelman i 1948, og han anvendte den i 1961.

Psykologen – psykiatrisk dyade

I dette tilfælde består co-terapi af en integration mellem farmakologisk og psykologisk behandling. Dette er især nødvendigt ved alvorlige psykiske sygdomme, eftersom de kræver en tværfaglig indsats.

For det første forbedrer medicin visse symptomer, som kan forstyrre udviklingen af personens normale liv. Ved at gøre det vil patienten blive mere modtagelig overfor psykoterapi. På samme måde kan psykoterapi hjælpe med at forbedre forståelsen af nødvendigheden af medicinering og derved gøre det nemmere at overholde behandlingen.

En lang række lidelser har gavn af denne terapeutiske disciplin:

Et samarbejde for klientens skyld

Vi bliver nødt til at gøre noget helt klart. Det er ikke alle behandlinger eller terapiformer, hvor der kan være mere end én terapeut involveret. Fra et systemisk terapeutisk niveau kan dette faktisk nogle gange have den modsatte effekt.

Som du dog kan se, er der en lang række lidelser, som reagerer bedre på en co-terapeutisk behandling, om det er to psykologer, en psykolog og en psykiater, eller om det er en person fra klientens miljø, som er trænet i at arbejde med behandlingen.

Det er derfor en vigtig ting at tage med i overvejelserne i behandlingen af visse lidelser og visse klienter.

Som ved alle behandlinger og terapiformer kan der også være problemer, hovedsageligt pga. forholdet mellem terapeuterne. Derfor er det vigtigt at huske, når man vælger co-terapi, at det kun virker, hvis begge terapeuter supplerer hinanden til gavn for klienten.