Hvad er forældres roller i en spiseforstyrrelse?

Det er vigtigt, at man, som forælder til et barn, der lider af spiseforstyrrelse, tager ansvar for ens egen rolle i behandlingen af disse lidelser. Læs med for at lære mere om dette.
Hvad er forældres roller i en spiseforstyrrelse?
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Ofte opstår der situationer, hvor man, som forælder, ikke ved, hvad man bør stille op med sine børn. En af disse situationer kan være, hvis man mistænker, at ens barn muligvis lider af en spiseforstyrrelse, og man ikke kender til forældres roller i en spiseforstyrrelse.

Her kan det tænkes, at man bør tvinge barnet til at spise mad, straffe dem, hvis de ikke gør, og blive sur på dem, hvis intet af det førnævnte fungerer. Men dette er fuldstændigt misforstået. Det sker endda, at mange forældre i denne situation går i benægtelse omkring, hvad der foregår.

Men det er vigtigt at forstå, at forældres roller i en spiseforstyrrelse er meget vigtig.

Det sker bare ikke for mig barn… Det kan simpelthen ikke passe, at de lider af bulimi eller anorexi.’‘ En attitude som denne er dog utrolig kontraproduktiv, hvis der er god grund til at mistænke, at man har at gøre med en spiseforstyrrelse.

Dette skyldes, at benægtelse af situationen kan være med til at forhindre tidlig diagnose og heraf komplicere yderlig intervention. Vi kan dog ikke skyde skylden på forældrene for at have sådan en attitude.

Det er ofte frygt, der leder forældre til benægtelse. Frygt er noget, som der kan ramme os alle. Hvis forældre udskyder lægekonsultation, så er det ikke nødvendigvis, fordi de ikke ønsker det bedste for barnet.

Teenageperioden er svær for både forældre og børn

På den anden side, kan ens barns teenageperiode være ekstrem stressende og udfordrende. De forskellige forandringer, som ens barn går i gennem, kan føre til adskillige forskellige interne og eksterne konflikter.

Skrigeri, slåskampe, skænderier, mangel på forståelse og sætninger såsom ”Det dér er bare noget teenage-pis”, sat sammen med det sociale pres, som der opstår i mange situationer, er alt sammen noget, der kan være med til at forsinke diagnose af spiseforstyrrelser.

Forældres roller i en spiseforstyrrelse er meget kompliceret. De er, som forældre, nødt til at tage ansvaret for, hvad der foregår, og heraf accepterer situationen. Herefter er det så muligt for dem at handle og sørge for, at barnet modtager den hjælp, som det har brug for.

Familiedynamik og forældres roller i en spiseforstyrrelse

Der er adskillige forskellige studier, der har analyseret familiedynamikkens indflydelse på udviklingen af spiseforstyrrelser i børn.

For eksempel, i udgivelsen af Psychosomatic Families: Anorexia Nervosa in Context, forsøgte Bernice L. Rosman, Lester Baker og Salvador Minuchin at finde hyppige og fælles mønstre i familier, som der har haft et eller flere tilfælde af spiseforstyrrelser. Resultaterne kastede noget lys på de familiedynamikker, som viste sig at dominere statistikken.

Nogle af disse ting var negative kvaliteter såsom usikre tilknytningsmønstre, overbeskyttelse, strenghed, mangel på kommunikation, og involveringen af børnene i voksne skænderier eller konflikter.

11% af teenagedrenge og -piger risikerer at udvikle en eller anden form for spiseforstyrrelse.

-Abb Foundation data-

Mor kæmper med forældres roller i en spiseforstyrrelse

En anden lignende undersøgelse ved navn Self-Starvation opdagede, at familier med døtre, der led af anorexi, fremviste følgende træk:

  • Kommunikationsproblemer: Dvs. problemer med at lytte til andre, afvisning af andres forsøg på at kommunikere.
  • Forældre, som ikke påtog sig lederskabsrollen eller generelt ansvar.
  • Et dårligt forhold mellem forældre og børn.
  • Børnene blander sig i forældrenes konflikter.

Disse studier har deres fokus på anorexi. Det er dog muligt, at denne information også kan være med til at hjælpe i tilfælde af andre spiseforstyrrelser, såsom bulimi. Familiedynamikker og forældrenes rolle i disse spiseforstyrrelser spiller altså en kæmpe stor rolle. Men er disse to faktorer de eneste af betydning?

Hvorfor opstår spiseforstyrrelse?

Et barns familie er ikke direkte ansvarlig for udviklingen af spiseforstyrrelse hos barnet. Selvom familedynamik og forældrenes rolle har en vis betydning, så kan teenagere dog sagtens udvikle spiseforstyrrelser i familier, hvor disse problemer altså ikke er til stede.

Andre risikofaktorer, som spiller en stor rolle blandt unge mennesker, er mangel på positiv selvtillid. I øvrigt, er det et lavt selvværd, især i forhold til ens kropsbillede, der muligvis spiller den største rolle i udviklingen af spiseforstyrrelser hos børn og unge.

Siden hvornår var søgen efter perfektion det, der forårsagede os allermest lidelse?”

-Anonym-

Lidelser såsom depression eller bipolar lidelse kan forårsage, at teenagere gør brug af mad til at systematisk belønne eller straffe sig selv. Det er noget, der eventuelt kan føre til en udvikling af en klinisk spiseforstyrrelse eller skadelig kost. Denne kost er ofte baseret på skiftevis at overspise og faste.

teenager i lidelse

Forældres roller i en spiseforstyrrelser kan ofte være meget udfordrende. Teenagere kan til tide finde på at låse sig selv inde på deres værelse og stoppe med at kommunikere eller lytte til fornuft.

At skælde ud, straffe eller mangle forståelse for deres situation, kan dog ofte blot forværre den. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man skal håndtere disse situationer.

Den fantastisk støtte, som forældre kan tilbyde deres børn

Forældre kan være den bedste støtte for enhver teenager, som gennemgår en periode med spiseforstyrrelse. Forældrene kan dog også være det, som får det hele til at falde sammen, hvis de ikke handler korrekt.

Forældre kan være den største hjælp, da de også kender bedst til børnenes mønstre og adfærd. De har derfor bedst mulighed for at opdage tegn på spiseforstyrrelser i tidlige stadier. Det er dog bedst at søge professionel hjælp, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt barnet reelt lider af en klinisk spiseforstyrrelse.

Det er normalt for forældre at føle stærk frustration, hvis de professionelle heraf ender med at bekræfte, at barnet lider af en spiseforstyrrelse. Det kan være, at man, som forældre, føler, at barnets situation ikke bliver bedre, eller måske endda forværrer sig.

Forældre kan endda, som følge af frustration, skyde skylden på barnet. Herved formår de ikke at sætte sig ind i barnets situation, som nok endda er meget værre, end de selv går og tror.

Set fra den anden side, så er det dog heller ikke sjældent, at forældrene formår at finde sig i afvisninger og grovheder. Det er højt sandsynligt, at barnet ikke vil være så modtagelig for forældrenes forsøg på at hjælpe barnet.

Det er derfor, det er vigtigt at hjælpe med at navigere barnet gennem situationen, sammen med forældrene. Forældre er nødt til at forklare de forskellige ting og sager, som barnet er nødt til at følge, for at få det bedre.

Far prøver at påtage sig forældres roller i en spiseforstyrrelse med grædende teenagedatter

Retningslinjer og ”regler”, der kan hjælpe

Det er nødvendigt, at man, som forældre, forbliver sammen, støtter hinanden og udtrykker sine følelser. Det er også vigtigt, at man følger de retningslinjer, som angivet af professionelle. Hvis man ikke stoler på den enkelte professionelle, så bør man dog ikke holde igen med at tage andre beslutninger.

En anden vigtig retningslinje for forældre, som ønsker at hjælpe børn med spiseforstyrrelser, er at sørge for, at spiseforstyrrelsen ikke bliver centrum for barnets liv. Selvfølgelig bør det håndteres, men det skal ikke blive et og alt for barnet eller forældrene. Barnet er meget mere end blot deres spiseforstyrrelse.

De har drømme, håb og føleleser… Det er vigtigt ikke at underminere denne del af deres liv. Det er nemlig det , som kan være med til at hjælpe dem med at få det bedre.

I øvrigt, er det nødvendigt at tage en god og konstruktiv samtale med den unge, hvis de overtræder nogle af de retningslinjer, der bliver sat, for at undgå, at det ikke sker igen.

Som sagt, så bør denne samtale være korrigerende, men også motiverende. Der er to mål med dette: At få den unge til at dedikere sig til opgaven, og sørge for, at der er rigelig med motivation til at gøre netop dette. Forældre har ikke råd til, at barnet giver op. Det er ikke en mulighed.

Forældres roller i en spiseforstyrrelse er udfordrende, men ikke umulige

Som vi har set, spiller forældrene en stor og vigtig rolle i barnets udvikling og behandlingen af spiseforstyrrelser. Forældrene bør dog søge professionel hjælp, da udfordringen er kompleks og svær.

Selv med hjælp fra en professionel, så er dét, at bekæmpe og behandle en spiseforstyrrelse, en lang og udfordrende proces, som kræver store mængder af tålmodighed, intelligens, kærlighed og viljestyrke.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Rosman, B.L., Baker, L., Minuchin S., Psychosomatic Families: Anorexia Nervosa in Context, Harvard University Press, 1978.
  • Palazzoli, M.S., Self-starvation: From Individual to Family Therapy in the Treatment of Anorexia Nervosa, J. Aronson, 1996.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.