Følelsesmæssige karakteristika ved begavede børn
Begavede børn har en tendens til at lære utroligt hurtigt. Det er dog ikke alt, der er enkelt for dem. Selv om de måske gør hurtigere fremskridt end deres jævnaldrende, har de ofte brug for støtte til at styre deres følelser og håndtere visse sociale situationer.
Desuden ses kompleksiteten i deres udvikling ikke kun i deres intellekt, men også i deres følelsesmæssige verden. F.eks. skal de ofte stå over for situationer i den sociale sfære, som er i overensstemmelse med deres akademiske niveau, men som de ikke følelsesmæssigt er forberedt på at håndtere.
Deres vitale intensitet er således ikke kendetegnet ved, at de føler mere end andre, men ved den særlige måde, hvorpå de oplever verden: Som mere levende, gennemtrængende, intens og kompleks.
Begavede børn
Disse børn er ikke alle ens. Hver enkelt af dem har deres egne kvaliteter, som gør dem til et særligt individ. Når det er sagt, er der flere træk, som de har til fælles, selv om de ikke alle viser dem inden for det samme område. Her er nogle af dem ifølge Clark (2008).
Kognitive træk
- Stor abstraktionsevne.
- Interesse for problemløsning.
- Ivrige læsevaner.
- Stort ordforråd.
- Intellektuel nysgerrighed.
- Kritisk tænkning, skepsis og selvkritik.
- Målstyret adfærd.
- Evne til at studere selvstændigt.
- Mange interesser og evner.
Kreative træk
- Kreativitet og opfindsomhed.
- God humoristisk sans.
- God fantasi.
- Åben for stimuli.
- Intuition.
- Fleksibilitet.
- Selvaccept og tilsidesættelse af sociale normer.
- Forpligtelse til selvvalgt arbejde.
Følelsesmæssige træk
- Usædvanlig følelsesmæssig dybde og intensitet.
- Følsomhed eller empati for andres følelser.
- Høje forventninger til sig selv og andre.
- Større selvbevidsthed.
- Behov for følelsesmæssig støtte.
- Behov for sammenhæng mellem abstrakte værdier og personlige handlinger.
- Fremskredent niveau af moralsk dømmekraft.
- Idealisme og retfærdighedssans.
Adfærdsmæssige træk hos begavede børn
- Spontanitet.
- Entusiasme.
- Fokuseret på deres lidenskaber.
- Modstand mod at ændre aktiviteter, når de er optaget af deres egne interesser. Ekstremt energisk.
- Har kun brug for lidt søvn eller tid til at slappe af.
- Stiller hele tiden spørgsmål.
- Umættelig nysgerrighed.
- Impulsiv, ængstelig og energisk.
- Beslutsomhed på vigtige områder.
- Høj grad af frustration.
- Ustabilt temperament, især med hensyn til opfattelse af fiasko.
Nu hvor du har en generel idé om de karakteristiske træk, der kan identificere et begavet barn, vil vi nu fokusere i dybden på deres følelsesmæssige dimensioner.
Den følelsesmæssige dimension hos begavede børn
Mange mennesker har en tendens til at tro, at begavede børn er små introverte børn med en tendens til at isolere sig selv. De ser dem måske også som ret neurotiske og uvenlige osv. Det er dog ikke andet end stereotyper. Desuden hævder nogle undersøgelser, at der er en række fordomme om begavelse, som er socialt udbredt og får folk til at tro, at denne type børn har det svært socialt og følelsesmæssigt.
Begavede børn er ikke nødvendigvis tilbagetrukne, som folk ofte har en tendens til at tro. De har heller ikke udprægede problemer med at relatere til andre eller er særligt ængstelige, deprimerede eller selvmordstruede. Faktisk kan begavede personer være mindre tilbøjelige til at få depressioner, angst eller selvmord (Reis & Renzulli, 2004; Martin et al., 2010; Eklund et al., 2015).
Desuden kan de udvise samme niveau af velvære og stress som gennemsnitsmennesker. Ligeledes kan de være lige så behagelige og samvittighedsfulde og besidde sociale færdigheder lige så gode som alle med gennemsnitlige intellektuelle evner (Baudson, 2016).
Det er dog ikke alle begavede børn, der fungerer godt i de følelsesmæssige og sociale dimensioner, ligesom det ikke er alle gennemsnitsmennesker, der intellektuelt set ved, hvordan de skal håndtere deres følelser.
Det, vi ønsker at understrege, er, at ikke alle begavede børn oplever følelsesmæssige og sociale problemer, som folk ofte har en tendens til at tro. Da vi undersøgte de følelsesmæssige problemer, som begavede børn kan have, fandt vi en række undersøgelser, der kaster lys over emnet. Disse resultater kan dog ikke generaliseres. Det skyldes, som nævnt, at ikke alle begavede børn er ens.
Hvad tyder forskningen på?
Forskningen om begavede børn gav følgende resultater:
- Begavede børn er mere følelsesmæssigt og fysiologisk følsomme over for deres omgivelser.
- Begavede børn (9 til 15 år) med lavt selvværd er sårbare over for følelsesmæssig ubalance. Drenge oplever flere adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer end piger.
- Begavede børn har et lavere niveau af selvafsløring/ åbenhed og selvopfattelse. Desuden falder deres niveau af empati og sociale færdigheder i takt med deres stigende alder.
- Begavede elever har højere negative stemninger. De afspejles i lavere niveauer af subjektivt velvære og følelsesmæssig intelligens end hos ikke-begavede elever.
- Begavede børn har en tendens til højere scorer på bekymring, overfølsomhed, sociale bekymringer og perfektionisme.
- Begavede børn scorede højere i depression og beskrev sig selv som mere uopmærksomme og med lav social funktionalitet. Desuden havde de en dårligere opfattelse af deres fysiske sundhedstilstand.
Som du kan se, er der ingen faste regler, der kan anvendes på begavede børn. Nogle undersøgelser giver resultater, der er forenelige med hypotesen om en større sårbarhed over for angst- og humørsygdomme. På den anden side tilbyder andre data, der afviser denne hypotese. Desuden hævder nogle, at begavede børn kan opleve relationsproblemer, mens andre hævder det modsatte.
Derfor giver disse undersøgelser os mulighed for at bekræfte, at begavede børn kan eller ikke kan opleve følelsesmæssige problemer, ligesom ikke-begavede børn. Man skal nemlig altid huske på, at alle ikke er ens. Nogle af os er f.eks. stærkere i visse følelsesmæssige træk end andre. Når alt kommer til alt, er vi alle sammen forskellige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Algaba Mesa, A., & Fernández Marcos, T. (2021). Características socioemocionales en población infanto-juvenil con altas capacidades: una revisión sistemática. Revista de psicología y educación.
- Bainbridge, C. (August 10, 2021). Common Traits and Characteristics of Gifted Children. Verywellfamilyhttps://www.verywellfamily.com/characteristics-of-gifted-children-1449114#toc-social-and-emotional-traits
- Baudson, T. G. (2016). The mad genius stereotype: Still alive and well. Frontiers in psychology, 7, 368.
- Casino-García, A. M., García-Pérez, J., & Llinares-Insa, L. I. (2019). Subjective Emotional Well-Being, Emotional Intelligence, and Mood of Gifted vs. Unidentified Students: A Relationship Model. International journal of environmental research and public health, 16(18), 3266. https://doi.org/10.3390/ ijerph16183266
- Clark, B. (2008). Growing up gifted. New Jersey: Merrill.
- Eklund, K., Tanner, N., Stoll, K., & Anway, L. (2015). Identifying emotional and behavioral risk among gifted and nongifted children: A multi-gate, multi-informant approach. School Psychology Quarterly, 30(2), 197. https://doi.org/10.1037/ spq0000080
- Eren, F., Çete, A. Ö., Avcil, S., & Baykara, B. (2018). Emotional and behavioral characteristics of gifted children and their families. Archives of Neuropsychiatry, 55(2), 105. https://doi.org/10.5152/ npa.2017.12731
- Gere, D. R., Capps, S. C., Mitchell, D. W., & Grubbs, E. (2009). Sensory sensitivities of gifted children. American Journal of Occupational Therapy, 63(3), 288-295. http://doi.org/10.5014/ajot.38.1.13
- Guignard, J. H., Jacquet, A. Y., & Lubart, T. I. (2012). Perfectionism and anxiety: a paradox in intellectual giftedness?. PloS one, 7(7). https://doi.org/10.1371/ journal.pone.0041043
- Kostogianni, N., & Andronikof, A. (2009). Self-esteem, self-centeredness and socialemotional adjustment of gifted children and adolescents. L’Encephale, 35(5), 417-422. https://doi.org/10.1016/j. encep.2008.10.006
- Martin, L. T., Burns, R. M., and Schonlau, M. (2010). Mental disorders among gifted and nongifted youth: a selected review of the epidemiologic literature. Gift. Child Q. 54, 31–41. doi: 10.1177/0016986209352684
- Reis, S. M., and Renzulli, J. S. (2004). Current research on the social and emotional development of gifted and talented students: good news and future possibilities. Psychol. Sch. 41, 119–129. doi: 10.1002/pits.10144
- Shechtman, Z., & Silektor, A. (2012). Social competencies and difficulties of gifted children compared to non gifted peers. Roeper Review, 34(1), 63-72. https://doi: 10.1080/02783193.2012.627555
- Snyder, C. (March 24, 2022). Gifted Kids. Verywellfamily. https://www.verywellfamily.com/gifted-kids-4157326