Familieatmosfære: Påvirkning af barnets opvækst?

Familieatmosfæren er en af de variabler, der kan påvirke opvæksten kraftigt, både positivt og negativt. Gode forhold og sammenhold i familien er essentielt.
Familieatmosfære: Påvirkning af barnets opvækst?
Laura Reguera

Skrevet og kontrolleret af psykolog Laura Reguera.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Det er ikke let at opfostre børn. De er mennesker i udvikling, der lidt efter lidt lærer af sine forældre. De lærer at regulere deres følelser og kontrollere deres adfærd. Men familieatmosfære har stor indflydelse på et barns opvækst.

Forældre kaster sig ud i denne proces uden at vide, hvordan det skal gøres, stressede af andre faktorer. Derfor kan de miste tålmodigheden med deres børn gennem raseri eller dårlig opførsel.

Alt dette påvirker familieatmosfæren – noget der er fundamentalt for et barns opvækstPå trods af at kende effekterne har folk det med at lægge mere vægt på andre faktorer. Nogle af disse er måden, hvorpå forældrene må sætte grænser eller få deres børn til at følge visse sociale normer.

I denne artikel diskuterer vi et emne, der ikke blevet tilstrækkeligt undersøgt: Påvirkningen af en familieatmosfære på et barns opvækst.

“Når du selv får børn, begynder du at forstå, hvad du skylder dine forældre.”

– Japansk ordsprog

Hvad er en familieatmosfære?

For at få en bedre forståelse af hvordan en familieatmosfære påvirker opvæksten, må vi først definere betydningen af “familieatmosfære”. Det er den velvære eller uro, der kommer af interaktionen mellem familiens medlemmer.

Disse interaktioner kan variere. De kan gå fra afstraffelse, beskyldninger og grænser til hjælp, vurderinger og forstærkninger. Det er social adfærd. Det er ikke svært at forestille sig, at denne adfærd kan have stor betydning på de andre familiemedlemmer.

Familie i skov udstråler positiv familieatmosfære

Børn påvirker deres forældre, og forældre påvirker deres børn. I forhold til opdragelse, kan familieatmosfæren påvirke deres selvtillid, forpligtelser, motivation, akademiske kunnen, vaner og rutiner.

Hvordan identificerer vi en negativ familieatmosfære?

Påvirkningen kan være negativ eller positiv. En negativ familieatmosfære opstår, når interaktionerne bliver egocentriske, voldelige, ødelæggende eller intolerante. Det påvirker velværet.

Når dette sker, ser man lavt sammenhold mellem familiemedlemmerne og mange konflikter. Derved bliver det en kilde til stress, der skaber en følelsesmæssig byrde for både børn og forældre. Det skaber også adfærdsproblemer hos børnene, hvilket kan true hele familiens velvære.

Men hvad fører til denne type familieatmosfære? Forældre kan have visse vaner, der giver det næring. Faktisk antyder beviser, at overdreven autoritet og gentagende brug af urimelig afstraffelse kan skabe en negativ familieatmosfære. En anden årsag kan være en mangel på klare regler i familien.

“Jeg ved, hvorfor familier blev skabt med alle deres mangler. De gør dig menneskelig. De er til, så du ikke glemmer dig selv, så livets smukke balance ikke bliver ødelagt.”

– Anis Nin

Hvordan identificerer vi en positiv familieatmosfære?

Der er en positiv familieatmosfære, når forældrene lægger klare regler, bruger timeouts og andre midler oftere end afstraffelse. Derudover prøver de at tale børnene til fornuft, de lytter til dem, de roser dem og støtter den positive adfærd, de gerne vil have deres børn til at tage til sig.

På den måde udvikles den sociale adfærd med interesse, respekt, hjælp, deltagelse og selvtillid. Børn har mere selvstændighed, selvværd og selvtillid, hvorved de vokser op og bliver mere stabile og kompetente socialt, fysisk, adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt.

Grinende far og søn udstråler positiv familieatmosfære

Familieatmosfæren er en af de variabler, der kan påvirke opvæksten kraftigt, både positivt og negativt. Gode forhold og sammenhold i familien er essentielt. Derved lærer de interaktionsmønstre, der fremmer deres sociale forhold og selvtillid.

Billeder af Kevin Delvecchio, John Mark Kuzniet og Sebastian León Prado.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Marchant, G. J., Paulson, S. E., & Rothlisberg, B. A. (2001). Relations of middle school students’ perceptions of family and school contexts with academic achievement. Psychology in the Schools. https://doi.org/10.1002/pits.1039


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.