Dukketerapi: En ny behandling af demens

Har du hørt om dukketerapi? I denne artikel taler vi om nogle af dens fordele.

Med tiden er behovet for forskellige ikke-farmakologiske behandlinger af demenssygdomme opstået. F.eks. musikterapi, ergoterapi og dyreterapi. De har dog alle én ting til fælles. De genforbinder patienten med deres tidligere liv. I denne artikel vil vi tale om en nyere behandling: Dukketerapi.

Vi vil først afklare definitionen af demens. For det første definerer Oxford Dictionary det som: “En kronisk eller vedvarende forstyrrelse af de mentale processer forårsaget af sygdom eller skade i hjernen og kendetegnet ved hukommelsesforstyrrelser, personlighedsændringer og nedsat ræsonnement.”

For det andet definerer WHO det som: “Et syndrom – sædvanligvis af kronisk eller progressiv karakter – hvor der er forringelse af kognitive funktioner (dvs. evnen til at bearbejde tanker) ud over, hvad der kan forventes som følge af normal aldring”.

Afslutningsvis hævder Nitrini og Dozzi (2012), at demens er et syndrom, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af vedvarende kognitiv tilbagegang, som griber ind i den enkeltes evne til selvstændigt at udføre sit arbejde eller sociale aktiviteter.

Der findes forskellige typer demens. Ifølge WHO er de mest almindelige:

• Alzheimers sygdom.
• Frontotemporal demens.
• Lewy Body Demens.

Hver af disse sygdomme påvirker dog hvert enkelt individ forskelligt. For at behandlingen kan lykkes, skal der derfor iværksættes individualiserede og målrettede planer for hver enkelt patient. Behandlingen anses for at være vellykket, hvis de mål, der blev opstillet ved behandlingens begyndelse, er nået.

Dukketerapi: Oprindelsen

Denne ikke-farmakologiske terapi startede i USA. Faktisk bekræfter Rodriguez (2018), at Anne Burnett, leder af The Limes Care Home (et center i USA for mennesker med demens), skabte dukketerapien.

Burnett havde arbejdet med en ældre kvinde, som havde mistet et barn, da hun var ung. Faktisk kaldte hun hele tiden på sit mistede barn. Derfor prøvede Burnett en dag at give hende en dukke, når hun kaldte på sit barn, og det beroligede hende. Fra det øjeblik brugte Burnett den samme metode med andre patienter, både mænd og kvinder.

Fordelene ved ikke-farmakologiske behandlinger

Medicinsk behandling af demens er ofte uundgåelig. Det bliver dog mere og mere almindeligt at kombinere den med ikke-medicinsk terapi, såsom dukketerapi.

I Salamanca i Spanien findes der f.eks. et sådant pionercenter. Her har man udviklet forskellige interventioner, der er afbalanceret mellem farmakologiske og ikke-farmakologiske behandlinger. Dette center hedder Centro Referencia Estatal (CRE).

Caballo, Arroyi, Portero og Ruis-Sanchez (2013) anfører, at nogle af de ikke-farmakologiske fordele for patienten er følgende:

• Vedligeholdelse og/eller stimulering af deres eksisterende evner.
• Forbedring af sociale relationer og kommunikation.
• Reduceret følelse af ensomhed og isolation.
• Forbedret selvopfattelse og selvbillede. Derfor forbedret selvværd.
• Forbedret livskvalitet og bedre nærmiljø.
• Styrkelse.
• Bimanuel og motorisk udvikling.
• En atmosfære af ro og positivitet under og efter behandlingen.
• Udvikling af affektivitet.

Kort sagt har brugen af disse interventioner en meget positiv effekt på både livet for mennesker med demens og deres familier. Desværre er der på nuværende tidspunkt ingen måde at vende symptomerne på visse demenssygdomme som Alzheimers sygdom på. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen måde at bremse udviklingen af symptomerne på.