Alzheimers: Råd og hjælp til pårørende

Hvis du har en pårørende, der lider af Alzheimers, får du her nogle tips til at passe på dem og til at forstå selve sygdommen.
Alzheimers: Råd og hjælp til pårørende
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

I denne artikel ønsker vi at tale om Alzheimers sygdom med fokus på faserne og på, hvordan man kan identificere nogle af de symptomer, der indikerer, at en person kan lide af denne sygdom. Desuden giver vi nogle retningslinjer, der kan hjælpe dig med at håndtere situationen på den bedst mulige måde.

Faser af Alzheimers

Ifølge Alzheimers Foundation of Spain har en Alzheimer-patient i gennemsnit ca. mellem 10 og 12 års levetid efter at være blevet diagnosticeret.

Alzheimers sygdom har en langsom, men progressiv udvikling, hvor personens autonomi gradvist aftager, indtil vedkommende bliver fuldstændig afhængig.

Når sygdommen først er begyndt, kan der opstå forskellige vanskeligheder og tvivlsspørgsmål. Desuden skal hele den sygdomsramtes omgivelser omorganiseres for at undgå enhver form for skade og for at gøre det lettere at håndtere komplicerede situationer.

Mand med alzheimers tager sig til hoved

Der er grundlæggende tre faser i udviklingen af Alzheimers sygdom

  • Tidlig (mild) fase. Denne fase er kendetegnet ved, at patienten glemmer dagligdags ting som aftaler, familienavne, betaling af regninger osv. De har en tendens til at opleve humørsvingninger og kan blive vrede, når de indser deres fejltagelser. De har også en tendens til at trække sig ind i sig selv og blive mindre omgængelige. Desuden begynder de at opleve kommunikationsproblemer. De kan f.eks. ikke finde de rigtige ord eller er ude af stand til at følge godt med i en samtale. Generelt er patienten i denne fase stadig rask, fortsætter med at ræsonnere tilstrækkeligt og kan klare sig i dagligdagen, herunder arbejde, uden problemer.
  • Mellemste (moderate) fase. I denne fase lider personen under en stærk forringelse af hukommelsen. De glemmer de seneste begivenheder, og selv om de husker fortiden, formår de nogle gange ikke at placere begivenhederne i den rigtige rækkefølge. De spørger ofte om døde slægtninge, og de oplever hallucinationer og visse former for frygt. De er også normalt aggressive. De taler stadig mindre, har et reduceret ordforråd og har en tendens til at gentage de samme sætninger. Desuden har de svært ved at koordinere deres bevægelser som f.eks. at lukke knapper og holde på bestik. De falder ofte og støder ind i ting. Faktisk bliver deres dagligdag mere og mere vanskelig.
  • Sen (alvorlig) fase. I denne fase er patienten fuldstændig afhængig af de mennesker, der tager sig af ham/hende. De har fuldstændig mistet hukommelsen og kan ikke skelne mellem fortid og nutid. De kan ikke genkende deres børn, ægtefælle eller resten af deres familie. Deres humør er ekstremt uforudsigeligt. De taler ikke længere, de pludrer bare uforståeligt. Desuden er de ude af stand til at gøre noget som helst. Faktisk tilbringer de det meste af deres tid i sengen.

Tidlig diagnose

Det er vigtigt at gå til lægen så hurtigt som muligt. På denne måde kan de relevante retningslinjer følges med hensyn til den syge persons tab af autonomi. Der kan også vælges en hensigtsmæssig behandling.

Desuden bør de pårørende få så mange oplysninger som muligt, både om prognosen og sygdommens udvikling, og hvilke vaner eller anbefalinger de bør følge.

En person tager sig til hovedet

Råd til at håndtere en Alzheimerpatient

  • Hold dig til den samme rutine med dem.
  • Lad være med at skælde dem ud.
  • Opfat ikke noget af det, de siger eller gør, på den forkerte måde. Deres fejltagelser er et produkt af deres sygdom.
  • Skændes aldrig med dem. Prøv at forblive rolig.
  • Ros dem for deres præstationer. Opmuntr og undervis dem, men gør dem aldrig forlegen. Hjælp dem med deres selvværd. Efterlad dem f.eks. et lille pengebeløb, som de kan forvalte, og inddrag dem i familiemøder og samtaler osv.
  • Lad dem følge deres egen rytme.
  • Vis dem hengivenhed.

Pas på dig selv

Det er ekstremt vigtigt, at du er opmærksom på, at du, hvis du er den pårørende, der har ansvaret for en person med Alzheimers, skal passe på dig selv.

Læn dig derfor op ad de mennesker, der er omkring dig. Tal om, hvordan du har det, og hvordan deres sygdom påvirker dig, og giv dig selv lov til at have lidt fritid. Disse foranstaltninger er vigtige. Husk, at hvis du skal være deres støtte, skal du også være sund og rask.

Der er endnu ikke noget klart svar på, om Alzheimers sygdom kan forebygges eller ej. Men fysisk motion og kost, opretholdelse af sociale bånd og intellektuel mental aktivitet kan i nogle tilfælde være med til at forsinke sygdommens opståen og udvikling.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.