Derfor kan mennesker lide sørgelig musik

En trist sang gør dig ikke nødvendigvis trist til mode.
Derfor kan mennesker lide sørgelig musik

Sidste ændring: 19 november, 2020

Leder du efter triste sange på de regnfyldte dage? Det er du ikke ene om! Faktisk findes der en forklaring på det. Læs med her og find ud af, hvorfor du kan lide at lytte til sørgelig musik, også når du ikke er trist.

Har du også tænkt over, hvorfor mennesker så god kan lide trist musik? Der er noget magnetisk og tiltrækkende over sange som “Tears in Heaven” af Eric Clapton, eller “Hallelujah” af Leonard Cohen. Disse sange bringer dig i kontakt med dine dybeste følelser. Sørgelig musik får verden til at standse op, og får dig til at tænke over din egen eksistens.

Et godt eksempel på dette er Adeles musik. Adele er en talentfuld britisk sanger, hvis musikalske karriere er baseret på sorg. Evig skuffelse, knuste hjerter, angst og ensomhed fylder teksten til sange såsom “Hello”.

Sørgelig musik renser sjælen

Er du så masochist? Hvorfor nyder du “Everybody Hurts” af REM og andre sange, du sætter på repeat, selv når livet er svært for dig? Aristoteles sagde, at musik renser sjælen. Musik fører til “følelsesmæssig katarsis” og hjælper dig til at slippe ud af besværlige følelser.

Ingen er immun over for musikkens effekt. Din hjerne elsker det.

Faktisk forklarer visse undersøgelser, som denne fra McGill University ledet at neuropsykologen, Valorie Salimpoor, at neural aktivtivitet i områder i hjernen såsom nucleus accumbens (som hænger sammen med belønningssystemet) viser, at musik er lige så vigtig for mennesker som mad og sociale relationer.

“Cause nothing compares
Nothing compares to you
It’s been so lonely without you here
Like a bird without a song
Nothing can stop these lonely tears from falling
Tell me, baby, where did I go wrong?”-Sinéad O’Connor (Prince), “Nothing Compares 2U”-

Sinéad O'Connor fælder en tåre

Du kan lide trist musik, fordi din hjerne har brug for det

Musikeksperter hævder, at en af de mest virkningsfulde sange nogensinde er “Nothing Copares 2U” af Sinéad O’Connor, skrevet af Prince i 1985. Melodien, teksten og et nærbillede af et kvindeligt ansigt, der græder, trænger ind i de dybeste dele af din følelsesstyrende hjerne.

Det er næsten umuligt ikke at blive indfanget af dens magnetiske virkning, der bærer på gamle minder og ting, du kan identificere dig med.

Det virker næsten selvmodsigende, at man kan nyde noget, der er så trist. Netop denne præmis fik et hold af psykologer, musikere, filosoffer og neurologer fra Tokyo Universitet til at foretage en undersøgelse. De offentligjorde alle deres konklusioner i tidsskriftet  Frontiers in Psychology. Lad os kigge nærmere på dem.

Sørgelig musik giver mennesker “positive følelser”

De fleste mennesker, der kan lide triste sange, ved godt, at de kan lide dem. Men der er noget mærkeligt ved det. Når de har lyttet til en sørgelig playliste, har de det ikke dårligt. Faktisk har de det lige modsat.

Når du lytter til trist musik, er de sørgmodige følelser, knuste hjerter og smerte som regel ikke smittende. Faktisk kan man ligefrem føle sig beroliget.

Mand lytter til trist musik

En af forskerne i studiet, Dr. Ai Kawakami, som er musiker og ekspert i følelser, påpegede, at det er nødvendigt at skelne mellem den følelse, man har, og den, man opfatter. 

Musik har evnen til at få mennesker til at opfatte følelser og forbinde sig med dem, uden at blive påvirket af dem. Derfor er det normalt, at man ikke bliver trist, når man lytter til trist musik.

Sørgelige sange bringer dig i kontakt med dybe følelser, og giver dig en god fornemmelse i processen.

Triste sange er livets medicin

Leonard Cohen sagde, at hver gang han fremførte “Hallelujah” af Jeff Buckley, følte han noget særligt. Det var som at finde balance i en kaotisk verden, som at finde løsningen på en konflikt. På den måde er en af grundene til, at folk kan lide sørgelig musik, at det giver os en fornemmelse af fred, og fører til følelsesmæssig katarsis.

Leonard Cohen har indspillet en del triste sange

Trist musik er den perfekte medicin mod livets besværligheder. Faktisk opsøger mennesker det, ligesom de gør med bøger med dramatiske fortællinger eller film med sørgelige slutninger, som vi stadig kan lære noget af.

Sørgelig musik gør det muligt for os at komme i kontakt med vores følelsesmæssige kerne på en tryg og smuk måde. Du kan gå tilbage i din fortid med den triste tekst, græde over det, få afløb for det, og komme helskindet tilbage.

Faktisk kan du lade dig føre med af musikkens skønhed, og føle sammen med kunstneren. Nyd de private øjeblikke, hvor du vandrer i anderledes, triste universer. På den ene eller anden måde vil du føle dig trøstet, og mere parat til at overkomme dine egne problemer bagefter.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.