Demolition: En film om sorg og uudtrykt smerte
Demolition behandler emnet om, i hvilket omfang vi er i stand til at genopbygge vores liv efter et alvorligt følelsesmæssigt traume. Der kan næppe være tvivl om, at vi ved tab af en elsket person kan befinde os i en ekstremt sårbar situation, endda i en sådan grad, at vi mister retningen i vores liv.
Det er den idé, der kommer til udtryk i filmen Demolition, hvor sorgen bliver til uudtrykt smerte.
Filmens handling opfordrer os til at reflektere over, hvor flygtigt livet er, ved at vise os konsekvenserne af en dødelig trafikulykke. Vi spørger os selv, hvordan vi ville reagere efter en sådan situation? Hvordan kunne vi genopbygge vores liv efter en så stor begivenhed? Vi vil undersøge svarene med filmen som referencepunkt.
Kort kontekst af Demolition
Instruktøren Jean-Marc Vallé har lavet en film inden for genren psykologisk drama. Det er en kategori, der giver god plads til at manøvrere på plotniveau. Den giver nemlig mulighed for at skildre følelser fra flere forskellige synsvinkler.
Vi ser adfærden hos en person, der efter et stort psykologisk chok gennemgår en række faser, indtil vedkommende begynder at komme sig.
Hovedpersonen Davis Mitchell, spillet af skuespilleren Jake Gyllenhaal, påtager sig en rolle, som flere af os vil kunne identificere sig med. Der er drama og smerte, men også humor og sarkasme.
Filmen viser os menneskets adfærd i lyset af visse tragiske begivenheder.
Det viser sig faktisk, at Davis trods de vanskeligheder, han har gennemgået, i sidste ende er i stand til at komme videre med sit liv. Karen, spillet af Naomi Watts, og hendes søns optræden hjælper ham i denne henseende, og han begynder at rekonstruere sit liv. Der er derfor elementer af håb.
“Mennesket bevarer kun sin balance, når han bevæger sig fremad.”
-Maxwell Maltz-
Håndtering af tabet af en elsket i Demolition
Alle har en særlig måde at håndtere tabet af en elsket på. Nogle begraver hovedet i sandet, mens andre forsøger at komme videre og komme sig så hurtigt som muligt. Det er her, at forskellige omstændigheder spiller ind, f.eks. erfaring, personlighed eller kvaliteten af støttenetværket. Filmen rejser nogle vigtige spørgsmål i denne henseende:
- Davis slår én ting fast. Attitude er alt. Naturligvis påvirker sorg og nedtrykthed vores følelser, men det behøver ikke at være en permanent eller fremherskende måde at være på. Faktisk kan vi forbedre vores humør og komme os.
- Filmen drejer sig om betydningen af tabet af og sorgen over en elsket person. Ikke overraskende begynder Davis efter denne begivenhed at opføre sig ret mærkeligt og uregelmæssigt efter denne begivenhed. Interessant nok hævder psykologerne Enrique Echeburúa og Arantxa Herrán, at nogle mennesker er resistente over for denne form for adfærd, og derfor tillader de ikke, at den blander sig i deres liv og forårsager dem smerte.
- Så ser vi den anden side. Genoprettelsesprocessen efter en elsket persons død. I dette tilfælde viser forholdet mellem Davis og Karen ham, at der er håb.
Empati med hovedpersonen
Vi ser, hvor svært det er for Davis at komme til orde med sin situation. Dette skaber følelser af empati i os, og vi håber på, at alt vil gå godt for ham.
Som handlingen udvikler sig, giver den et håbefuldt budskab og vækker vores tillid til det endelige resultat. For vi ønsker virkelig, at han får sit liv tilbage på rette spor igen. Det bliver dog gjort klart, at sorg er en universel udfordring. Faktisk er det en situation, som vi alle før eller senere må stå over for.
Uudtrykt smerte kan ofte blive en følelsesmæssig byrde. Ikke desto mindre kan dette gradvist overvindes, som det sker med Davis. I den forbindelse forklarer psykolog Vicente Prieto, at følelser ikke nødvendigvis opstår på en ordentlig måde. Desuden blandes de nogle gange med andre,
Kort sagt er dette en film, som mange af os vil kunne identificere os med. Det skyldes, at den omhandler situationer og udfordringer, som vi godt kunne have været igennem.
Emnet er velkendt for os, på samme måde som når vi ser en dokumentarfilm om en by, vi kender. Demolition viser os hele sorgens rejse, fra den første lidelse og sammenbrud til det øjeblik, hvor der findes en udvej.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Echeburúa, E. y Herrán, A. (2007). “¿Cuándo el duelo es patológico y cómo hay que tratarlo?” en Análisis y Modificación de Conducta, Vol. 33, N° 147. Universidad del País Vasco.
- García Fernández-Abascal, E. et al. (2010). Psicología de la emoción. Editorial Universitaria Ramón Areces. Madrid.
- Prieto, V. (2018). La pérdida de un ser querido. La esfera de los libros. Madrid.
- Vargas Solano, Rosa Elena. (2003). Duelo y pérdida. Medicina Legal de Costa Rica , 20 (2), 47-52. Obtenido el 31 de octubre de 2021 de http://www.scielo.sa.cr/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1409-00152003000200005&lng=en&tlng=es.
