De mentale fordele ved afslapning
Nogle dage føler man sig så træt af det hele, at man bare vil hjem og læse en god bog, lægge sig i et boblebad eller tage en drink med nogle venner. Det gør man med et mål om at opnå afslapning og koble fra. Når man er mere afslappet, giver man slip på sine bekymringer og får det bedre, ikke?
I vores moderne samfund, så fuldt af ansvar og ting, man skal gøre, så er det nødvendigt at tage sig tid til at slappe af. Det er meget gavnligt at koble fra på de måder, vi nævnte ovenover. Men hvad nu hvis man kunne slappe af, ligegyldigt hvor man var? De ovennævnte situationer er mere en distrahering end en måde at slappe af på.
“Nogle gange er afslapning det mest produktive, man kan lave.”
Hvad er afslapning?
Først skal vi klargøre det, vi sagde til at starte med… At gå en tur, være sammen med dem, man elsker, se en film, lave kryds og tværs. Ingen af disse ting er måder at slappe af på. Det, de gør generelt set, er at hjælpe os med at koble fra for vores problemer og bekymringer.
Det er, fordi de hjælper os med at fokusere vores opmærksomhed på noget andet og distraherer os fra det, der skaber angst. Men det hjælper ikke med at berolige os. Når vi udfører disse aktiviteter, forbliver vi aktive i en vis grad, mens målet med afslapning er at deaktivere os selv fysiologisk. Eller sagt på en anden måde, at kroppen skal være i hviletilstand.
Som Herbert Benson sagde, så er afslapning en dyb fysisk hviletilstand, der skaber ændringer i ens følelsesmæssige og fysiologiske reaktion på stress. Modsat kæmp-eller-flygt reaktionen. Dette betyder, at afslapning modvirker den aktivering, som skabes af tilstande som stress og angst. For at opnå afslapning skal kroppens aktivering kontrolleres.
Hvorfor hjælper afslapning med reguleringen af følelser?
Følelser er kroppens svar på ændringer i miljøet for bedre at kunne tilpasse sig dem. Følelser viser sig igennem disse tre systemer:
- Fysiologisk: dette refererer til de kropslige fornemmelser skabt af følelser, inklusive hjertebanken, at svede, tung vejrtrækning osv.
- Subjektivt: dette inkluderer tanker og alt, der går gennem sindet, når en følelse dukker op.
- Motorisk: dette inkluderer ansigtsudtryk og kropsbevægelser, eller sagt på en anden måde, de typer adfærd, der følger med følelser.
Disse systemer komplementerer hinanden. Så ændringer i det ene vil skabe ændringer i det andet, hvilket regulerer følelsen. Deaktiveringen af det fysiologiske system betyder derfor deaktivering af både det subjektive og det motoriske system.
“Den enkelte del kan aldrig have det godt, medmindre helheden har det godt.”
–Platon–
Afslapning og angst
Generelt talt er en øgning af kroppens aktivering en brugbar reaktion, når det kommer til at konfrontere ydre krav. Det hjælper os med at klare meget krævende situationer. Men når dette niveau af aktivering sker under betingelser, hvor der ikke er nogen ydre krav, eller når det er for intenst, i for lang tid eller for ofte, så kan det have skadelige effekter på ens helbred.
Derimod hjælper afslapning med håndteringen af angst. Det er også blevet bevist, at det hjælper mod søvnløshed, seksuelle problemer, kroniske smerter, tics osv. Det er en meget vigtig ressource, der hjælper med at kontrollere dagligdagens stress, forebygge sygdomme og forbedre livskvaliteten. For at dette kan ske, så er det nødvendigt, at man anerkender situationens behov. Men også de kognitive (tanker) og adfærdsmæssige aspekter, der skaber aktivering af kroppen.
At mindske aktiveringen af kroppen har vist sig at have fordele for det subjektive system. Det øger følelsen af ro, fred og velvære. Det kan hjælpe med at skærpe opmærksomheden, forbedre selvkontrollen og anerkende de kropslige fornemmelser forbundet med forskellige følelser. Resultatet er, at man bliver bedre i stand til at regulere sine følelser og derfor ser en forbedring af angstsymptomerne.
Hvad kan man gøre for at få en mere effektiv afslapning?
Måske tænker du: o kay, du har overbevist mig om fordelene ved afslapning. Men det er virkelig svært for mig at slappe af, hvad bør jeg gøre? For det første må du ikke miste håbet! Har der nogensinde været nogen, som kunne løbe 20 kilometer uden at træne først? Selvfølgelig ikke. Det samme gælder for afslapning.
Det er nødvendigt at øve, øve og øve lidt mere. Dette er den mest afgørende faktor for effekten af afslapning, men det er ikke den eneste. Der er flere ting, man huske på. Det er ikke muligt at tømme sindet fuldstændigt, så man skal fokusere sin opmærksomhed på en konstant stimulus, såsom ens vejrtrækning.
Det er også nødvendigt, at man lader sig selv flyde med strømmen uden at tænke for meget over, hvordan tingene sker. Det er meget vigtigt, især når man lige er begyndt at øve sig i afslapning, at finde det rette tidspunkt og sted at øve sig. Undgå distraheringer og forstyrrelse, og find en behagelig stilling.
Målet med afslapning er at bruge det i angstprovokerende situationer. Hvis man for eksempel lægger mærke til, at man er nervøs på arbejdet, så er idéen, at man er i stand til at deaktivere sig selv og så fortsætte med en anden aktivitet. Målet med afslapning er ikke at falde i søvn, men at hvile og deaktivere sig selv, så man kan fuldende en anden opgave.
“Dit rolige sind er det ultimative våben mod dine udfordringer. Så slap af.”
-Bryan McGill-
Slap af i alle situationer
For at kunne anvende afslapningsøvelsen, skal det gøres løbende. Først skal man træne i et roligt og stille miljø. Når man er blevet god til det, bør man begynde at anvende afslapning i situationer, der altid medfører nervøsitet. Man skal starte med dem, der skaber en smule ængstelighed og så øge niveauet.
Som du kan se, så er afslapning en evne, du kan opnå og forbedre. Når du har mestret det, vil du være i stand til at bruge det i situationer, der gør dig oprørt eller ængstelig. På den måde har du en ressource, der vil give dig ro. Den vil hjælpe dig med at håndtere ubehagelige situationer, som du ellers ville undgå. Så kom i gang med at øve dig!
Billeder af Ryan McGuire