Coolhunting: De sociale medier holder øje med dig
Coolhunting er en reklame- og markedsføringspraksis. Den går i realiteten ud på at “jage efter tendenser” og derefter anvende dem på nye produkter eller tjenester. På en mindre teknisk måde handler det om at holde øje med, hvad der er på mode, både hvad angår adfærd og forbrugsgoder, og producere varer baseret på disse mønstre.
Sociale medier er vigtige rum for udviklingen af coolhunting. Det foregår også på gaden, men det er aftagende i regelmæssighed. På de sociale medier udtrykker folk sig og uddyber deres livsstil, forventninger og ønsker. Markedslederne er der, klar og venter på at se, hvad forbrugerne ønsker. De lever af det.
Coolhunting er en vigtig praksis i dagens forbrugersamfund. Det betyder ikke at være opmærksom på folks behov, mangler og vanskeligheder, så man kan designe produkter, der løser disse problemer. Tværtimod er fokus på, hvad der er moderne, eller hvad masserne ønsker.
“Autoriteterne befaler ikke længere, de indsmigrer sig hos den, der vælger, de frister og forfører.”
-Zygmunt Bauman-
Den cool verden
Det er ikke let at definere, hvad der er cool, og hvad der ikke er det. Faktisk bruges ordet i mange sammenhænge og på forskellige måder. Psykologerne Ilan Dar-Nimrod, Ian Hansen og deres kolleger gennemførte nogle enkle empiriske undersøgelser om dette emne.
Tre undersøgelser er konvergeret til at identificere personlighedsmarkører for cool. Psykologerne var overraskede over resultaterne. Den første gruppe beskrev cool som værende relateret til socialt ønskværdige egenskaber.
Den anden og tredje gruppe var enige, men identificerede også en anden faktor, som de kaldte modsætningsfyldt cool. Den henviste til oprørske, rå og følelsesmæssigt kontrollerede egenskaber.
A la carte-oprør og andre derivater
I overensstemmelse med ovenstående forskning ved initiativtagerne til cool kultur og naturligvis coolhunting, at et vigtigt træk ved cool indebærer at være udfordrende. Faktisk er den typisk cool karakter oprørsk og forstyrrende. Faktisk synes cool modeller altid at være vrede og ser ud som om, de er ligeglade med alting. På den anden side antyder deres udseende også, at de kan være i stand til alt.
I 1997 skrev historikeren Thomas Frank en bog, som hurtigt blev en klassiker, med titlen The Conquest of Cool. Han kom med nogle foruroligende afsløringer i dette værk. Den vigtigste af dem var, at underholdningsindustrien assimilerede og transformerede 60’ernes ægte oprør. Derefter forvandlede de dem til noget ufarligt og uden substans: Cool kultur.
Reklamen forvandlede faktisk socialt oprør til et oprør på magasinforsiderne. Unge, der plejede at demonstrere mod krige, blev forvandlet til unge, der piercede deres næser eller flåede deres jeans i stykker for at vise, hvor forstyrrende de var.
De skulle selvfølgelig også være flotte (det er der også en industri for), men frem for alt individualistiske. I dette nye kredsløb blev kollektivet selv moden, ikke årsagen til den.
Coolhunting og mangel på personlighed
Det er helt acceptabelt, at interessenterne udforsker markederne og identificerer forbrugernes smag. Men med coolhunting er det filosofien, der er en baggrund, der er tvivlsom. Det er den slags, der lover tilfredshed og lykke, blot ved at tilslutte sig den aktuelle trend.
Selv om vi kan hævde, at vi altid kan vælge at tage let på denne filosofi, er det i virkeligheden ikke alle, der forstår markedets luner for det, de er: Forbigående trivialiteter. Nogle gange tager de dem faktisk alt for alvorligt.
Tendenserne kan endog give dem konflikter: “Åh gud, jeg er ikke cool!”, siger de sågar. Af og til adlyder de måske også ikke så subtile direktiver som “Hvis du ikke er x, eller hvis du ikke gør y, ryger du ud”.
Denne type mekanismer og praksis giver næring til den atavistiske frygt for at adskille sig fra flokken. I oldtiden var denne frygt baseret på at skuffe gruppen for ikke at have været modig, effektiv eller dygtig.
I nutidens coolhunting-drevne kultur er frygten imidlertid, at vi ikke vil være i stand til at købe eller erhverve visse ting, eller at vi ikke vil være på linje med den aktuelle trend. Faktisk er der ingen større fare end den slags, der nærer vores frygt for, hvad eller hvem vi er.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Dar-Nimrod, I., Hansen, I. G., Proulx, T., Lehman, D. R., Chapman, B. P., & Duberstein, P. R. (2012). Coolness: An empirical investigation. Journal of Individual Differences, 33(3), 175.
- Gloor, P. A., & Cooper, S. (2007). Coolhunting. Chasing Down the Next Big Thing. Amacom.
- Rodríguez Díaz, S. (2012). Consumismo y sociedad: una visión crítica del Homo consumens.
