Carl Rogers' humanistiske psykologi
Carl Rogers’ humanistiske psykologi var så højt respekteret, at folk i sin tid kaldte det den stille revolution. Han bragte sin grundlæggende optimisme til psykoterapi for at vise os, at vi alle fortjener at blive til den person, vi drømmer om.
Han snakkede om autentiske forhold og vores behov for at “blomstre” til vores fulde potentiale som mennesker.
Der er adskillige personlighedsteorier i psykologien. Men det er værd at bemærke, at de alle sammen har de samme grundlæggende koncepter, punkter hvor deres idéer og fokus krydser hinanden.
Hvis du kigger på bare en smule af variteten i disse interessante teorier, vil Carl Rogers’ humanistiske psykologi klart skille sig ud fra de andre. Hans teori og hans positive vision frembragte en nødvendig forandring i psykoterapien.
“Den bemærkelsesværdige paradoks er, at når jeg accepterer mig selv, lige som jeg er, så kan jeg ændre mig.”
-Carl Rogers-
Brud med psykoanalysen
Den passive, deterministiske vision, som psykoanalysen og den adfærdsmæssige psykologi lagde så meget vægt på, blev efterladt af den humanistiske psykologi, formuleret af manden, som bliver betragtet som den mest indflydelsesrige psykoterapeut i historien.
Det, han lagde vægt på i stedet, var menneskets frihed. Han understregede vores evne til at gøre fremskridt og bygge en bedre verden. Han opfordrede os til at tage ansvar for os selv og være åbne overfor nye oplevelser. Han troede på, at vi kunne opnå dette igennem fri terapi, der hjælper os med at samle mere viden om os selv.
Carl Rogers’ humanistiske psykologi havde faktisk et meget vigtigt, konkret mål: At gøre det lettere at hjælpe. Faktisk, efter Anden Verdenskrig, tilbød han selv psykologisk hjælp til alle soldaterne, der var blevet skadede eller traumatiserede i løbet af krigen.
På det tidspunkt var medicinsk lægehjælp den eneste hjælpm disse unge mænd fik. Ingen i USA havde gået udover de fysiske skader for også at analysere og behandle de følelsesmæssige.
Ikke længe efter, inviterede Japan ham til at lære deres psykologer sine teknikker og sin måde at hjælpe på. Næsten uden at indse det, skabte Carl Rogers en ny form for psykoterapi, der imponerede hele verden. Han blev endda nomineret til en Nobel Pris for sit arbejde.
Carl Rogers’ humanistiske psykologi
Carl Rogers’ eget liv afspejler en af de mest velkendte dele af hans teori. Dette princip var selvaktualisering, og en konstant stræben efter at forbedre sig selv. Dette indebærer også at lære mere og mere af, hvad der definerer os, imens vi arbejder for at opnå vores bestræbelser.
Det virker måske mærkeligt, men han selv startede faktisk med en meget anderledes karriere end psykologi. Han startede i landbrugsvidenskaben.
Senere hen fandt han interesse i studiet af østlige og vestlige religioner. Derefter dimitterede han med grader i historie og teologi. Men efter det følte han sig trukket mod verden af psykopædagogik og de komplicerede processer involveret i at blive, hvem vi er.
Og det var her, han lærte om teorierne af en af sine personlige helte, John Dewey. Det, han lærte fra Dewey, var, at uddannelse ikke bare bør ske på et intellektuelt plan. Man skal også være åben overfor oplevelser og erfaring.
Så han begyndte at udgive bøger og forskning, også præget af eksistentialismen, indtil han fik et job som professor i klinisk psykologi. Han var ikke længe om at blive den humanistiske psykologis hjørnesten, takket være sin klientcentrerede terapi.
Han efterlod idéen om “patienten” som et passivt subjekt. I stedet viste han os, at mennesker kan blive eksperter i deres egne personlige udvikling og livsgang.
Ordet “klient” fremkom for første gang i hans humanistiske psykologi af en klar grund. Det var, fordi ordet satte mennesker på lige fod med deres terapeut (modsat psykoanalysen).
Han ville vise sin grundlæggende tro på, at folk kan ændre sig positivt. At de kan opbygge psykologisk styrke, nedbryde forsvarsmekanismer og forme den grundlæggende impuls for deres egen tilfredsstillelse.
Nøglepunkterne i Carl Rogers’ humanistiske psykologi
Der er et spørgsmål, vi nok alle har stillet os selv på et tidspunkt. “Hvorfor sker dette med mig?”. Den første ting, man ville gøre ud fra Carl Rogers’ humanistiske psykologi er, at give dig ægte empati.
Det ville skabe en forbindelse med klienten og vise interesse for situationen, de befinder sig i. Det er et møde mellem et menneske og et andet, med et fælles mål. Pointen er at udforske dit sande “jeg”, så du kan lære at træffe mere tilfredsstillende beslutninger.
Nu vil vi kigge på nogle af de vigtigste punkter fra Carl Rogers’ humanistiske psykologi.
“I mine forhold med personer har jeg fundet frem til, at det ikke hjælper, på lang sigt, at foregive mig selv som noget, jeg ikke er.”
-Carl Rogers-
Behovet for at udvikle en funktionel personlighed
- Vi har alle sammen evnen til at nå vores mål. At finde vores egen velvære og udvikle os selv, så vi kan nå vores fulde potentiale er også muligt for alle. Men Rogers mente, at de fleste af os opfatter disse ting som et uopnåeligt ideal, en fantasi. Men velvære er mere end bare et mål. Det er en konstant proces, du hele tiden skal arbejde på i nuet.
- For at udvikle en fuldt funktionel personlighed, skal du være åben overfor oplevelser. Du kan ikke kun acceptere dine positive følelser. Du skal også stå ansigt til ansigt med de negative, i stedet for at løbe væk fra dem.
- Du skal give dit liv en betydning. Vi har alle sammen ansvar for os selv. Derfor er det nødvendigt at have en aktiv, modtagende og kreativ attitude, så du kan finde en tilfredsstillende betydning indenfor din realitet.
- Endnu et nøglepunkt i Carl Rogers’ humanistiske psykologi er stor selvtillid. Eksistensen af dette uvurderlige træk indeni os er ofte truet. Så du skal lære, hvordan du stoler på dine egne standarder og være modig nok til at træffe store beslutninger og bekymre dig mindre om, hvad andre folk vil sige eller tænke.
- Krisefyldte øjeblikke er tider, hvor du kan søge efter, sanse og tage skridt mod en ny mulighed. Dette er også en vigtig idé for at fremme din personlige udvikling.
For at forstå Carl Rogers’ humanistiske psykologi bedre
Til sidst er der endnu et aspekt, der er værd at tænke over, for at få en bedre forståelse af Carl Rogers’ humanistiske psykologi. Det er det, der adskilte ham fra andre terapeuter og gjorde ham til en af de mest indflydelsesrige psykologer. Han valgte altid at fokusere på personen, ikke på problemet.
Han var en mand, der betragtede sine klienter på en autentisk måde. Han dømte dem aldrig, påduttede dem aldrig specifikke strategier, og konfronterede dem aldrig. Målet med hans terapi var at lytte, gøre det lettere for dem at genkende deres egne følelser og hjælpe dem med at definere deres egen personlighed…
Det er præcis derfor, så mange af hans strategier ikke eksisterer i instruktionsmanualer. Han havde nemlig ikke en klar, entydig metode for alle. Men selv i dag er hans psykologiske fokus stadig en af de bedste måder at håndtere trauma eller problemer med tilknytning til andre mennesker.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Lamoutte, E. M. C. (1989). El proceso educativo según Carl R. Rogers: la igualdad y formación de la persona. Revista interuniversitaria de formación del profesorado, (6), 599-603.
- Rogers, C. (2011). El proceso de convertirse en persona. Madrid: Paidós Ibérica.
- Rogers, C. (1989). La persona como centro. Barcelona: Herder.
- Rogers, C. (1951). Client-centered therapy: Its current practice, implications and theory. London: Constable.
- Rogers, C. (1959). A theory of therapy, personality and interpersonal relationships as developed in the client-centered framework. In (ed.) S. Koch, Psychology: A study of a science. Vol. 3: Formulations of the person and the social context. New York: McGraw Hill.
