Bliv klogere på neurovidenskab i uddannelse
Neurovidenskab i uddannelse har fundet ud af nogle vidunderlige ting om vores hjerner og måden, vi lærer på. Desværre har det endnu ikke fundet vej ind i klasselokalerne.
Børn, der keder sig, børn, der er ordblinde, børn med talblindhed, børn med manglende koncentrationsevne… Nu til dags har børn vidt forskellige behov i skolen. Desværre har de fleste skoler begrænsede resurser. Det kan neurovidenskab i uddannelse hjælpe med.
Neuromarketing, neurovidenskab om lykke, neurovidenskab om kreativitet, neurovidenskab i uddannelse… neurovidenskab findes over det hele i disse tider. Det er en del af vores søgen efter et dybere kendskab til os selv og et forsøg på at lære mere om, hvordan vi tænker, føler, lærer og træffer beslutninger.
Disse nye opdagelser rækker langt videre, end den viden vi har haft om det indtil nu. Ved at dvæle helt ned i fibrene i vores hjerner og de processer, der får det hele til at fungere, lærer vi alt muligt inklusiv det faktum, at ikke alle børn lærer med samme hastighed. Nogle børn udvikler bestemte strukturer senere hen, som kan give dem problemer i skolen.
Du kan ikke tvinge et barn til at lære noget, hvis det ikke er parat til det. Dette pres vil kun føre til frustration, frygt og undvigelse.
Neurovidenskab i uddannelse: En ny model for læring
Den videnskabelige verden kommer med nogle forbløffende opdagelser om læring og hukommelsen, som stadig ikke har fundet vej ind i klasselokalerne. Der er en klar sammenhæng mellem det, neurovidenskab siger, og børn og unges udvikling, og det, vi ser i klasselokalerne.
Vi er stadig fokuserede på den tanke, at alle børn nødvendigvis skal have de samme færdigheder i de samme fag. Vi har ikke ændret ret meget på vores traditionelle metoder.
Vi peger på fejl og får børn til at skille sig ud, hvis de er kommet bagefter, har opgivet, har svært ved matematik eller læsning, fordi bogstaverne flyver rundt på papiret for dem osv.
Alle vores evner som mennesker, inklusiv vores evne til at lære, er ikke noget medfødt. Attitude har intet at gøre med det. Vores hjerne gør det muligt for os. Hvis vi derfor forstår, hvordan vores hjerne virker, vil vi blive bedre i stand til at strukturere undervisningen både den daglige undervisning og de overordnede mål for undervisning.
Hvad er målet for neurovidenskab i uddannelse?
Den traditionelle uddannelse har mange begrænsninger. Selvom der findes et hav af dygtige undervisere derude, så mangler der noget. Uddannelserne har behov for et stærkere videnskabeligt fundament og forståelse af den kognitive udvikling. Målet for neurovidenskab i uddannelse er kun dette: At indarbejde videnskaben i læringen.
Det betyder, at man medtager de seneste opdagelser indenfor neurovidenskab og indenfor de kognitive områder, så man kan opnå en mere logisk, inkluderende og effektiv form for undervisning.
Men vi er også nødt til at punktere nogle myter om uddannelse, såsom at vi kun benytter os af 10% af vores hjernes kapacitet, eller at der er en halvdel af hjernen, der er kunstnerisk, mens den anden er matematisk.
Hvordan får vi det ind i klasselokalerne?
Selvom der endnu er mange ting, der mangler at blive opdaget, så har vi udviklet os ret meget. Politikken omkring uddannelse er begyndt at forandre sig. Vi ser også nogle forandringer i modeller for specialundervisning.
Det overordnede billede ser positivt ud, men vi har stadig brug for at se flere forandringer socialt, især når det gælder politikken for uddannelse.
Nedenstående kan du finde ud af, hvordan neurovidenskab kan hjælpe i et klasselokale:
Bedre identifikation af den enkeltes behov
Det er vigtigt, at man er i stand til at identificere børn med indlæringsvanskeligheder, ordblindhed eller som er ekstremt højt begavede fra en tidlig alder. På den måde vil du kunne udvikle en personligt udviklet strategi for dem og hjælpe dem med at lære på den måde, de bedst lærer tingene på.
Positive og stimulerende omgivelser til uddannelse
Børn har brug for stimulerende omgivelser for at kunne lære. Det betyder, at de skal have undervisere, der ved, hvordan man kan forandre tingene. Og de gør en reel indsats for at udfordre deres elever og holde en meget høj akademisk standard.
At lære som en gruppe
Børn har lettere ved at huske information, hvis de arbejder i små grupper. Grupper får læring til at være mere dynamisk for dem og får al ny information til at virke som noget vigtigt for dem. Det er samtidig en glimrende måde at fremme samarbejde og øge respekten for deres klassekammerater.
At fortælle eleverne om neurovidenskab i uddannelse
Børn bør forstå, hvordan de også lærer. Neurovidenskab siger, at det ikke er særligt fremmende for børn at lære om eksakte funktioner. Det betyder, at man skal undervise dem i ting som at være opmærksomme og vide, hvad de skal gøre, når de er vrede, trætte osv.
Det er også vigtigt for dem at lære at styre deres følelser, da det vil fremme deres selvkontrol og hjælpe dem til bedre at kunne se meningen med deres opgaver i skolen.
Kognitiv vejledning og personlig uddannelse
Dette er en af de mest komplicerede dele ved neurovidenskab i uddannelse. Der er behov for at træne lærerne i det. Lærerne skal være i stand til at fornemme, hvilken læringsstil, der er bedst for den enkelte elev.
Du skal også vide, hvordan eleverne har det med deres opmærksomhed, information, fastholdelse, problemløsning, motivation og kreativitet. Det er den eneste måde, hvorpå du vil være i stand til at komme med nogle effektive strategier til, at hver enkelt elev kan udfylde sit potentiale.
At forandre skemaet for undervisning
Ifølge neurovidenskab i uddannelse er vi nødt til at ændre på vores skema for undervisning. Nogle undersøgelser har vist, at det vil være bedst, hvis børnene gik i skole hele året rundt med korte sommerferier, der ligger med hyppigere afbrydelser (for eksempel en uges ferie for hver tredje uge).
Neurovidenskab i uddannelse slår også fast, at vi er nødt til at ændre starttidspunkter for de mellemstore og de ældste elever. De skal begynde cirka klokken 10:30 eller 11.00. De er, fordi en teenagers hjerne har brug for mere søvn, og deres hjerner er ikke så aktive om morgenen.
Efterhånden som vi lærer mere om vores hjerner og metoder til læring, er vi nødt til at sikre os, at disse opdagelser også finder vej ind i klasselokalerne. Vi kan ikke bare blive siddende i fortiden, hvor de tilhørende metoder og teknikker bare vil føre til frustrerede og umotiverede elever og bekymrede forældre.
Vi skal være modige og innovative og undervise vores børn med metoder, der passer til barndommen og hjernens udvikling. Det er den eneste måde for os at hjælpe vores børn på. Så kan de udnytte deres sande potentiale og blive elever, der er oprigtigt interesserede i deres egen læring.
