Beskrivelse og karakteristika ved turistfobi

Indbyggerne i nogle byer har udviklet en modvilje mod besøgende, som kaldes turistfobi. Læs videre for at finde ud af mere om dette fænomen!
Beskrivelse og karakteristika ved turistfobi
Andrés Navarro Romance

Bedømt og godkendt af psykologen Andrés Navarro Romance.

Skrevet af María Prieto

Sidste ændring: 27 december, 2022

Udtrykket turistfobi henviser til den frygt, modvilje og sociale afvisning, som nogle lokale indbyggere udvikler over for dem, der besøger deres byer. Ifølge psykolog Sergio García Soriano er der imidlertid ingen empiriske beviser i den psykologiske litteratur, der understøtter dette begreb.

Der er ikke tale om en klinisk fobi i sig selv. Det betyder dog ikke, at indbyggerne på et sted ikke reagerer negativt på den overdrevne ankomst af turister, især hvis de udviser ekstrem adfærd eller forårsager offentlige skandaler. Men ikke alle turister er dårlige.

Denne tilstand skyldes de misbrug, som denne aktivitet medfører. Det skyldes, at den som enhver anden aktivitet indebærer omkostninger. At benægte dem er at afvise beviser. F.eks. viser den seneste offentliggjorte undersøgelse om turismen i Venedig i Italien, at turismens indvirkning er en kilde til bekymring for indbyggerne.

Hvad er turistfobi?

Turistfobi er den sociale afvisning af turister fra borgerne i et lokalområde. Nogle af de mest skadelige konsekvenser af at leve i byer, der flyder over med turister, er:

  • Ikke at kunne hvile om natten.
  • Betaling af urimeligt høje huslejer.
  • Masseproduktion af lokalt håndværk.

Således bliver færre og færre indbyggere ved med at bo i byen, og de, der bliver der, gør det, fordi turismen er deres levebrød. Faktisk hævder Orozo Alvarado og Quintero Santos (2008), at turismens koloniseringsproces kan føre til alle mulige sociokulturelle konsekvenser på visse destinationer.

Menneskemængde

Hvorfor findes turistfobi kun på visse destinationer?

Nogle massive destinationer som De Kanariske Øer, Den Dominikanske Republik og Peru har ikke oplevet dette fænomen på trods af alle de turister, de byder velkommen.

Måske er det, fordi deres design fokuserer på turisme, og fordi de lokale borgere er knyttet til denne dimension af deres land. Turismen har dog ikke haft nogen negativ indvirkning på deres kvarterer.

Oprør mod turisterne

Det er almindeligt at høre nyheder om, at nogle byer gør oprør mod den massive ankomst af turister. Barcelona, Rom, Palma de Mallorca, Venedig, Berlin, Toronto, New Orleans og nogle asiatiske byer har gjort oprør via sociale netværk. De giver løbende udtryk for deres utilfredshed med turismen.

Turismen er en millionindustri. Massificeringen af turismen kan imidlertid føre til problemer med sameksistensen, fremprovokere en stigning i boligpriserne og ødelægge det lokale erhvervsliv.

Ændringer i den lokale kultur

De håndværk, der produceres forskellige steder, bliver ofte omdannet til billige produkter, da folk begynder at fremstille dem i store mængder for at øge deres fortjeneste. Som følge heraf mister de rødderne i deres arv og kulturelle traditioner.

For at tilfredsstille masseturismen producerer og markedsfører folk lignende genstande til lave priser. Faktisk er det nu asiatiske fabrikker, der bestemmer, og de drager fordel af at fremstille disse produkter.

Aktioner i nabolaget

Demonstrationer og protester på sociale netværk forsøger at gøre folk opmærksomme på, at problemet med massificering af turismen er alles ansvar.

De forsøger også at gøre folk opmærksomme på, at kvarterer og byer har få lokale indbyggere på grund af turistindkvartering, ferielejligheder og lavprishoteller.

Mens nogle virksomheder profiterer, er andre tvunget til at lukke deres døre. Som du kan se, er det at tage imod turister blevet et tveægget sværd.

Flere og flere ejere af ejendomme udlejer deres lejligheder til turister for at maksimere deres fortjeneste. Desværre betaler en turist på en uge, hvad en almindelig lejer ville betale på en måned.

Folk udvikler turistfobi, når de ser, at det er næsten umuligt at finde en bolig i deres by

Det er blevet en vanskelig opgave at søge efter en bolig, når et område er overfyldt med turister. Dette fører til, at mange historiske centre i storbyerne forvandles. Faktisk vil man, hvis man går en tur gennem nogle af de vigtigste turiststeder, hurtigt opdage, at mange butikker er lukket for at give plads til andre, der er beregnet til turismen.

Turismens miljøpåvirkning

Nogle af de mest negative miljøpåvirkninger fra turismen er:

  • Overbelastning af infrastruktur og offentlige tjenester for at imødekomme en vilkårlig byvækst.
  • Arkitektur, der ikke integrerer sig i landskabet.
  • Akustisk og atmosfærisk forurening.
Mur med graffiti

Turistfobi versus turistkvoter

Turisme er den vigtigste levevej i mange byer rundt om i verden. Ankomsten af millioner af turister giver dem mulighed for at opfylde deres økonomiske behov. Dette skyldes, at turisterne bruger penge i barer, butikker, museer, indkvartering og transport.

Det vigtigste er at være opmærksom på, at det er ganske fornuftigt at regulere turismen. Hver by skal fastsætte et maksimalt antal besøgende.

Dette betyder ikke, at man skal ødelægge turismen, men snarere at forbedre sameksistensen, sætte en stopper for spekulation i boligudlejning og fremme en ansvarlig, bæredygtig og afbalanceret model.

Alle kan fortsætte med at nyde deres drømmedestinationer, så længe de gør det på en ansvarlig måde!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Abril-Sellaré, M., Azpelicueta, M. C., & Sánchez-Fernández, M. D. (2015). Turismo sostenible: lugareños frente a turistas. El caso de la ciudad de Barcelona. Revista Holos, año 31, vol. 3, 331-337. DOI: https://doi.org/10.15628/holos.2015.2809.
  • Álvarez Sousa, A. (2011). Sociología del turismo. Madrid: Centro de Estudios Financieros.
  • Gordon, B. M. (2002). El turismo de masas: un concepto problemático en la Historia del siglo XX. Historia Contemporánea, 25, 125-156. Disponible en http://www.ehu.es/ojs/index.php/HC/article/view/5928

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.