At begrænse muligheder hjælper dig med at træffe bedre beslutninger
Tror du, at antallet af muligheder har en effekt på din beslutningsproces? Tror du, at din hjerne overvejer alle de muligheder, der bliver præsenteret for dig? Ville du kunne træffe bedre beslutninger, hvis du havde flere eller færre muligheder? I denne artikel forsøger vi at besvare disse spørgsmål.
Forestil dig, at du går på restaurant, og menuen har ca. 100 retter at vælge imellem. Forestil dig nu, at du går i biografen, og der er over 50 film at vælge imellem. Hvor lang tid vil det tage dig at beslutte?
Tror du, du ville være tilfreds med dit valg? I de fleste tilfælde gør det beslutningsprocessen lettere at have færre muligheder. Dette skyldes, at færre muligheder også betyder færre sandsynlige scenarier, som du skal analysere.
“Må dine valg afspejle dit håb, ikke din frygt.”
Nye teknologier er fokuseret på dette. De filtrerer oplysninger, så det er mere i overensstemmelse med din smag. De viser dig også enklere muligheder, eller de grupperer dem i kategorier, så det er lettere for dig at træffe en beslutning. De gør dette, så din hjerne ikke behøver at bruge en masse tid på at vælge.
Desuden betyder færre muligheder også, at vi vælger den, vi mener, er bedst. Dette skyldes, at det passer godt ind i vores forbrugersamfunds interesser – de vil helt klart ikke have, at vi sidder fast i en beslutningsproces. For eksempel ser vi dette i de der “særlige” tilbud i supermarkederne, for at købe flere af de samme ting.
FOBO fænomenet
FOBO er et akronym for frygt for bedre muligheder (fear of better options). Dette fænomen beskriver handlingen af at udsætte beslutningsprocessen, fordi vi ønsker at vælge, hvad der er bedst. Jo mere tid vi har, desto flere muligheder kan vi udforske, og jo højere er vores chancer for at finde perfekte alternativer.
I mange tilfælde fører dette fænomen os kun til at fortsætte med at udskyde beslutninger til i morgen, som vi kunne tage i dag.
Ud over frygten for at gå glip af den bedste løsning, er det, der får os til at gentage denne strategi, at den faktisk styrkes på en variabel måde. På den anden side er der tidspunkter, hvor vi fortsætter med at tænke på en beslutning, vi allerede har taget (vi tænker stadig på biler eller vaskemaskiner, selv om vi allerede har købt en af dem).
Og når en bedre løsning dukker op (på grund af e.g. teknologisk fremskridt), bliver vi fuldstændig overvældet.
I 50’erne skildrede Herbert Simon to typer mennesker med hensyn til beslutningstagning. I den ene ende af spektret finder vi de maksimerende mennesker, hvilket er dem, der undersøger markedet, indtil de finder de bedste muligheder. I den anden ende finder vi dem, der fokuserer på øjeblikkelig tilfredshed.
Selv om de maksimerende mennesker normalt tager de bedste beslutninger, kan de også falde ind i FOBO-fænomenets fælde.
Resultatet af FOBO
FOBO kan føre til stress, depression, utilfredshed og mangel på velvære, da det ikke tillader os at beslutte os. Tværtimod gør det, at vi konstant søger efter muligheder, hvilket gør det umuligt for hjernen at hvile og nyde den valgte løsning. Derfor garanterer flere muligheder ikke bedre beslutninger eller større tilfredshed.
I en undersøgelse i 2012 konkluderede nogle forskere, at maksimerende personer var mest utilfredse efter at have truffet en beslutning, fordi de hele tiden stillede spørgsmålstegn ved, hvad de havde valgt. Dybest set efter alle de tanker og overvejelser de havde gjort sig, følte de sig stadig usikre på deres beslutning.
“I ethvert øjeblik af beslutningstagning er det bedste, du kan gøre, den rigtige ting, den næstbedste ting er den forkerte ting. Det værste, du kan gøre, er ingenting.”
Sådan træffer man bedre beslutninger
Du kan forenkle beslutningsprocessen ved at følge tre grundlæggende trin, der fører dig til at indsnævre dine muligheder og træffe bedre beslutninger:
- Det første skridt er at afklare spørgsmålet “Hvad vil jeg opnå?” Dette giver dig mulighed for at indsnævre dine muligheder til kun dem, der bringer dig tættere på dit ønskede mål.
- Det andet trin er at identificere det følgende trin i henhold til de muligheder, du har. Hvilke værktøjer har jeg brug for? Hvor meget tid har jeg? Har jeg tilstrækkelig motivation til at træffe denne beslutning og vælge denne vej? Hvad er det første skridt, jeg skal tage? Dette andet trin hjælper dig med at oprette en handlingsplan, du kan følge for at træffe din beslutning.
- Det sidste skridt er at undersøge beslutningens lange og kortsigtede fordele. I løbet af dette trin skal du finde ud af fordele og ulemper, ved de muligheder du har. På denne måde undgår du at tage beslutninger baseret på dine nuværende følelser og tilfredsstillelse af umiddelbare behov. Du skal spørge dig selv, hvordan en beslutning vil påvirke dig om et par måneder eller om et par år.
Med disse enkle trin kan du optimere din beslutningsproces, så du kan træffe bedre beslutninger, der vil bringe dig tættere på dit mål.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Larson, E. (2016, July 20). Por qué y cómo mejorar la toma de decisiones. Retrieved October 27, 2018, from https://hbr.es/toma-de-decisiones/95/por-qu-y-c-mo-mejorar-la-toma-de-decisiones.
- Tiempo, C. E. E. (2018, September 15). El fenómeno “fobo”: más opciones, peores decisiones. Retrieved October 27, 2018, from https://www.eltiempo.com/vida/salud/por-que-las-personas-tienden-a-postergar-la-toma-de-decisiones-268932.
