At lytte uden empati: Manglende følelsesmæssig tilknytning

Forestil dig, at du fortæller nogen en historie, men du får ikke et oprigtigt svar tilbage. Eller endnu værre, forestil dig, at du tror, at du får et oprigtigt svar, når de i virkeligheden er følelsesmæssigt fraværende overfor, hvad du siger. Det er, hvad det, at lytte uden empati, handler om.
At lytte uden empati: Manglende følelsesmæssig tilknytning
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

At lytte uden empati er som at se uden at se. Det er som at nikke med hovedet, selvom dit sind er helt afbrudt fra, hvad der foregår omkring dig. Det er at være til stede, men ikke rigtigt være der. Kommunikation og empatisk lytning er afgørende for at opbygge stærke og meningsfulde relationer. De giver dig mulighed for at skabe en forbindelse med andres følelser.

For bare et par måneder siden udtalte Paul Bloom, en psykolog og specialist i kognitionsvidenskab ved Yale University, nogle kontroversielle kommentarer omkring empati. Ifølge ham er der ikke noget positivt ved det.

Ifølge Paul Bloom skjuler falskhed sig ofte bag empati. For eksempel kan en person  have empati med noget, som en anden fortæller dem, selv når de ikke virkelig bekymrer sig om det.

Dybest set henviser han til det faktum, at alle på en eller anden måde er i stand til at sætte sig i andres sted. Det betyder imidlertid ikke, at de faktisk bekymrer sig om, hvad de går igennem. Dette er dybest set, hvad det at lytte uden empati er.

Derfor mener han, at der ikke er nogen ide i at have empati, hvis vi ikke har en proaktiv holdning. For at være virkelig empatiske må vi på autentisk vis være opmærksomme på personen foran os, og deres historie.

Som Paul Bloom påpeger, er der desuden nogle gange mennesker, der simpelthen virker empatiske, men som ikke gør noget for at hjælpe andre. De udviser kun empati for at føle sig godt tilpas med sig selv.

Således er det ikke nok bare at være der, at føle og vise, at vi forstår den anden persons virkelighed. Vi må aktivt manifestere den følelse, den forbindelse, vi skaber med dem.

At lytte uden empati

Folk har en tendens til at trivialisere deres daglige interaktioner så meget, at det bliver umuligt for dem at opfatte den manglende følelsesmæssige forbindelse, der eksisterer i deres forhold til andre.

Et meget karakteristisk eksempel er de fædre og mødre, der svarer næsten automatisk på deres børns spørgsmål, når de forklarer noget for dem. Det kommer til et punkt, hvor sætninger som “Ja, din tegning er smuk” og “Virkelig? Nej, hvor spændende” bliver meningsløse, fordi de gentages så ofte.

Nogle forældre tror, ​​at deres børn ikke er klar over, at de bare prøver at få et hurtigt svar, så de kan fortsætte med deres aktiviteter, men de er faktisk klar over det.

Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores børn med hele vores hjerte. Det betyder, at vores travle liv forstyrrer vores forhold. Forældre, der har en hektisk livsstil, tænker altid på deres ansvar og har en tendens til at lytte uden empati.

trist dreng

At lytte uden empati hindrer følelsesmæssig forbindelse

Vi har alle talt med nogen, der ikke virkelig var til stede. Der er tidspunkter, hvor vi vil have en ægte samtale med en person, men de nikker kun med hovedet, fordi de rent faktisk slet ikke hører efter. Det er, som om der ikke var nogen følelsesmæssig forbindelse. Det er bare en tom samtale.

Andre gange giver folk os svar, som slet ikke er nyttige. Her er nogle eksempler på disse slags svar:

  • Rådgivende svar: Det, du skal gøre, er …
  • Empatisk personligt svar: Du overdriver alt for meget, der er intet galt med det!
  • Korrigerende svar: Du tager fejl.
  • Spørgende svar: Men hvorfor synes du/gør/siger det?
  • Undskyldende svar: Jeg forstår, at du er bekymret, men jeg kan bare ikke hjælpe dig lige nu, fordi …

Som du kan se, er disse typer af svar klare eksempler på at lytte uden empati, der kan få os til at føle os dårligt tilpas med os selv.

At dyrke autentisk empati og en aktiv attitude

Vi er alle i stand til at blive mere empatiske. Faktisk har Dr. Anthony David fra Institute of Psychiatry, Psychology & Neuroscience i London gennemført en undersøgelse, der viste, at det er muligt at måle empati.

Dette har gjort det muligt for verden at indse, at alle er i stand til at føle empati. Men folk mangler også viljestyrken for at forbedre deres sociale evner. Det betyder, at ja, vi er empatiske, men vi bruger ikke empati så effektivt, som vi burde gøre.

Derfor er det, at lytte uden empati blevet helt normalt. Vi tænker på os selv som omfattende, tålmodige og omsorgsfulde, når vi i virkeligheden ikke er ret empatiske overfor andre.

For at forbedre dette forhold er det vigtigt at holde følgende nøgler i tankerne:

Et par, der repræsenterer begrebet at lytte uden empati

Sådan bruges empati effektivt

  • For at udvikle empati må vi lære virkeligt at være til stede uden hast og undskyldninger.
  • Øjenkontakt er nøglen. Vi skal se på den anden person i øjnene uden at dømme dem. Vi må lære at overføre kærlighed og forståelse med vores blik.
  • For det andet bør vi vide, hvordan vi skal reagere. Kritik, dom eller sætninger som “Jeg ville gøre dette, hvis jeg var dig” eller “Du skulle have handlet anderledes” er overhovedet ikke hjælpsomme.
  • Mest af alt bør empati være proaktivt. Dem, der siger, at de forstår, men ikke gør noget for at hjælpe, giver kun andre mennesker falske håb. At fortælle nogen, de er værdifulde og så derefter forsømme dem, kan virkelig skade dem.

Til sidst må vi ikke gå ud fra, at vi er eksperter på dette område. Vi har altid noget at lære og forbedre på. Lidt efter lidt vil vi kunne forbedre vores evner til at føle empati, hvilket kan føre til bedre og mere oprigtige relationer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Shari M. Geller and Stephen W. Porges, “Therapeutic Presence: Neurophysiological Mechanisms Mediating Feeling Safe in Therapeutic Relationships” Journal of Psychotherapy Integration, 2014, Vol. 24, No. 3, 178–192.
  • Lawrence, EJ, Shaw, P., Baker, D., Baron-Cohen, S., y David, AS (2004). Medición de la empatía: fiabilidad y validez del cociente de empatía. Medicina psicológica , 34 (5), 911–919. https://doi.org/10.1017/S0033291703001624

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.