Assertive teknikker i en konfliktsituation
Kommunikation foregår ikke altid lige, som vi har tænkt os det. Misforståelser og konflikter er almindelige og kan påvirke forhold og skabe frustration. I den kontekst er assertive teknikker enkle procedurer, der kan hjælpe dig med at beskytte dine egne rettigheder og undgå at støde andre mennesker.
At være assertiv i dit møde med andre kan hjælpe dig med at undgå en konflikt, mens du beskytter dine egne interesser og andres rettigheder.
Hvis du lærer at bruge disse enkle assertive teknikker, vil de til sidst blive en del af dit repertoire af naturlige svar. I starten kan de føles en smule falske, men den følelse vil forsvinde, efterhånden som du får øvet dig.
Hvad vil det sige at være assertiv?
At være assertiv i kommunikation betyder, at man har en stil, som giver plads til, at den anden kan udtrykke sine ønsker, behov og synspunkter uden at såre eller træde på den, der lytter. Dette koncept er lettere at forstå, hvis du husker disse tre typer af basal kommunikation:
- Passiv. I dette tilfælde er individet ude af stand til at udtrykke sine følelser og forsvare sin ret. De vil helst ikke sige, at de er uenige, fordi de er bange for en konfrontation. Deres behov for at behage fører ofte til, at de føler sig manipulerede eller misforstået af andre mennesker.
- Aggressiv. I den anden ende af skalaen finder vi folk, som kommunikerer på en kommanderende måde, hvor de ikke viser nogen interesse i andres synspunkter. De forsøger at pådutte de andre deres kriterier og har en tendens til at intimidere, beskylde andre og være vrede.
- Assertiv. Denne kommunikationsstil er den bedste, for den er karakteriseret ved en evne til at være uenig og mulighed for at udtrykke synspunkter, hvor man respekterer andre folks synspunkter. Folk med et højt selvværd har en tendens til at bruge denne form for kommunikation. Assertiv kommunikation er tilfredsstillende for alle de involverede.
Assertive teknikker til løsning af konflikter
At være assertiv er ikke et abstrakt koncept. Du kan omsætte det til praksis i dit møde med andre. Du kan bruge en basal række af det, hvis du er ved at komme ud i en mulig konflikt:
- Start med at fastslå konkrete fakta i stedet for almindeligheder. I stedet for at sige “du bruger aldrig tid sammen med mig mere” kan du forsøge at sige “i de sidste par uger har vi kun set hinanden to gange”.
- Udtryk, hvordan situationen får dig til at føle, i stedet for at beskylde eller mistænke den anden person. At sige “dette gør mig ked af det” er bedre end at sige “du er selvisk“.
- Kom med et konkret forslag. Det kan for eksempel være “jeg vil gerne have vi begge finder en dag om ugen, hvor vi kan se hinanden”.
- Forklar, hvordan den plan kan forbedre det hele. Du kan for eksempel sige “på den måde vil vi få mere tid sammen og vi ville ikke skændes så meget”.
Teknikken med at gentage sig selv
Denne teknik indebærer, at du gentager dig selv igen og igen med en fattet og rolig stemme.
“Det er din fejl, at vi altid kommer for sent”.
“Jeg var nødt til at forlade mit arbejde for at komme til et andet møde”.
“Ja, du gør altid de samme ting”.
“Igen måtte jeg gå senere fra arbejdet, fordi vi skulle have et møde”.
Tågen, en af de assertive teknikker
Du kan bruge denne teknik, hvis den anden person kritiserer dig eller giver dig råd med det formål at ville manipulere dig.
I dette tilfælde involverer teknikken, at du anerkender, hvad den anden siger som delvist rigtigt. Men du holder din endelige beslutning tilbage for dig selv.
“Du går aldrig ud med os mere. Du er ved at glemme dine venner”.
“Du har ret, jeg går ikke ud med jer mere, fordi det ikke er muligt for mig på grund af mine nye arbejdstider”.
Assertive teknikker: Enighed
I denne situation accepterer du, hvad du har gjort forkert, uden at acceptere nogen betingelser. Med andre ord så afviser du det mærkat, som den anden person gerne vil sætte på dig, men du accepterer din fejl.
“Du roder da også altid. Du er sådan et rodehoved”.
“Det er rigtig nok, at jeg ikke fik ryddet op, fordi jeg måtte skynde mig afsted, men det gør jeg ikke altid”.
At ignorere
Du kan bruge denne teknik, hvis den anden person er voldsomt vred eller oppe at køre. Det indebærer, at du ignorerer årsagen til udtalelsen.
“Jeg føler, at du er meget vred lige nu, og vi kan nemt komme til at såre hinanden med vores ord. Lad os tale om det senere, når vi er faldet ned igen”.
Dette er nogle af de eksempler på nogle af de mange teknikker, der findes, til at blive mere assertiv i din hverdag.
Som du kan se, så er nøglen, at du holder din stemme rolig og fuld af respekt. Du vil gerne undgå at gå op i en spids, mens du samtidig gerne vil forsvare dit synspunkt. Med lidt øvelse kan det at være assertiv blive dit bedste redskab til en god kommunikation.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Caballo, V. E. (1983). Asertividad: definiciones y dimensiones. Estudios de psicología, 4(13), 51-62.
- Mayer-Spiess, O. C. (1996). La asertividad: expresión de una sana autoestima. Desclée de Brouwer.
