Albert Banduras begreb om social indlæring
Vi kender Albert Bandura, fordi han grundlagde begrebet social indlæring, og fordi han er en af de mest indflydelsesrige psykologer nogensinde. Han var så indflydelsesrig, at Det Hvide Hus tildelte ham en medalje ved en begivenhed engang.
På et tidspunkt, hvor behaviorisme dominerede de psykologiske koncepter, der omhandlede indlæring, gik Bandura et skridt videre, og formulerede sin teori om social indlæring. Fra da af, begyndte vi at tildele betydning til de kognitive og sociale processer, som faciliterer menneskers indlæring.
Betydningen af disse processer var ikke kun relateret til associationen mellem stimuli, eller de forstærkninger, der følger med adfærd, som behaviorisme havde gjort indtil da.
“Personen er ikke længere en marionet, der er styret af miljømæssige uforudsete forhold. I stedet kan de selv sætte deres personlige processer i spil, såsom opmærksomhed eller tænkning, for at lære. “
-Albert Bandura-
Ikke desto mindre anerkendte Bandura vigtigheden af konditionering påført af vores miljø, og han var klar over, at det er en vigtig del af indlæring. Han erkendte imidlertid, at det ikke er den eneste vigtige del. Ifølge Bandura er forstærkning kun nødvendig for, at udføring skal finde sted, ikke selve indlæringen.
Vi skal tage hensyn til vores indre verden, når vi indarbejder en ny indlæringsproces i vores database eller udfører adfærd, som vi allerede besidder, men som vi ikke tidligere kunne udføre. Mange af vores nuværende adfærdsmønstre skyldes imitation eller stedfortrædende indlæring af modeller, der ikke er lige relevante for os.
“Hvem har ikke lært at gøre de samme bevægelser som en af deres forældre, når de har en samtale, eller at overvinde en frygt, når de har set, at deres bedste ven er i stand til at gøre det?”
-Albert Bandura-
Vigtigheden af social indlæring
Ifølge Bandura er der tale om tre gensidigt interagerende komponenter, når det kommer til social indlæring. Dette kaldes gensidig determinisme eller triadisk gensidighed. Disse tre komponenter er personen, miljøet og adfærd.
Derfor kan det udledes, at miljøet påvirker personen og dennes adfærd. Personen har også indflydelse på miljøet gennem deres adfærd, såvel som at have indflydelse på deres egen adfærd.
Folk lærer ved at observere andre – dem, der er i deres omgivelser. De lærer ikke kun ved hjælp af positive forstærkninger eller straffe, som tilhængere af behaviorisme mener. Blot det, at observere andre, producerer visse indlæringseffekter i vores hjerner, uden behov for direkte forstærkning eller straf.
Vi kan observere disse effekter om social indlæring i Banduras berømte Bobo-dukke eksperiment. Bandura gennemførte eksperimentet med børn mellem tre og fem år. Han delte dem derefter i to grupper. En af dem blev vist en scene, hvor der var en aggressiv handling, mens den anden så en ikke-aggressiv handling.
Hver gruppe observerede et værelse med legetøj og en tilsvarende handling. Børnene, der så scenen med den aggressive adfærd, var mere tilbøjelige til at være aggressive overfor dukken. Børnene, der ikke observerede denne aggressive adfærd, var mindre tilbøjelige til at være aggressive overfor dukken.
Denne forskning giver os mulighed for at forstå, hvorfor nogle mennesker opfører sig, som de gør. For eksempel kan den problematiske adfærd hos nogle teenagere, der er opdragede i ustrukturerede familier, og som har set visse former for negativ adfærd, have en grund til at handle på den måde.
Deres miljø har lært dem at efterligne deres referencemodeller, og de har indarbejdet disse handlinger i den måde, hvorpå de agerer.
Hvad påvirker stedfortrædende indlæring?
Ifølge Bandura eksisterer der ud over de tre ovennævnte grundelementer en række processer, der er nødvendige for, at indlæring kan forekomme gennem observation:
- Opmærksomhed. Opmærksomhed er grundlæggende. I denne proces kan variabler såsom stimulansens intensitet, relevans, størrelse, nyhed eller frekvens alle have indflydelse. De vigtige variabler har at gøre med den den model, der handler om udførelse. Disse omfatter køn, race, alder og den betydning, som observatøren giver en given situation. Disse kan alle ændre på opmærksomheden. Hvad angår situationens variabler, har forskerne set, at de sværeste opgaver ikke kan kopieres, når de letteste mister opmærksomheden.
- Tilbageholdelse/hukommelse. Dette er en proces, der er tæt forbundet med hukommelsen. Den gør det muligt for personen at udføre adfærd, selvom modellen ikke længere er til stede. Associationen med de opfattede elementer sammen med tidligere kendte elementer, plus den kognitive praksis eller gennemgang af det, der er blevet lært, kan hjælpe med at opretholde evnen for tilbageholdelse.
- Initiering/motor. Denne process beskriver overgangen fra viden om billeder, symboler eller abstrakte regler til konkret og observerbar adfærd. For at dette skal ske, skal individet have de grundlæggende færdigheder til at udføre adfærden. De skal allerede besidde denne adfærds grundlæggende elementer inden for deres repetoire af former for adfærd.
- Motivering. Dette er en anden vigtig proces, når det kommer til udførelsen af den indlærte adfærd. Den funktionelle værdi af adfærden kan få nogen til at udføre den eller ej. Denne værdi afhænger af direkte, stedfortrædende, selvfremstillede eller iboende incitamenter.
Hvilke effekter har observationsindlæring som en del af social indlæring?
Der er tre forskellige typer effekter, der kan opstå, når man observerer en models adfærd. De er erhvervelses-effekten, den hæmmende eller forhindrende effekt, og faciliterings-effekten.
- Effekten ved erhvervelse af ny adfærd. Individet erhverver sig nye færdigheder og former for adfærd, takket være efterligning og nødvendige regler for at fuldføre dem. De udvikler også nye af samme art. Den erhvervede opførsel omfatter ikke kun motoriske færdigheder, men også følelsesmæssige reaktioner.
- Den hæmmende eller forhindrende effekt. Mens den tidligere effekt genererede erhvervelse af nye former for adfærd, fremmer denne effekt en forhindring eller hæmning af eksisterende former for adfærd, ved hjælp af motiverende ændringer. I denne variabel kommer individets opfattelse af sin egen kapacitet i spil.
- Faciliterings-effeken. Endelig henviser denne effekt til den umiddelbarhed, som observationsindlæring giver, for at individet kan udføre eksisterende former for adfærd, der ikke hæmmes.
Vi har erhvervet mange af vores adfærdsmønstre gennem imitation. Selvom det er rigtigt, at genetik spiller en vigtig rolle i, hvordan vi handler, påvirker de rollemodeller, og de omgivelser, der omgiver os, os endnu mere.
Karaktertræk som at være genert, at snakke langsomt eller hurtigt, vores bevægelser, vores aggressivitet, det, at have en slags fobi, er alle ting, der delvist læres gennem modellering.
Banduras teori om social indlæring har ikke kun hjulpet os med at forstå, hvorfor folk opfører sig på en bestemt måde. Den omhandler også de former for adfærd, der anses for at være maladaptive, ved at observere nye modeller.
