Adderall: Farmakologisk behandling af ADHD
ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) gør det svært for de ramte at organisere og kontrollere deres impulser. Det får dem også til at opleve høje niveauer af rastløshed. For at reducere disse symptomer og forbedre den daglige funktion kan visse lægemidler ordineres. Et af de mest kendte og mest almindelige er Adderall.
Dette lægemiddel kombinerer amfetamin og dextroamfetamin. Det er to stimulerende stoffer, som har vist sig at være effektive i behandlingen af ADHD hos børn og voksne. Man skal dog huske på, at det er et receptpligtigt lægemiddel og skal anvendes under lægeligt opsyn. Ellers kan det indebære betydelige risici.
Adderall
En af de mest udbredte og accepterede forklaringer på ADHD’s neurobiologi er kendt som den katekolaminerge hypotese (Clark et al., 1987). Den foreslår, at personer med denne lidelse udviser en ændring i funktionen af visse neurotransmittere i hjernen (hovedsageligt dopamin og noradrenalin).
Mere specifikt ser der ud til at være et underskud i visse hjerneområder. Deres hypoaktivering er relateret til symptomerne på ADHD. Stimulerende medicin, såsom Adderall, aktiverer dette katekolaminerge system og giver forbedringer i omkring 80 procent af tilfældene (Aboitiz et al., 2012).
Adderall er en amfetamin, der stimulerer centralnervesystemet. Det gør det ved at blokere genoptagelsen af dopamin, noradrenalin og serotonin og øge deres tilgængelighed i det synaptiske hul. Derfor formår det at reducere symptomerne på uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet.
Anvendelse og effektivitet
Adderall blev først introduceret i 1996 af Richwood Pharmaceuticals. De tilbød det som en kapsel med hurtig frigivelse til behandling af ADHD hos børn i skolealderen.
Siden da har brugen spredt sig. Desuden understøtter forskning, at det er effektivt til at forbedre symptomerne på lidelsen, som bekræftet i en artikel offentliggjort i Journal of Attention Disorders. Det bruges dog også til behandling af tilstande som narkolepsi, da det hjælper med at forbedre vågenheden.
Den originale version af Adderall er et lægemiddel med øjeblikkelig frigivelse. Virkningen varer i fire til seks timer, og det skal tages flere gange om dagen. Der findes også et andet format, som hedder Adderall XR. Selvom det indeholder de samme komponenter, er det en kapsel med forlænget udløsning. Virkningen er langsommere, men varer op til 12 timer, og der skal kun tages én dosis dagligt.
Om en patient vælger det ene eller det andet, afhænger af det enkelte tilfælde. For eksempel kan nogle mennesker glemme at tage den anden Adderall-tablet i løbet af dagen eller opleve flere bivirkninger. Adderall XR er mere tålelig for personer med forhøjet blodtryk, som det fremgår af et klinisk forsøg offentliggjort i The Journal of Clinical Psychiatry.
Sådan tager du Adderall til behandling af ADHD
Doseringen af dette lægemiddel er individuel. Den skal justeres over tid i forhold til den enkelte patient. Men som det fremgår af en artikel offentliggjort i JCCC Honors Journal, er der andre overvejelser.
Adderall indgives oralt og absorberes gennem mave-tarmkanalen. Når der er tale om den øjeblikkelige udløsning, tages det i to eller tre doser om dagen med fire-seks timers mellemrum. Det kan tages med eller uden mad. Det anbefales ikke, at den maksimale daglige dosis overstiger 40 mg, men op til 60 mg kan være påkrævet i starten.
På den anden side tages formuleringen med forlænget frigivelse kun én gang om dagen, om morgenen, med eller uden mad. Den maksimale anbefalede daglige dosis bør ikke overstige 30 mg.
Adderall skal altid tages på recept. Behandlingen begynder normalt med lave doser, der øges afhængigt af patientens tolerance. Behandlingens varighed afhænger også af patienten, og ethvert fald i brugen bør altid vejledes og overvåges af en læge. Nedtrapningen bør altid ske gradvist.
Advarsler og bivirkninger
På trods af sin effektivitet er Adderall et lægemiddel med visse risici. Her er nogle overvejelser gennemgået af Drug Enquirer.
- Det har bivirkninger som søvn- og appetitforstyrrelser, hovedpine, depression og endda selvmordstanker. Hvis det ikke bruges korrekt, kan der også opstå angstlidelser, psykose og seksuel dysfunktion. Det fremkalder eller forværrer også takykardi og forhøjet blodtryk.
- En af de største risici ved Adderall er dets afhængighedsskabende potentiale. Patienten kan udvikle afhængighed og tolerance og få brug for højere doser af stoffet for at fungere normalt. Abstinenssymptomer omfatter træthed, panikanfald, depression og mareridt.
- Brugen af Adderall til ikke-medicinske formål forekommer i forskellige sammenhænge. For eksempel blandt universitetsstuderende eller atleter. Det skyldes, at stoffet stimulerer opmærksomhed, koncentration og fysisk præstation. Men at tage det uden recept og uden at have ADHD er forbundet med stor risiko på grund af de bivirkninger, det kan medføre.
- Hvad angår kontraindikationer, bør Adderall ikke bruges af personer med forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, søvnløshed eller nervøsitet. Det er også kontraindiceret hos patienter med Tourettes syndrom eller personer, der tager monoaminoxidasehæmmere.
Et lægemiddel, der skal tages med forsigtighed
Effekten af Adderall i behandlingen af ADHD er ubestridelig, og det er derfor, det bruges som førstevalgspræparat. Når det er sagt, bør man ikke ignorere dets risici og bivirkninger. Desuden er det vigtigt, at en sundhedsprofessionel altid overvåger brugen af det.
Afslutningsvis er det værd at huske, at der findes andre alternativer, såsom ikke-stimulerende medicin eller psykoterapi. Begge dele kan være yderst nyttige til at forbedre symptomerne på ADHD.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aboitiz, F., Ossandón, T., Zamorano, F., & Billeke, Y. P. (2012). Balance en la cuerda floja: la neurobiología del trastorno por déficit atencional e hiperactividad. Revista Médica Clínica Las Condes, 23(5), 559-565. https://www.elsevier.es/es-revista-revista-medica-clinica-las-condes-202-articulo-balance-cuerda-floja-neurobiologia-del-S0716864012703504
- Clark, C. R., Geffen, G. M., & Geffen, L. B. (1987). Catecholamines and attention I: Animal and clinical studies. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 11(4), 341-352. https://psycnet.apa.org/record/1989-00610-001
- Drug enquirer. (2019). Adderall XR Side Effects and Warnings. Recuperado de http://www.adderall.net/#dextroamphetamine
- Faraone, S. V., & Biederman, J. (2002). Efficacy of Adderall ® for attention-deficit/hyperactivity disorder: A meta-analysis. Journal of Attention Disorders, 6(2), 69-75. https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/108705470200600203?journalCode=jada
- Sherzada, A. (2012). An analysis of ADHD drugs: Ritalin and Adderall. JCCC Honors Journal, 3(1), 2. https://scholarspace.jccc.edu/honors_journal/vol3/iss1/2/
- Wilens, T. E., Zusman, R. M., Hammerness, P. G., Podolski, A., Whitley, J., Spencer, T. J., … & Biederman, J. (2006). An open-label study of the tolerability of mixed amphetamine salts in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder and treated primary essential hypertension. Journal of Clinical Psychiatry, 67(5), 696-702. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16841618/