Årsagerne bag, af et forhold bliver koldt

Følelsesmæssig distance sårer altid. Læs mere i denne artikel om, hvad der sker, når et forhold bliver koldt!
Årsagerne bag, af et forhold bliver koldt
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Valeria Sabater

Sidste ændring: 17 januar, 2023

Når et forhold bliver koldt og begynder at miste sin glans, kan folk nogle gange begynde at opføre sig grimt overfor hinanden. Nogle folk kan finde på at gå uden en forklaring, hvis de møder en følelsesmæssig udfordring. Andre kommer med undskyldninger eller afviser at anerkende tegnene på, at forholdet er ved at nå sin afslutning.

Forhold kan gå i stykker ligesom porcelæn. Men de fleste brud sker ikke natten over. Normalt er afstanden mellem to mennesker stille og roligt vokset, indtil de begge beslutter sig for at afslutte forholdet. De første tegn ser ud til at være, at du ikke længere føler en form for fuldkommenhed. I ler ikke sammen og du undgår at se den anden i øjnene.

Følelsesmæssig distance gør altid ondt. Det er endnu mere smertefuldt, hvis en person fortsætter med at tro på forholdet. Det betyder ikke, at den person, som modtager, ikke også lider under det. Den person har en tendens til at føle sig skyldig eller trist. Hvad det end kan skyldes, så er en ting klart: Vi er ikke gode til at afslutte et forhold.

Hvis du kan klare at afslutte ting på en god måde, vil det gøre det meget lettere at komme videre til næste fase. Hvis tingene går galt, sker der ofte det modsatte, især hvis du skal arbejde med spøgelser (når en partner pludselig forsvinder fra dit liv uden nogen forklaring.) Ikke desto mindre har vi alle redskaber til at arbejde med disse oplevelser.

“Jeg er så isoleret, jeg kan føle afstanden mellem mig og mit tøj.”

-Fernando Pessoa-

en pige i bjergene

Find ud af, hvad der skete, når et forhold bliver koldt

Foldhold kan miste energien blandt andet på grund af ting som skuffelse, mangel på interesse, ændrede behov eller forskelligt syn på verden. Når flammen går ud og forhold bliver koldt, kommer du ind i en slags limbo. Du er ikke sikker på, hvad det næste er, du skal gøre, eller hvem du skal give skylden.

Charlene Belu og Brenda H. Lee fra University of Cambridge har lavet en undersøgelse af dette emne. De fandt ud af, at der kun er få ting, der er så komplicerede som at komme ud af et forhold. Deres forskning viste, at folk ofte har brug for nøjagtig at vide, hvorfor tingene gik galt, for at kunne være i stand til at komme videre i deres liv.

Hvis der ikke er en klar årsag til bruddet, har folk en tendens til at forsøge at prøve at finde sammen igen. Det gør hele processen mere indviklet. Det komplicerer processen med at begynde på et nyt kapitel med værdighed og integritet.

Undersøgelsen viste også, at folk har en tilbøjelighed til at opføre sig skidt, hvis de begynder at fornemme, at deres forhold er ved at slutte.

Den forkerte måde at afslutte et forhold på

Som vi lige har nævnt i starten, så er den værst tænkelige måde at slå op på, hvis en person forsvinder uden at efterlade sig et spor. Nu om stunder er denne form for spøgelser en almindelig hændelse både i romantiske og platoniske forhold.

  • Det er ikke dig, det er mig: Denne undskyldning er så berømt, at det er blevet en vittighed. Vi siger det for at “frigøre” den anden for skyld i det hele taget. Vi siger ting som “du fortjener bedre,” eller “jeg har for meget om ørerne og kan ikke give dig det, du har brug for.” Folk siger disse ting for at dække over den enkle sandhed: De er bare ikke længere interesserede. Så barsk som det kan lyde (og grunden til, mange vender sig mod løgnene,) så elsker de bare ikke den anden person mere.
  • Det afbrækkede isbjerg: Strategien med isbjerget er også ret almindeligt. Det sker, når du lader forholdet fryse af sig selv, uden at du gør noget for at forhindre det overhovedet. Du ignorerer alle tegn og venter, indtil forholdet er så fastfrosset, at det synker af sig selv.
et hjerte frosset i isen symboliserer, når forhold bliver koldt

Følelsesmæssig distance, når et forhold bliver koldt: En svær skillevej

Når et forhold bliver koldt, betyder det ikke nødvendigvis, at det ender sådan. Det er vigtigt at huske på, at selvom følelsesmæssig distance kan føre dig af sporet for en tid, så betyder det ikke nødvendigvis, at forholdet skal slutte. Hvis du har de rette værktøjer til at arbejde med det, kan du bringe varmen og gnisten tilbage til forholdet.

Psykologer arbejder med angst og depression hver dag. Disse ting er direkte påvirket af kvaliteten i folks forhold. Hvis nogle går gennem en tid med alvorlig stress eller depression, så har de ikke altid den energi og overskud til at nyde den andens selskab.

Hvis du føler, at dit forhold er ved at sygne hen, og du føler dig fjernt fra din partneres følelser, kan du gøre noget ved det. Alle forhold kommer gennem tider, hvor det kan være svært. Du skal bare give det næring med vand og gødning, hvis du vil se det vokse igen. Konflikter og problemer kan få forhold til at flytte sig og blive stærkere.

en mælkebøtter smider sine frø

Du har brug for at være en følelsesmæssig kompetent person, hvad enten du vil genoplive dit forhold eller slutte det. Desværre er det ikke noget, børn bliver undervist i i skolen. Det er noget, man skal praktisere i det daglige liv. Træn dine følelsesmæssige kompetencer ved at være sensitiv, respektfuld og behandle andre med værdighed.

Alle forhold, hvad enten det er romantisk eller platonisk, fortjener trods alt at blive respekteret. At vide, hvordan man afslutter det med værdighed og respekt, fortæller også noget om vores menneskelige evner.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Belu, C. F., Lee, B. H., & O’Sullivan, L. F. (2016). It hurts to let you go: Characteristics of romantic relationships, breakups and the aftermath among emerging adults. Journal of Relationships Researchdoi:10.1017/jrr.2016.11

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.