5 tips til bedre at acceptere nederlag

Der er faktisk ret få ting, vi decideret har brug for her i livet. Det er fundamentalt at kunne skelne mellem det, vi har brug for, og det vi bare gerne vil have, for at undgå at føle os som en fiasko.

Nogle mennesker kan ikke tolerere mindre tilbagefald eller udfordringer. Når ting ikke lever op til deres forventninger, bliver de bekymrede. Når deres projekter ikke får succes, kan de ikke acceptere nederlag. Det samme sker, når de oplever smertefulde eller ubehagelige følelser.

Ingen bryder sig om at være frustreret eller føle sig som en fiasko. Men livet er ikke perfekt. Vi ville alle ønske, at tingene går lige som planlagt, men sådan fungerer virkeligheden ikke. Man siger, at “Livet er ikke, som du gerne vil have det, livet er bare livet”. Men lige meget hvor sandt dette citat er, vil mange mennesker ikke tro det.

Vi vil have det hele lige nu uden at vente. Vi vil have alt med det samme. Derudover skal det, vi forventer, ske på en behagelig og tilfredsstillende måde, der passer til vores interesser. Sådan synes vi, det skal være. Sådan har mange mennesker det, og derved bygger de deres egen version af verden.

Livet er ikke, som du gerne vil have det, livet er bare livet

Vi har alle hørt nogen sige “Du skal være glad” eller “Du skal ikke være ked af det”. Når ordet “skal” bruges, bør du passe på. Hvorfor? Fordi der ikke er noget, som “skal” være på en bestemt måde. Tingene er, som de er, lige meget hvor meget vi ønsker, at de forandrer sig. Dette kan dog give motivation til forandring, eller det stik modsatte.

Hvis du hælder mod det modsatte, kommer du til at bruge din tid på at gå fra den ene utilfredshed eller frustration til den anden. Lad os, for eksempel, tænke over, hvordan vores liv skal være.

Skal vores liv være perfekt, behageligt, tilfredsstillende eller succesfuldt? Nej, af den simple grund, at det er det ikke. Vi kan ønske det, så meget vi vil, og stadig være intolerante overfor de ting, vi ikke opnår. Acceptér det som en del af spillet.

Livet ligger midt i mellem godt og dårligt. Vi står sjældent i helt hvide eller sorte situationer. Og hvis det er sådan, det er, hvorfor bliver vi så ved med at tænke det modsatte?

“Skal”: En farlig fjende

Hvad betyder “skal”? Ifølge ordbogen betyder “skal”, at noget eller nogen er forpligtet til noget. Eksempelvis skal vi spise hver dag.

Når vi bestemmer, at noget skal være på en bestemt måde, forpligter vi os selv til noget. Vi siger, at tingene omkring os (mennesker, dyr, objekter), på en måde, skal opfylde en præmis. Vores præmis, som var det os, der skrev universets love.

Men sandheden er, at selvom vi prøver at skjule vores ønsker med denne formular (mulighed -> forpligtelse), vil tingene alligevel gå sin egen gang (med mindre vi rent faktisk ændrer dem).

Hvorfor? Fordi hvis omgivelserne ikke anerkender den forpligtelse, vi pålægger, nytter det ikke noget, lige meget hvad vi siger. Det giver kun frustration og en forklejnende følelse.

Så vær forsigtig med dem, der siger, at “du skal være et godt menneske” eller “du skal ikke være ked af det”. De taler kun om deres egne forventninger. Du kan være et godt menneske overfor dem nogle gange, og andre gange ikke. Nogle gange er du ked af det, og andre gange er du ikke.

Troen på “skal” er kilden til intolerance for nederlag

Intolerance af nederlag gør, at folk ikke nyder deres liv. Tænk på et barn, der bliver sur over, at forældrene ikke har købt det slik, de gerne ville have. De græder, skriger og bliver vrede. De har endnu ikke forstået, at alt ikke går efter deres hoved. Derfor skal forældrene lære dem at styre deres følelser.

Som voksne bør vi alle have lært at tolerere virkelighedens ulydighed. Tingene går ikke altid, som vi ønsker det, selv hvis vi ikke kræver ret meget. Det øger faktisk ikke sandsynligheden for, at et ønske går i opfyldelse, om det er godt eller dårligt.

Der er mennesker, der er blevet opdraget på en måde, så “skal” har overtaget deres liv. Andre har lært ikke at acceptere nederlag eller frustration gennem oplevelser, der har fået dem til at tro, at det er vejen til succes.

Den berømte psykolog, Albert Ellis, skrev:  “Mens mindre bekymrede mennesker er fast besluttet på, hvad de vil, og bliver sure, hvis deres ønsker ikke opfyldes, insisterer mere bekymrede mennesker på, eller dogmatisk kommanderer, at deres ønsker skal opfyldes, og bliver utroligt urolige, depressive og aggressive, når det ikke sker.”

Der er ikke noget galt med at blive vred, hvis noget ikke går, som du havde ønsket. Det er dog ikke sundt at være krævende, insisterende og ikke acceptere det.

Overbevisningerne hos dem, der ikke kan acceptere nederlag

Mennesker, der ikke kan acceptere nederlag, har lært at tænke og opføre sig på en bestemt måde. De har nogle overbevisninger, der bestemmer deres måde at se verden og opfatte virkeligheden på. Disse overbevisninger er:

• Livet skal være let og behageligt.
• De forveksler et ønske med et behov.
• De vil have alt, de ønsker, og for at få det kræver, beordrer og insisterer de på det.
• Enhver besværlighed, forsinkelse eller nederlag er forfærdelig at acceptere.

5 tips til bedre at acceptere nederlag

Selvom vi er blevet opdraget til at forstå “skal” og “bør”, eller hvis vi har overbevisninger, der minder om ovenstående, er der nogle redskaber, vi kan bruge, til bedre at kunne acceptere nederlag.

Identificér dine irrationelle overbevisninger

Når du er frustreret, kan du prøve at analysere, hvad du fortæller dig selv. Hvilke tanker har du fået? Vær opmærksom på dem og skriv dem ned.

Du opdager måske i din indre dialog, at der findes ord som “skal”, “aldrig”, “altid”, “det kan jeg ikke holde ud” osv. Disse ord er roden til dine pinsler.

Justér dine irrationelle overbevisninger

Når du har fundet ud af, hvad du fortæller dig selv og indset, at det ikke hjælper dig, er det tid til at tale til dig selv på en anden måde og ændre din tankegang. Det er en proces, der kræver meget arbejde og mange fejl, men det er det hele værd.

For at komme i gang kan du bruge ord som “Jeg ville gerne…”, “Jeg bryder mig ikke om det, men jeg kan holde det ud”, “nogle gange” osv. Det handler om at udskifte dine irrationelle overbevisninger med nogle mere tilpasningsdygtige.

Konfrontér det nederlag, du ikke kan acceptere

Det kan være en god strategi at stille dig selv i situationer, der frustrerer dig. Lav en liste over de situationer. Skriv ned, hvordan de påvirker dig.

Når du har identificeret dem, skal du konfrontere dem. Få situationerne til at opstå og lad være med at gøre noget for at undgå de ubehageligheder, der kommer. Med tiden bliver du mere tolerant, og du får det bedre.

Hvis muligt, tag forholdsregler, så det ikke sker igen

Led efter løsninger, så de svære situationer ikke frustrerer dig igen. Du kan eksempelvis stoppe med at kigge på klokken, hvis personen, du har møde med, ikke kommer til tiden. Du kunne lave noget produktivt, mens du venter, i stedet. Til sidst kan du ændre fokus for at reducere følelsen af frustration og nederlag.

Lær at kende forskel på ønsker og behov

Én ting er at have brug for et større hus, men noget andet er at ønske sig det eller have visse præferencer. Når du har brug for noget og ikke får det, begynder du at blive urolig.

Hvis du ved, det kun er noget, du ønsker dig, er det måske irriterende i starten, men frustration bliver ikke så svær at komme over.

Der er faktisk ret få ting, vi decideret har brug for her i livet. Det er fundamentalt at kunne skelne mellem det, vi har brug for, og det vi bare gerne vil have, for at undgå at føle os som en fiasko.

Det er svært at undgå problemer eller nederlag i livet. Vi fejler alle på et eller andet tidspunkt. Det er en del af livet, og det er helt normalt. Derfor skal vi lære at håndtere vores frustration og give os selv lov til at fejle. På den måde får vi et mere virkelighedsnært og lykkeligt liv.