5 geniale citater med stor værdi af Aristoteles
I dag vil vi kigge på nogle geniale citater af Aristoteles. Han var og er utvivlsomt en af de vigtigste filosoffer i menneskehedens historie. Det er bestemt værd at bruge noget tid på at nyde nogle af hans vise guldkorn og hans måde at anse verden på.
Hvordan kunne en civilisation for 3000 år siden give ophav til en af de mest geniale sind i menneskehedens historie? Vi taler selvfølgelig om Aristoteles. Men også om hans lærere og forgængere, Platon og Sokrates. De efterlod også et mærke i vores moderne civilisation. Det er fascinerende at se evolutionen af menneskelige tanker i de mange civilisationer, der har beboet denne planet.
Gode citater af Aristoteles
Som vi har sagt, så var Aristoteles en fremragende elev af store personer som Platon og Eudoxos. Men han var også lærer for berømte personligheder som Alexander den Store. Hans filosofi gav ophav til citater, som over 2000 år senere ikke har mistet et gram af deres værdi i vores moderne samfund.
En reflektering over visdom
“Den uvidende mand råber op, den vise mand stiller spørgsmål og reflekterer.”
Også i vores tider møder vi mange uvidende mennesker, som tror, at dem, der råber højest, eller dem, der udviser mest selvtillid, når de taler, besidder mest visdom. Mens nogle råber højt om deres formodede visdom, så findes der andre, der stiller spørgsmål, reflekterer og undersøger.
Vi kan næsten anse dette citat som en forudsigelse af de videnskabelige metoder, som senere hen blev udviklet. Påstå ikke noget, før du er sikker på, at det, du siger, er sandt. Derfor siger visse personer, at uvidende mennesker taler med de videndes munde.
Kend dig selv
“Jeg anser den person, som besejrer sine længsler, for at være mere modig end den person, som besejrer sine fjender, da den sværeste sejr er sejren over sig selv.”
Det er mærkeligt, at selvom vi er en ret spirituel art, så ved mennesket så lidt om sig selv. Nogle gange virker det, som om vi nægter at dykke ned i os selv i frygt for, hvad vi vil finde. Vi kigger på vores spejlbillede, men bruger næsten ikke noget tid på at kigge dybere end det billede.
Vi har alle ting i vores liv, der er svære at acceptere. Ved at gøre dette kunne vi ellers tage et skridt mod det, som Aristoteles kaldte for sejren over sig selv. Det er en lang og kompleks opgave, men en nødvendighed, hvis vi ønsker at nyde følelsen af velvære, som giver balance mellem vores indre væsen og det billede, vi viser til andre.
Hvad er intelligens?
“Intelligens består ikke kun af viden, men også af evnen til at bruge denne viden i praksis.”
Igen får vi en sætning fra Aristoteles, som er meget lig det, der senere ville blive kendt som den videnskabelige metode. Vi kan have masser af viden. Men hvis noget ikke kan demonstreres klart og anvendes i praksis, hvad man man så bruge det til?
Dette citat af Aristoteles forstærker mange af de klager, som nutidens studerende har. De spørger sig selv om, hvad formålet med at studere er. At det er sjældent, at lærere kan forklare, hvordan man kommer ud af den abstrakte verden af bogstaver og tal og ind i den virkelige verden. Glem ikke, at en praktisk forklaring kan være en stor motivation til at lære.
Ægte venskab
“Nogle tror, at ønsket om at være venner er nok, som om ønsket om at være sund er nok til at sikre et godt helbred.”
Er dette en af Aristoteles’ mest komplekse udtalelser? Er ønsket om et venskab ikke nok til at have et? Et venskab er uvivlsomt en tovejs-ting. Men at ønske venskabet må være det første skridt mod at opnå det.
Måske henviser den græske vismand til behovet for, at venskabet kommer fra vores dybeste indre. Venskab er noget spirituelt. Aristoteles var trods alt en af de mest pragmatiske filosoffer i den antikke verden. I hans tid havde de en stærk tro på sjælens eksistens.
Værdien af anstrengelser
“Der er kun lykke, hvor der er dyd og store anstrengelser, da livet ikke er en leg.”
Dette er utvivlsomt en af Aristoteles’ citater, der indeholder en dybere mening. Kun lidt kan opnås uden anstrengelser. For grækerne var det at være dydig en alvorlig og nødvendig ting. Faktisk mente de, at kun de mest dydige og retfærdige skulle have magten til at styre folket.
Disse citater fra Aristoteles bør få os til at reflektere. Udnyt denne gode mulighed for at lære fra et geni. Tænk over hans ord. Vi bør forsøge at forbedre os selv som mennesker, som et samfund og som en art.