10 fascinerende forskelle på Freud og Jung
Der er utallige kontroverser – nogle ret ophedede – omkring Sigmund Freud og Carl Gustav Jung. Du kan finde eksperter, der støtter deres ideer og andre, der er imod dem, hver med deres egne specifikke årsager. Debatterne bliver endnu mere interessante, når vi ser på de to sammen i stedet for hver for sig.
Forskellene mellem Freud og Jung er interessante, fordi de paradoksalt nok havde meget til fælles, i starten af deres karrierer.
Faktisk var de så ens, at de blev forvekslet med hinanden. Det er noget, der ikke skete senere i deres karriere. Deres forskelle blev tydeligere, og deres retninger i psykologien divergerede. Vi vil i denne artikel tage en rejse gennem historierne om disse store sind … Vil du med?
Freud og Jung
Sigmund Freud var en østrigsk neurolog, der opfandt og formede et af de ældste og mest magtfulde områder af psykologi: Psykoanalyse. Desuden anses han af mange – både tilhængere og kritikere – som en af de vigtigste intellektuelle i det 20. århundrede.
Fordi han var en neurolog, var hans oprindelige interesse neurologi. Hans ideer startede her og blev så gradvist mere psykologiske af natur, både i forhold til hvordan han analyserede sager, såvel som de typer af lidelser, han studerede.
Carl Gustav Jung var en schweizisk psykiater, psykolog og forfatter. Han var en nøgleaktør i skabelsen af psykoanalyse. Han var senere grundlægger af sin egen analytiske psykologi, kendt som jungiansk psykologi.
Freuds arbejde var interessant for Jung. Freud havde selv offentligt annonceret, Jung ville være hans “efterfølger”. Men det tog ikke lang tid, før de gik deres egne veje på grund af personlige og teoretiske uenigheder. Således blev Jung udvist fra International Psychoanalytical Association, som han på et tidspunkt (i 1910) præsiderede.
Forskelle på Freud og Jung
Selvom Freud og Jung har mange forskelle, vil vi i denne artikel fokusere på nogle af de vigtigste.
1. At være psykoanalytiker vs. ikke at være psykoanalytiker
Selvom du måske hører udtrykket “jungiansk psykoanalyse”, når der henvises til Jungs teorier, er det en nominativ fejl. Jung betragtes ikke som en psykoanalytiker. Faktisk besluttede han sig selv at adskille sig helt fra den skole og skabe sin egen.
2. Udtrykket “komplekst”
Freud anerkendte Jung som forfatter af udtrykket. Freud brugte “kompleks” i sine teorier, som “Ødipus-kompleks” eller “kastrationskompleks”. Men for Jung betød begrebet “komplekst” følelsesmæssigt ladede billeder eller begreber, som opfører sig som deres egen splittede personlighed. Hvert kompleks havde en arketype i centrum, og den var relateret til begrebet traume.
3. Parapsykologi og psykiske fænomener
Jung oplevede parapsykologi og “psykiske fænomener” som meget vigtige. Men Freud var imod at studere disse ideer og det, at knytte dem til psykoanalyse. Han troede, at det, at gøre det, ville fordreje eksisterende teorier.
4. Begrebet “arkaiske rester”
For Freud havde “arkaiske levn” at gøre med visse ubevidste mentale former. Han associerede dem med sit koncept kaldet “mnemic trace“. For Jung var arkaiske levn imidlertid mere end det. Faktisk brugte han det til at oprette et kort over det ubevidste, der adskiller sig fra den foreslåede psykoanalyse. Jung talte om det kollektivt ubevidste.
Han psykoanalyserede sin patients drømme, fortolkede myter fra forskellige kulturer og indarbejdede det i sin forskning om alkymistiske symboler. For Jung er det kollektive ubevidste en del af den menneskelige natur. Den består af arketypiske strukturer afledt af menneskehedens mest transcendentale følelsesmæssige øjeblikke. Han siger, at det er herfra, at vores ældgamle frygt for mørket og vores ideer om Gud og godt og ondt kommer fra.
“Sindet er som et isbjerg. Det flyder med en syvendedel af dets masse over vand”.
-Sigmund Freud-
5. Historiske omstændigheder og betydningen af disse i nutiden
For Freud udvikler både neuroser og psykoser sig på grund af hver enkelt persons historiske omstændigheder, ikke på grund af deres aktuelle omstændigheder. Det vil sige, historiske omstændigheder afgør nuværende og fremtidige handlinger.
Jung sagde imidlertid, at det fungerede den anden vej rundt. For ham er historiske omstændigheder relative. Selv når Freud ikke var uenig med ham angående dette problem, var han uenig i al almindelighed med Jungs fokus på nutiden som et resultat af fortiden, med hensyn til neurose.
“Jeg er ikke, hvad der skete med mig, jeg er det, jeg vælger at blive”.
-Carl Jung-
6. Vital kraft vs libido
Jung definerede begrebet libido som en generel livsenergi eller vital kraft, der ville ændre sig afhængigt af, hvad der er vigtigst på det tidspunkt for vores krops biologiske udvikling: Mad, død, køn. Freuds koncept for libido var til gengæld anderledes. Han sagde, at det var en overvejende seksuel energi koncentreret i forskellige dele af kroppen gennem en persons psykoseksuelle udvikling.
7. Psycho-topologier
For Freud har den psykiske struktur tre niveauer: Det præ-bevidste, det bevidste og det ubevidste. Jung, derimod var enig i, at der var det bevidste niveau, men han talte om to ubevidste: Det personlige og det kollektive.
8. Overførsel
En anden forskel mellem Freud og Jung er, hvordan de forstår fænomenet overførsel. Freud mente, at det kræver et asymmetrisk forhold. Terapeuten kan forestilles som en tom tavle, hvor klienten kan placere – overføre – fantasier, rollemodeller mv til analyse. Det er envejskommunikation.
Mens Jung ligeledes mente, at overførsel var et centralt problem for analyse, delte han ikke Freuds traditionelle ideer. Han definerer det terapeutiske forhold med hensyn til hans alkymistiske viden. Han bruger metaforen for dette som to forskellige kemiske organer, der ændrer hinanden ved kontakt. Med andre ord er forholdet mellem klienten og psykoterapeuten baseret på samarbejdsvillighed og en tovejskommunikation.
9. Sofaen
Freud brugte sofaen som et uundværligt redskab til analyse, idet det var meningen at holde analytikeren ude af øjesyn. Jung havde til gengæld sine sessioner ansigt til ansigt, siddende foran klienten, uden nogen sofa.
10. Sessionsfrekvens
En anden forskel mellem de to var, hvor ofte de mente, sessioner skulle ske. Carl Gustav Jung så sine klienter mindst to gange om ugen i starten omkring en time pr. session. Han ville senere flytte dem til en session ugentligt i cirka tre år. Freud så derimod sine klienter seks gange om ugen, omkring 45 til 50 minutter for hver session.
Her nævnte vi kun 10 forskelle mellem Freuds og Jungs metoder, tanker og teorier, men der er mange flere. Det er ret interessant at se på deres forhold, og hvordan de hver gav deres karakter på psykologien, som vi kender den i dag. Vi opfordrer dig til at dykke lidt dybere ned i deres arbejde og personligheder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alonso, J. C. (2004). La psicología analítica de Jung y sus aportes a la psicoterapia. Universitas psychologica, 3(1), 55-70. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=64730107
- Corsi, P. (2002). Aproximación preliminar al concepto de pulsión de muerte en Freud. Revista chilena de neuro-psiquiatría, 40(4), 361-370. Disponible en: https://www.scielo.cl/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0717-92272002000400008
- Cely, F. E. (2015). Razones y causas en el psicoanálisis freudiano. eidos, (23), 135-156. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=85439039008
- Domenjó, B. A. (2007). Ruptura entre Freud y Jung: sus inquietudes y actitudes frente al misterio. Revista de historia de la psicologia, 28(2), 93–98. Disponible en: https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=2383175
- Escars, C. (2003). Lo real entre Freud y Jung. Rev. univ. psicoanál, 25–36. Disponible en: https://pesquisa.bvsalud.org/portal/resource/pt/lil-726125
- Huerta, O. (2012). Revisión teórica de la psicología analítica de Carl Gustav Jung. Anuario de psicología/The UB Journal of psychology, 42(3), 411-419. Disponible en: https://www.raco.cat/index.php/AnuarioPsicologia/article/view/262210
- Osés, A. O. (2001). La escuela de Carl G. Jung. Utopía y praxis latinoamericana: revista internacional de filosofía iberoamericana y teoría social, 6(14), 101-105. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=27901408
- Pedraz, B. (2011). Psicoanálisis: Una mirada sobre su autor y su valor científico. Revista de Neuro-Psiquiatría, 74(4), 312-313. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=372036936007
- Vargas, F., & Ernesto, L. (2017). El concepto proyección en el marco de la colaboración entre Freud y Jung. Pontificia Universidad Católica del Perú. Disponible en: https://tesis.pucp.edu.pe/repositorio/handle/20.500.12404/7680