Vrede og tavshed: Du er sikkert mere vred, end du tror
Du møder ofte venlige og betænksomme mennesker. Men selvom det er svært at tro, er nogle af dem frustrerede og vrede indeni. Faktisk er de mest venlige mennesker ofte dem, der ikke ved, hvordan de skal håndtere følelser som vrede. De ophober deres energi og insisterer på at ignorere visse budskaber og forhindrer dem dermed i at have nogen effekt. For vrede og tavshed kan gå hånd i hånd.
Denne psyko-emotionelle virkelighed, hvor de vælger at sluge og skjule deres vanskelige følelser, er mere almindelig, end du måske tror. Det skyldes, at vi alle har en tendens til at mangle uddannelse i disse emner. Det er næsten, som om der er en stiltiende aftale om at benægte vrede eller skjule den bag tavshed.
Budskaber som “Bliv ikke vred, det er åndssvagt” har fået os til at integrere denne slags fortællinger i vores liv, siden vi var børn. Det betyder, at vi ikke bliver vrede åbent, at vi lader tingene passere og ikke reagerer, når vi bliver såret af uretfærdighed. Ikke desto mindre har tavshed over for det, der gør ondt og er uværdigt, en pris. Især hvis den dårlige vane fortsætter i årevis.
Vrede er den følelse, der genererer den største fysiologiske aktivering, og det indebærer ændringer i vores tankeprocesser. At undertrykke vreden og lade som om, den ikke er der, har en betydelig omkostning.
Hvis vi træner os selv i at håndtere følelser med negativ valens kan vi forbedre vores livskvalitet.
Vrede og tavshed: Grundlaget for mange psykologiske ubehageligheder
Hvad plejer du at gøre, når du bliver vred? Hvilken strategi anvender du, når nogen overskrider dine grænser og skader eller fornærmer dig? Konfronterer du dem? Nogle af os gør det. Nogle af os er faktisk i stand til at anvende passende håndteringsværktøjer og en sikker, direkte og assertiv dialog.
Andre vælger måske at lufte deres vrede på de sociale medier. De skriver beskeder på Facebook eller Instagram, hvor de deler deres oplevelser og giver udtryk for deres harme. Andre søger måske en ven, en partner eller et familiemedlem, som de kan tale med om deres dårlige oplevelse.
På den anden side er der dem, der vælger at tie stille. Ikke alene reagerer de ikke over for den person, der har såret dem, men i nogle timer eller endog dage går de igennem det, der er sket, og vender det gentagne gange i hovedet. De forestiller sig faktisk, hvad de kunne have sagt eller gjort, men gør i virkeligheden ingenting.
I lang tid er vi blevet ledt til at tro, at nogle følelser er upassende. Vrede er en af dem.
Komplicerede følelser: Er de virkelig farlige?
Når vi tænker på følelsesmæssige tilstande som vrede eller raseri, forestiller vi os straks en rød emoticon med sammenbidte tænder og røg, der kommer ud af ørerne. Vores uddannelse og kultur har givet os den idé, at følelser med en negativ værdi er farlige. Ikke alene mener vi, at vi ikke bør udtrykke dem, men vi mener også, at vi bør flytte dem i baggrunden og helt lukke munden på dem.
Vi har en tendens til at forbinde vrede med skrig og aggression. Også med voldelig adfærd. Når alle følelser, også dem med en negativ valens, i virkeligheden spiller en vigtig rolle. Det er faktisk kun forkert håndtering af følelser, der skaber problemer. I en undersøgelse fra 2004 foretaget af Berkowitz og Harmon-Jones hævdes det, at intet er så almindeligt som at blive vred (i det mindste mildt) flere gange om ugen.
Hvad vil konsekvenserne være, hvis vi vælger at sluge enhver irritation, forargelse og handling, der gør os vrede, permanent? Mazandaran Medical University (Iran) gennemførte en undersøgelse, der viste, at primær hypertension hos et betydeligt antal patienter skyldtes, at de konstant lukkede munden på deres vrede.
Hypertension er en virkelig almindelig psykosomatisk effekt blandt dem, der udviser dårlig følelsesregulering.
Vrede og tavshed hos kvinder: En omkostning for deres helbred
Hvis der er én befolkningsgruppe, der forstår vrede og tavshed, er det kvinder. Især hvis vi ser tilbage til generationerne af vores mødre og bedstemødre. For dengang blev en kvinde, hvis hun vovede at vise sin frustration og vrede over en hvilken som helst uretfærdighed, stemplet som hysterisk. Derfor var det bedre ikke at protestere, men bare give efter og holde mund.
Derfor har kvinder traditionelt været bange for at blive misbilliget, latterliggjort og afvist, hvis de udtrykte vrede. Så meget, at vi ikke rigtig kan forestille os, hvor vrede vores bedstemødre må have været over mange af de uretfærdigheder, som de oplevede dagligt. Når det er sagt, så var de, mens deres indre var sydende af indignation, udvendigt de venligste og mest kærlige personer i verden.
Som vi nu ved, har denne type adfærd en pris for vores helbred. Alt, hvad der er tavst i måneder og år, ender med at udmønte sig i et tab af fysisk og psykisk velvære.
At vælge tavshed og ikke lægge vægt på skadelige eller voldelige holdninger har sin pris.
Træning i vredeshåndtering
At føle vrede er ikke ensbetydende med at starte en brand. Det er faktisk brandalarmen, det signal, der advarer dig om, at noget er galt. Det advarer dig om, at nogen har krænket dine rettigheder eller værdier, og at du kan ende med at blive såret.
Vrede og tavshed udgør ikke et godt partnerskab. Det skyldes, at hvis du ikke tager fat på det signal, som din følelse sender dig, betyder det, at du handler imod dig selv.
Så hvad skal du gøre, når du føler dig vred?
1. Forstå, hvad din vrede vil have af dig
Vrede er den eneste følelse, der indbyder til handling og forandring. Det forklarer den fysiske spænding og den enorme indvirkning, den har på din krop. Den vil have dig til at handle for at forsvare dig selv eller for at håndtere det, der tager dit velvære fra dig. Det betyder ikke, at du skal være aggressiv. At lade sig rive med af vold i alle dens former er resultatet af dårlig håndtering af følelser.
Det mest hensigtsmæssige er at give dig selv lidt tid, før du handler. Så vil du være i stand til at gøre det på en velovervejet og fornuftig måde. Du kan måske skrive ned, hvordan du har det. Eller du kan gå en tur eller dyrke motion for at hjælpe dig med at slippe den spænding, du føler. Målet ligger i ikke at handle impulsivt, men roligt, og når du har haft tid til at reflektere.
Akkumuleret vrede, som ikke konfronteres, ender med at ændre din karakter. Direkte og assertiv kommunikation er din bedste ven til at reducere en negativ byrde, som du har slæbt rundt på i årevis.
2. Handl assertivt og selvsikkert
Du skal handle over for det, der snupper din værdighed. Du må ikke gemme dig bag tavshed og passivitet. Faktisk skal du anvende en tilgang baseret på assertivitet, forhandling og grænsesætning. Din følelse af hjælpeløshed vil blive reduceret, når du reagerer resolut og gør det klart, hvad der har såret dig, og hvad du ikke ønsker skal ske igen.
Afslutningsvis er det sandt, at vrede er en intens følelse, men sandheden er, at den kan kontrolleres. Når du gør det, når du regulerer den og gør god brug af den, vil dit liv blive bedre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Berkowitz, L., & Harmon-Jones, E. (2004). Toward an understanding of the determinants of anger. Emotion, 4(2), 107.
- Carver, C. S., & Harmon-Jones, E. (2009). Anger is an approach-related affect: evidence and implications. Psychological bulletin, 135(2), 183.
- Fives, C. J., Kong, G., Fuller, J. R., & DiGiuseppe, R. (2011). Anger, aggression, and irrational beliefs in adolescents. Cognitive therapy and research, 35(3), 199-208.
- Thomas, S., Smucker, C., & Droppleman, P. (1998). It hurts most around the heart: A phenomenological exploration of women’s anger. Journal of Advanced Nursing, 28(2), 311-322