Virginia Satir og hendes familieterapi

Virginia Satir udviklede en systemisk terapi til familier.
Virginia Satir og hendes familieterapi

Sidste ændring: 20 oktober, 2020

Virginia Satir var en enestående amerikansk terapeut, som vandt mange priser for hendes bidrag til faget. Læs mere om hende her!

Virginia Satir var en amerikansk terapeut, som genopfandt familieterapien. Faktisk betragtes hun nu som en af de vigtigste personer inden for systemisk terapi. Hun opfandt Satirs Forvandlingsmodel, som stadig bruges den dag i dag, både i familieterapi og omkring arbejdsmiljø.

Hun var med til at stifte det berømte Mental Research Institute i Palo Alto i Californien, som blev hovedsæde for specialiseret familieterapi.

Det er ret tydeligt, at Viginia Satirs vigtigste inspirationskilde var humanistisk psykologiDerfor omhandler hendes arbejde selvværd, værdier og selv-transcendens. Men hun formåede at bruge disse begreber i en unik form for terapi.

“Jeg tror, den største gave jeg kan forestille mig at få af nogen, er at blive set af dem, hørt af dem, at blive forstået og rørt af dem.”

-Virginia Satir-

Virginia Satir og hendes tidlige år

Satir blev født i Neillsville, en lille by i Wisconsin i USA. Hun var den ældste af fire søskende. Hun lærte at læse som blot tre år gammel. Da hun var ni, havde hun allerede læst samtlige bøger på hendes skoles lille bibliotek.

I hendes barndom oplevede hun noget, der ville forandre hende for evigt. Da hun var blot fem år gammel, fik hun blindtarmsbetændelse. Hendes mor nægtede at tage hende til hospitalet, på grund af sin religiøse overbevisning, så Virginia døde næsten. Hendes far insisterede dog, og tog hende med på skadestuen, hvor hun lå i behandling i tre måneder.

Efter det blev hun en ivrig iagttager af familielivet, måske på grund af den uenighed mellem hendes forældre, der nær kostede hende livet. Senere flyttede hun og familien til Milwaukee, hvor Virginia gik på high school.

Så kom den store økonomiske krise, og hun måtte arbejde som babysitter for at hjælpe familien og for at kunne uddanne sig ved Wisconsin State College of Milwaukee, hvor hun begyndte at læse lige efter high school.

Babyhånd på vindue

Satirs forvandlingsmodel

Virginia fik en bachelorgrad i undervisning, og gjorde det glimrende som lærer. Senere indskrev hun sig ved University of Chigaco School of Social Services Administration. I 1950 begyndte hun at lave privat terapi, og i 1951 at lave familieterapi. Fra 1955 arbejdede hun ved Illinois Psychiatric Institute.

Gennem sin undervisning og praksis kunne hun udvikle sin forvandlingsmodel med fire mål. De fire mål var:

  • Forhøjelse af selvværd.
  • Bedre evne til at tage beslutninger.
  • At blive ansvarlig.
  • At opnå overensstemmelse.

Satir mente, at hvis ethvert medlem af familien opnåede disse mål, ville familiens bånd blive stærkere, og de ville kunne overkomme alle konflikter.

Systemisk familieterapi

Virginia Satir udviklede en systemisk terapi til familier, og hun blev også aktuel på området gennem de mange bøger, hun udgav. Hun opsummerede sin tilgang i en enkelt sætning, som hun ofte brugte: “at blive et mere helt menneske”.

Tegning af grøn familie

Hendes familieterapi havde fem terapeutiske hovedelementer, der skulle give den afgørende forandring. Og de er:

  • Erfaringsbaseret, ved at søge en fuld oplevelse af ens eget liv, og genleve betydningsfulde øjeblikke fra fortiden.
  • Systemisk, fordi forandring kræver samspil mellem familiemedlemmer, og andre mellemmenneskelige forhold, mellem fortiden og nutiden samt kroppen og miljøet.
  • Positivt retningsangivende, fordi terapeuten er nødt til at hjælpe klienterne med at udvikle en positiv tilgang. Målet er at skabe en ny fortolkning af oplevelserne, og at styrke de personlige ressourcer.
  • Fokus på forandring. Faktisk skal ændringen være både personlig og mellemmenneskelig. Dybe spørgsmål til selv-refleksion hjælper dig til at kende dig selv.
  • Baseret på terapeutens egen overensstemmelse. Terapeuten skal være på linje med sig selv og sit job. Klienten kan altid mærke, om deres terapeut er konsekvent eller ej.

Adskillige af Virginia Satirs bøger er blevet ægte klassikere. Blandt dem finder vi Satir Step by Step: A Guide to Creating Change in Families  og Making contact.

Ydermere er det værd at bemærke, at organisationspsykologi med tiden har overtaget mange af hendes retningslinjer. Psykologiens verden vil aldrig glemme denne produktive terapeut, som gik bort den 10. september 1988 i Californien.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.