Vi bliver glade, når vi føler os beskyttet

Det er ikke en god idé at isolere sig og bygge en mur op omkring sig. I sidste ende vil det ikke give følelsen af at være mere tryg og beskyttet.

Alle mennesker har brug for beskyttelse. Nogle gange er vi sårbare og føler en stor trang til at blive beskyttet. Det er en fundamental nødvendighed, som findes fra det sekund, vi bliver født, til den dag vi dør. At føle sig beskyttet hjælper os til at skabe sunde relationer med personerne omkring os.

Ønsket og behovet for at være beskyttet er ikke altid intenst. Selvfølgelig er den følelse stærkere, når du befinder dig i en sårbar situation. Hvis du for eksempel er syg eller lige er flyttet til et nyt sted. Grundlæggende intensiveres disse følelser, når vi står foran en situation, som er iboende risikofyldt eller ukendt.

Dette fundamentale behov for at føle sig beskyttet vokser endvidere, når vi er i en sårbar følelsesmæssig tilstand. I tider med usikkerhed, desperation eller angst føler vi et større behov for mennesker og steder, som får os til at føle os trygge.

Dybt inde kender vi alle disse følelser. Men plejer og styrker vi i virkeligheden disse beskyttende relationer i vores liv?

Oprindelsen af at føle sig beskyttet

I virkeligheden er det at være beskyttet og at føle sig beskyttet to forskellige ting. Nogle gange går de to hånd i hånd, men til tider gør de ikke.

At føle sig beskyttet antager en subjektiv sikkerhed om, at du har den støtte, du skal bruge for at komme ud af en situation, som du ikke kan komme ud af alene. At være beskyttet er mere konkret. Det henviser til, at teoretisk støtte faktisk kræver handling.

At føle sig beskyttet er en beroligende følelse. Vi oplever det i vores første leveår, og det afhænger i høj grad af vores mor eller personen, som tager hendes plads. I de første stadier i livet bliver vi prentet med et skjold af beskyttelse eller manglen derpå.

Vores mors tilstedeværelse eller tilstedeværelsen af den voksne, som tager sig af os, får os i disse tidlige år til at føle, at intet ondt nogensinde kan ske. Sandheden er dog, at alt kan ske. Men det føles ikke sådan.

Det modsatte er også sandt. Hvis en persons mor eller værge er fraværende, kan hele verden føles truende. Denne følelse hænger ved gennem hele livet. Den påvirker måden, hvorpå man relaterer til andre mennesker og til verden, når man bliver ældre.

At være beskyttet: Et spørgsmål om tilknytning

Det kan på samme tid føre til, at man bygger et skjold mod verden. Denne mur er en erstatning for den beskyttelse, som man aldrig har haft. Man søger efter ikke-truende omgivelser og gemmer sig dér.

Det kan være i form af et job, en afhængighed, en romantisk partner, hvad end som gør, at man ikke føler sig udsat eller i fare. Her kan man føle sig tryg, og det er svært at forlade det. Prisen er dog ret høj.

Rutiner og beskyttende forhold

Hvis man bærer rundt på følelsen af altid at have været sårbar, er det ikke ensbetydende med, at man behøver at sidde fast dér. Der er masser, man kan gøre for at ændre sin situation. 

Det første, man kan gøre, er at blive opmærksom på denne tomhed. Man skal vide, at det gør én mere modtagelig overfor frygt, usikkerhed og selvoptagelse. Det kræver mod at undgå at blive fortæret af det, men det er muligt.

Det er vigtigt at erkende vigtigheden af at skabe beskyttende bånd med andre mennesker. Man bliver nødt til at lære at give, hvad man aldrig har fået. Nogle gange er den bedste måde at lære noget på ved at lære en anden det. Dette er sandt med følelsen af af være beskyttet.

Hvis man lærer at beskytte andre, vil det højst sandsynligt hjælpe på følelsen af tomhed. Og ikke kun det, men man vil sikkert få det samme tilbage, som man giver.

Hvis man har følt sig sårbar som barn, har man højst sandsynligt en frygt for at blive udelukket og tilsidesat. For at fjerne denne følelse skaber man særlige rutiner og vaner, så man får en følelse af at være inkluderet. At være en del af en stabil gruppe er en måde, hvorpå man kan føle sig mere selvsikker i verden.

Det er ikke en god idé at isolere sig og bygge en mur op omkring sig. I sidste ende vil det ikke give følelsen af at være mere tryg og beskyttet. Hvor skræmmende det end er, er man nødt til at åbne døren og lade solen titte ind.