Verdens største eksperiment om intelligens

Et af de mest interessante aspekter ved verdens største eksperiment om intelligens er, at det endnu engang beviser, at regelmæssig fysisk aktivitet er godt for hjernen. 

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 18 juli, 2023

I samarbejde med Dr. Adam Hampshire fra Imperial College London lancerede BBC i januar 2020 det, vi kan kalde for verdens største eksperiment om intelligens. Der har været mange eksperimenter omkring dette emne. Dette er dog anderledes.

Grunden til det er, at det har yderst repræsentative numeriske resultater, da det havde en deltagelse på mere end 250.000 personer.

Som Dr. Adam Hampshire udpegede selv: “Det svarer til omkring 125.000 timer eller mere end 14 års testning”. De første resultater i verdens største eksperiment om intelligens er nu tilgængelige. Dog skal vi nævne, at processen ikke er slut. Det betyder, det stadig er muligt at deltage.

Verdens største eksperiment om intelligens startede ud med et meget simpelt forslag. Grundlæggende set bad forskerne deltagerne om at træde ind på en platform og besvare en række spørgsmål, og dernæst gennemføre en test.

Det er ikke en IQ-test, men en sammenhængende undersøgelse af adskillige aspekter, der er associeret med kognition og emotionel intelligens.

Verdens største eksperiment om intelligens

Som vi allerede har nævnt, har mere end 250.000 personer deltaget indtil videre. Det er vigtigt at nævne, at de fleste af dem er af britisk nationalitet. Det betyder, at prøven ikke er fuldt repræsentativ. Når det kommer til køn og alder, er deltagerne dog meget varierede.

Den første del af testen er livsstilsspørgsmål. Det primære formål med denne sektion af testen er blandt andet at indsamle information om aspekter såsom kost, brug af teknologi og vaner.

I den anden del af testen skal deltagerne udføre en række forskellige kognitive færdigheder såsom problemløsning, hukommelse, rumlig fornuftslutning osv.

Problemløsning og alder

Indtil nu er den data, som dette eksperiment har bidraget med, underbygget af allerede kendte præmisser omkring intelligens. For eksempel er alder ikke en afgørende faktor.

Det er sandt, at nogle kognitive evner er mere synlige i visse aldre. Dog betyder det ikke, at de forsvinder, som individet bliver ældre. Ydermere har de også bemærkelsesværdige eksponenter.

Dataen fra eksperimentet indikerer, at en persons evne til at løse problemer når dens højdepunkt i løbet 20’erne. Fra 30’erne begynder denne evne at blive dårligere. Dette refererer dog strikt til kognitive problemer inden for rammen af en test i realtid.

Udsædvanlig fakta

Verdens største eksperiment om intelligens har afsløret, at verbal fornuftslutning er en færdighed, der øges med alderen. Takket være dette studie er det muligt at se, at denne færdighed endda bliver bedre efter 80-års alderen. Indtil nu har mange troet, at højdepunktet for denne evne var ved 60-års alderen, og at den begynder at blive dårligere derfra.

Et andet meget slående faktum fra dette studie er associeret med hukommelse. Ifølge forskerne ville dem, der havde den bedste score på dette parameter, hyppigt spille videospil. Denne særlige gruppe af individer viste sig at have en bedre rumlig hukommelse. 

Det er ret interessant, når man tager i betragtning, at denne form for spil traditionelt er blevet anset for at være ubrugelig i forbindelse med kognition.

Livsstil og vaner

Denne undersøgelse har også fundet ud af, at folk, der hyppigt bruger sociale medier, har et dårligere mentalt helbred. Mange af dem viser symptomer på angst og depression. Det kan være på grund af det fremherskende sammenligningstema, som man kan finde på disse netværk.

Tro det eller ej. Der er mange folk, der ryger ind i dette og ender med at evaluere deres sociale succes ud fra den tilbagemelding, de får på deres profil på de sociale medier.

En af de mest værdifulde aspekter ved dette studie er, at det bekræfter, at livsstil har en afgørende indflydelse på intelligens. Igen har træning vist sig at være en fremragende fordel for hjernen. Ligeledes virker det til, at det, at forblive intellektuelt aktiv og lære nye sprog i enhver alder, er to gode måder at forebygge hjernens aldring på.