At være lammet af frygt: Hvorfor sker det?

24 juni, 2020
Vores krybdyrhjerne siger: Frys eller kæmp!
 

Har du nogensinde prøvet at være lammet af frygt? Vi har en tendens til at tro, logisk nok, at vi børe reagere og bevæge os hurtigt, når vi står overfor en alvorlig fare. Men det modsatte kan også ske. Vi opdager til vores store frustration, at vi ved mange lejligheder ikke kan bevæge en eneste muskel og er helt ude af stand til at forsvare os selv.

I dag vil vi fortælle om, hvorfor vi bliver lammet af frygt i stedet for at reagere aktivt på visse situationer, der udsætter os for stress. Hvorfor lukker vores muskler ned, afholder os fra at kunne bevæge os, når det mest logiske i stedet burde være enten at kæmpe imod eller flygte?

Vi har måske lagt mærke til, hvordan vores dyr reagerer, når de står overfor en trussel. Eller når de bliver grebet i at gøre noget forkert. De står helt stille, helt lammede. Det sker især, mens dyrene er små. Det er i virkeligheden en overlevelsesmeknisme.

Den gode gamle “jeg spiller død” strategi er et træk fra evolutionen, som har krævet, at vi kunne narre vores fjender. De fleste handlinger med aggression har rod i usikkerhed, der fører til selvforsvar. Næsten ingen vil føle sig truet af døde ting.

Hvis vi således er døde, er vi ikke længere en trussel. Vores fjende vil derfor gå videre (medmindre de er sultne, hvilket så ville betyde…). På trods af det faktum, at mennesker er meget forskellige fra resten af dyreriget og er “civiliserede,” er denne mekanisme til selvforsvar/overlevelse også noget, der findes i vores krybdyrhjerne.

 

Amygdala

Figur viser amygdala

Amygdala er en af to mandelformede klynger af kerner placeret inde i tindingelappen i vores hjerner. Den spiller en vigtig rolle for vores følelser, og den står også for at advare os om, at vi er i fare.

Det er lige meget, om denne trussel er intern (såsom et hjerteanfald) eller udefrakommende (en har en truende og aggressiv attitude mod os). I begge tilfælde vil amygdala træde til med det samme.

Amygdala sender nerveimpulser til forskellige områder i hjernen for at aktivere visse af kroppens funktioner. Vores hjerterytme vil således stige, der vil komme mere ilt til vores muskler. Vi vil være forberedt på at skulle reagere og forsvare os selv mod den mulige trussel. Det gøres enten i form af kamp eller flugt.

Amygdala trigger en umiddelbar reaktion, som betyder, at den sender hormoner ud i blodet, så det er forberedt på handling. Vores sanser skærpes. Vi vil begynde at få en hurtigere vejrtrækning, og være mere opmærksom.

Midt i alt dette befinder der sig også adrenalin. Det deltager aktivt i denne proces med det gamle dilemma om at kæmpe eller flygte. Vores blodårer trækker sig sammen og vores luftveje udvider sig. Det vil samtidig sætte sig igennem flere steder, især i de processer, der er ansvarlige for vore beslutninger.

 

Hvorfor kan vi ikke reagere hurtigt i farlige situationer? Det skyldes alt sammen den stress, der trigger vores alarmer i kroppen, og som får vores nervesystem til at handle på en instinktiv måde for at redde vores liv.

I disse tilfælde er det ikke særligt hensigtsmæssig at stille sig op og tænke, for vores hjerne prioriterer at handle så hurtigt som muligt.

Hvorfor er vi lammede af frygt?

Når vi tænker på alt det her, så er det faktisk en forsvarsmekanisme, det vi opfatter som manglende evne til at reagere.

Vi er nødt til at tænke på den situation, som vi står overfor for at forstå, hvorfor vi fryser. Hvis en situation trigger en traumatisk erindring fra fortiden, eller hvis det er en så alvorlig, at det kan føre os i en form for panik, sker denne totale nedsmeltning i vores hjerne for at beskytte os selv.

Denne nedsmeltning har en masse at gøre med det, som vi kender som anonymisering eller frigørelse. Pludselig føler vi os som fremmede i vores egen krop. Desuden er vores sanser og følelser lukket ned. Vi befinder os i en tilstand, hvor vi ikke ved, hvor vi er, og vi bevæger os mekanisk.

Dette er en overlevelsesmekanisme, der hjælper os med at nedsætte den emotionelle smerte, som en stresset situation kan skabe. I disse tilfælde løber vi ikke væk eller handler. I stedet gør vi ingenting.

Lammet af frygt: Distancering

En skræmt kvinde
 

Distancering er en mekanisme, som vores hjerne sætter i gang for at beskytte os mod en situation, som vi ikke kan se nogen vej ud af. For at gøre dette vil hjernen simpelthen “afkoble” vores hjerne fra vores virkelighed. Det gøres med det formål at nedsætte vores emotionelle reaktioner, som en stressende situation kan påføre os.

Denne type af reaktion på en trussel er ret almindelig hos misbrugte børn eller hos folk, som er ofte for en kronisk aggression. Faktisk kan distanceringen skabe tvivl om, hvad der er sket. Og det kan endda få folk til at tro, at det kun er noget, de har forestillet sig.

Vi kan konkludere, at denne manglende evne til at forsvare os selv mod en trussel er en fuldstændig normal reaktion. Afhængig af den situation, vi står i, så vil vi enten handle eller stå stille lammet af frygt.