Vægten af åbne sår: Når offeret bliver bødlen

Nogle personer føler sig ude af stand til at se andre lide på grund af den overdrevne vægt af deres egne sår. Disse traumer, der er skabt af misbrug eller at blive forladt, bliver til ar, der bliver betændte og ikke heler. Nogle gange ender de med at blive til aggression.

Et åbent sår kan nogle gange ende med at blive en byld betændt af afsky, vrede og sårbarhed.  Nogle personer, der har været ofre for misbrug, at blive forladt eller mishandlet, kan opleve dette fænomen. Det vedvarende mærke fra disse oplevelser og mangel på evne til at hele får dem ofte til at projektere vægten af åbne sår over på andre.

Dette ender nogle gange med at manifestere sig som dårligt tilpasset adfærd. Alle håndterer smerte forskelligt. Nogle er bedre til at håndtere det end andre. Uanset hvad gør nogle mennesker det på den værst tænkelige måde: Med aggression.

Årsagen til det? Der er bestemte tilfælde, hvor forskellige afgørende faktorer pludselig kan opstå sammen. En af disse kan være graden af traumet.

Det kan også være sværere for en person, som ikke har de passende sociale ressourcer eller støttegrupper til at håndtere det. Vi bliver også nødt til at have vigtigheden af de biologiske og genetiske faktorer i baghovedet.

Når det er sagt, er den vigtigste faktor personens personlighed. For eksempel ved du, at bestemte personer med reaktiv narcisissme bruger deres smerte som et våben. Deres identitet som ofre og vægten af åbne sår og en fortid fyldt med misbrug gør dem ofte til camouflerede bødler.

Dette kan ske selv uden, at de ønsker det. De bliver til personer, som ikke kan kontrollere deres impulser for hævn og projekterer deres vrede over på andre på forskellige måder.

Når vægten af åbne sår fra traumer bliver til aggression

Konceptet om at være “offer” har tendens til at være kontroversielt. En ting, du bliver nødt til at forstå for det første, er, at ikke alle håndterer traumer på samme måde.

Nogle personer håndterer dramatiske begivenheder i deres liv på passende måder takket været deres psykologiske ressourcer eller den stærke støttegruppe, de har. Disse personer frakobler sig hurtigt identiteten som offer.

Andre personer absorberer derimod skaden og vægten af åbne sår gennem en stor del af deres liv. Dette sår producerer endda med tiden flere negative konsekvenser. Et eksempel på disse effekter er posttraumatisk stresslidelse.

Et spørgsmål, du måske har, er, hvorfor det sker. Hvorfor er der personer, som i stedet for at overvinde deres smertefulde begivenheder fra fortiden, bærer rundt på det som en byrde?

Et andet spørgsmål, du måske vil stille dig selv, er, “Hvorfor vil en person, der oplever traumatiske begivenheder, reagere på en dårligt tilpasset eller voldelig måde?”. På universitetet i Monterotondo i Italien udførte forskere et interessant studie for at kunne analysere denne problematik. Dr. Giovanni Frazzetto ledte dette forskningsprojekt.

Teamet indsamlede de følgende data:

Tidlige traumer og MAOA genet

Ifølge dette studie udført i 2007, har udsættelse for bestemte negative begivenheder i løbet af de første 15 år af ens liv tendens til at efterlade et mærke på ens følelsesmæssige og psykologiske væsen. Nogle personer vil selvfølgelig have større sandsynlighed for at overvinde og håndtere disse forandringer, end andre.

• Personer, der har sværere ved disse problemer, har tendens til at have MAOA genet, der mere end noget andet er forbundet med det mandlige køn. Det omtalte gen er forbundet med en tydelig adfærdsmæssig fænotype – af større aggression.
• Noget, som forskerne opdagede under projektet er dermed, at børn, der var vokset op uden forældre, var blevet forsømt, misbrugt eller vokset op omkring alkoholikere, viste mere aggressiv og antisocial adfærd som voksne.
• Genet var også forbundet med en større tendens til stofmisbrug. Foruden dette har personer i denne gruppe tendens til at have tydelige problemer med at etablere solide og betydningsfulde sociale og følelsesmæssige forhold.
• Vægten af åbne sår og sårbarheden afholder dig fra at opfatte andre personers smerte.

Et åbent sår og sårbarheden, som afholder dig fra at se andre personers smerte

Et åbent sår er et problem, du ikke har løst. Det spiser af dig dag efter dag. Det gør dig til offer, fordi det grundlæggende tvinger dig til at redefinere dig selv. Du ser ikke dig selv som et resultat af, hvad du gør i dag, men af hvad der skete for dig i din fortid.

Der er så mange mennesker, som bliver fanget i deres egne sårbarhed, undertrykte vrede, kvælende frygt og vægten af deres minder. Alt dette, der er næsten uvidst for dem, begynder at skabe “følelsesmæssig blindhed”.

De bliver ude af stand til at se eller føle følelsesmæssige realiteter foruden deres egne. Den mangel på empati stammer fra vægten af åbne sår i sig selv, fra traumet, der skaber forandringer i deres hjerne.

Det ender til sidst med at modificere den ramte persons personlighed. Ironisk nok kan en person, der ser dem selv som et offer, på et eller andet tidspunkt endda blive til en bøddel.

• Dette er for eksempel tilfældet med en teenager, som bliver misbrugt derhjemme. De vil måske forlade hjemmet og vise voldelig adfærd i skolen.
• Det er også tilfældet for dem, som føler sig så magtesløse og sårbare, at de reagerer på en ekstrem måde for at forsvare sig selv.
• Vægten af åbne sår kan få dig til at ende med at se vold som en form for kommunikation. Hvis man som barn var vidne til aggressiv adfærd eller selv var offer for det, så er det sandsynligt, at man som voksen vil bruge de samme modeller som reference.

Vægten af åbne sår og traumer. Hvordan kan man behandle dem?

Disse dage er den ideelle behandling af traumer uden tvivl traume-centreret kognitiv adfærdsterapi. En større mængde af videnskabelige værker opbakker effektiviteten af dette værktøj (Echeburua og Corral, 2007; Cohen, Deblinger og Mannarino, 2004).

På den anden side er accept- og engagementsterapi (Hayes, Strosahl, Wilson, 1999, 2013) også tilgængeligt. Dette er en tredjegeneration af kognitiv adfærdsterapi. Det stiler efter at mindske angst og frygt for at kunne hjælpe klienten med bedre at kunne håndtere truende situationer. 

På en meget lignende måde, og ikke mindre vigtig, er det vigtigt at arbejde på at håndtere vrede, hvis man allerede lider af det. Sådanne tendenser begynder at vise sig i barndommen. Eksperter ved for eksempel, at omkring 45% af børn, der var vidne til vold i hjemmet, udvikler adfærdsmæssige problemer.

Vægten af åbne sår forårsager angst, sorg, vrede og en række af mentale billeder, som man ikke kan slette. Specialiserede professionelle bør være ansvarlige for at håndtere disse typer af dramatiske realiteter. Ingen fortjener at leve et liv, hvor lidelse fratager dem deres evne til at være glade.