Uoversættelige følelser: Følelser, der er svære at forklare

Du har sikkert på et tidspunkt oplevet følelser, som du ikke har kunnet sætte ord på. Faktisk er uoversættelige følelser meget almindelige. Vi tager et kig på dem.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Vi oplever alle sammen følelser, som er ekstremt vanskelige at forklare eller sætte ord på. Det sker, fordi vi enten mangler evnen til at udtrykke dem, eller fordi der ikke findes ord i vores sprog til at gøre det. Begge realiteter er lige almindelige. Disse følelser kaldes uoversættelige følelser.

Et eksempel kunne være et tre- eller fireårigt barn, der bliver frustreret, bryder ud i gråd og får et raserianfald, fordi han eller hun stadig mangler tilstrækkelig følelsesmæssig intelligens. De ved, at de føler mange ting på samme tid. Men de ved ikke, hvordan de skal sige højt, hvad der sker med dem.

Derfor kan vi sige, at det gør livet og samlivet lettere at have tilstrækkelige evner inden for følelsernes ordforråd.

Det andet fænomen vedrørende uoversættelige følelser opstår, når der ikke findes udtryk i vores sprog til at fortolke og kommunikere visse psykofysiske oplevelser. I disse tilfælde er der simpelthen ikke noget ord i ordbogen til at beskrive, hvad vi føler.

På tysk findes der f.eks. ordet sehnsucht. Det betyder “en længsel” og definerer ønsket om andre resultater i livet, om andre eksistentielle formål, selv om vi ved, at de er uopnåelige. Du har utvivlsomt oplevet denne følelse på et tidspunkt i dit liv. Men du ville ikke kunne forklare den på dansk uden at ty til mere end ét ord.

Hvis vi udvikler et godt følelsesmæssigt ordforråd, kan vi udtrykke mange af vores følelser med ord.

Uoversættelige følelser

Det kan tage mere end ti år at udvikle en tilstrækkelig følelsesmæssig bevidsthed. Dette er evnen til at genkende vores egne og andres følelser. Det skyldes, at det tager tid at vide, hvordan man kan skelne hele spektret af følelser, og hvordan man betegner dem.

Det er så svært, at der er mange, der når voksenalderen uden overhovedet at opnå det. Når alt kommer til alt, er denne evne ikke relateret til alder, men til personlige færdigheder.

Der er dog ét ubestrideligt faktum. Når du er i stand til at sætte en etiket på det, du føler, udvikler du en langt bedre forståelse af det, der sker med dig. Det er her, at sproget kommer ind i billedet. Faktisk giver det dig lettelse og letter selvreguleringen at have en række ord, der allerede beskriver forskellige sindstilstande.

Ikke desto mindre, og det er sket for os alle, er der tidspunkter, hvor du oplever mærkelige følelser, som du ikke kan udtrykke. Du kan ikke finde nogen navneord, som f.eks. frygt eller tristhed, hvilket får dig til at føle dig frustreret. Derfor kalder vi uoversættelige følelser de indre tilstande, som ikke kan oversættes med ord.

Følelser uden for sproget

En af de vigtigste opgaver for alle forældre og pædagoger er at udvikle børns sproglige færdigheder i følelsesmæssige aspekter. Ved at forstå ord som frygt, glæde, vrede eller afsky kan de små forstå, hvordan de har det på bestemte tidspunkter.

Interessant nok er det dog ikke alle følelsesmæssige tilstande, der findes i alle sprog. På japansk beskrives følelsesmæssige tilstande f.eks. på en ganske subtil, men alligevel usædvanlig måde. Faktisk har de ord, der beskriver følelser, som vi alle har oplevet mange gange, men som vi ikke har været i stand til at præcisere, fordi de ikke findes på vores sprog.

For eksempel er natsukashii et ord, der betyder samtidige følelser af nostalgi, glæde og sorg for en oplevelse, der er blevet levet intenst i fortiden, og som aldrig vil komme igen. Shinrin-yoku definerer også den behagelige følelse af at “indtage skovens atmosfære” eller “bade i skoven”.

Faktisk er der mange følelser, der ikke kan oversættes, og som ikke har noget tilsvarende i de europæiske sprog. På den anden side har den østlige verden de mest varierede terminologier til at beskrive meget komplekse følelser og emotioner.

I jagten på en interkulturel leksikografi

For nogle år siden offentliggjorde Harvard University en undersøgelse om uforenelige følelser. De opdagede en enorm variation i den interkulturelle leksikografi. De fandt også ud af, at der i alle eksisterende sprog på planeten ofte er udviklet ord til at beskrive psykologiske realiteter, der ikke er tilgængelige i alle sproglige registre, selv om de er universelle.

På inuit finder vi f.eks. det smukke ord iktsuarpok. Det beskriver den forventning, man føler, når man venter på en kær person. Vi har alle sammen følt denne følelsesmæssige oplevelse, men ikke alle kan udtrykke den i et ord. For ordet ikke findes i vores ordbøger.

Undersøgelsen foreslog, at det ville være interessant at berige vores følelsesmæssige landskab ved at lære udtryk som disse. De hævdede, at det ville være både positivt og terapeutisk at integrere ord fra andre sprog i vores sprog for at beskrive, hvad vi føler.

Når vi ikke kan udtrykke vores følelser med ord, tyer vi til granularitet: Vi leder efter synonymer.

Uoversættelige følelser og granularitet

Vi oplever alle sammen uoversættelige følelser og har følelser, der er svære at definere. Så hvad skal man gøre, når man ikke kan beskrive alle følelser eller emotioner? Man har en tendens til at ty til granularitet. Dette er en ressource, hvor du bruger flere synonymer til at definere en bestemt tilstand.

Du kan f.eks. tale med en ven og forklare, at du føler en blanding af nostalgi og sorg over noget, der i virkeligheden aldrig er sket. Men hvis du talte portugisisk, ville du have et ord for dette – saudade.

Ikke desto mindre formår du som menneske, selv om du ofte har at gøre med følelser, der ikke kan oversættes, som regel at overføre dem til andre på forskellige måder. Det er positivt. For det vigtigste er først og fremmest at kommunikere.