Midnight in Paris og de to typer nostalgi

19 november, 2020
Nogle film er ikke bare flotte, de kan også fortælle os noget vigtigt.

I filmen leges der med lys og skygger, hvorved nutidens Paris forvandles til 1920’ernes Paris. Derudover genskabes i Midnight in Paris mange ikoniske steder fra det årti, hvor store kunstnere og tænkere mødtes og hyggede sig.

Midnight in Paris er en smukt filmet film, som har grebet mange mennesker. Filmen, der er instrueret af den berømte Woody Allen, vandt en Oscar for bedste originale manuskript, og blev nomineret til flere andre priser. Filmen er en unik mulighed for at se dygtige skuespillere arbejde side om side.

Fra Tom Hiddleston over Kathy Bates til Marion Cotillard, i denne film kan filmelskere oplever mange elskede personligheder. Fans af kunst og litteratur kan også finde mange detaljer om livet og arbejdet for disse store karakterer fra populærkulturen.

Den blev optaget i Paris, lysenes by, så rent visuelt er Midnight in Paris utrolig. I filmen leges med lys og skygge, så nutidens Paris forvandles til 1920’ernes Paris.

En unik mulighed

Filmen genskaber også mange af det årtis ikoniske steder, hvor sore kunstnere og tænkere mødtes og hyggede sig. Midnight in Paris vil uden tvivl give dig lyst til at pakke kufferten og rejse til Frankrig.

Gil Pender, hovedpersonen, er en forfatter fra Hollywood. Selvom hans job har sikret ham økonomisk, er det bare ikke nok for hans sjælGil ønsker sig noget mere, som han endnu ikke har fundet i sin nuværende tilværelse.

Da han og hans forlovede rejser til Paris, er Gil ivrig efter at gøre det til en romantisk tur. At gå over de berømte broer, og drikke vin under stjernerne. Men hans forlovede, Inez, har helt andre planer.

En aften, da Gil går en tur ved midnatstid, giver Paris ham en utrolig mulighed. På en eller anden magisk måde rejser Gil tilbage i tiden til Paris i 1920. Der møder han alle den tids store kunstnere, og bliver venner med dem. Blandt de store navne er Hemmingway, Salvador Dali og Pablo Picasso.

Her er en scene fra filmen

Midnight in Paris, en drøm idealiseres

Mens han er i 20’erne, lever Gil i en drøm, han slet ikke kunne forestille sig. Han har altid ønsket sig at møde de kunstnere, han beundrede. Og mærkeligt nok idealiserede Gil 20’erne inden sin tidsrejse, og tænkte på den tid som en “guldalder”.

Han forestiller sig den tid som højdepunktet for kunst, litteratur, og kultur generelt. I denne fantastiske periode møder Gil en ung kvinde, som han rigtig godt kan lide: Adriana.

Han forelsker sig i hende og det, hun repræsenterer: Kulturlivet i den epoke, han idealiserer så højt. Men Gil opdager først, at han lever i en illusion, da han og Adriane rejser endnu længere tilbage i tiden.

Præcis som han rejste tilbage til tyverne, rejser Adriana og Gil tilbage til 1890. Der møder de Toulouse-Lautrec, Paul Gaugin og Edgar Degas. Da Adriana fortæller, at dette er hendes yndlingsepoke, griner de tre kunstnere af hende. De siger, at de synes den “rigtige” guldalder var for længe siden.

I det øjeblik indser Gil, at han lever i nostalgi, og at alle føler det samme for fortiden på et tidspunkt i livet. Nutiden kan være forvirrende, og folk har altid indtrykket af, at fortiden ikke alene var bedre, men også mere simpel og lykkeligere.

To typer nostalgi i Midnight in Paris

I filmen oplever Gil Pender tilsyneladende to typer nostalgi:

  • Historisk nostalgi, fordi han længes efter en tid i fortiden, hvor han ikke engeng var født.
  • Personlig nostalgi, som har med hans egne oplevelser og minder at gøre.

Den første type er den, som får Gil til at nyde sin tidsrejse til fortidens Paris. Men det er hans personlige nostalgi, der motiverer ham til at komme tilbage til nutiden.

Paul Bates siger på et tidspunkt i filmen, at nostalgi ikke er andet end en fornægtelse af en smertefuld nutid. Nostalgi er længsel efter fortiden, og den viser sig, når en person ikke er tilfreds med sin nutid.

Nostalgi kan også være en forsvarsmekanisme, som gør det muligt at fornægte de dårlige oplevelser, i hvert fald midlertidigt. I virkeligheden er nostalgi en romantiseret fantasi.

På den anden side kan en person kun overvinde nostalgien ved at erkende, at man har idealiseret den. Det er vigtigt at forstå, at de tider, du savner, også havde dårlige øjeblikke. Det var sådan, Gil gjorde det. Han opdagede, at 1920’erne havde nogle dårlige sider, og at nutiden ikke altid er så slem.

Filmen er fuld af smukke billeder

At komme tilbage til nutiden

Midnight in Paris viser ikke bare nostalgi som en negativ følelse. Allen afslører, at fortiden ikke er andet end en fantasi. Samtidig viser han en vej ud af tilstanden.

Det er ikke gavnligt at leve i fortidenMen du kan vende dit liv rundt, og komme tættere på de ting, der tilfredsstiller dig, og som er en del af dine fantasier.

I Gils tilfælde vælger han at rejse tilbage til nutiden for at bo i Paris og bruge al sin tid på at skrive romaner. Fantasier og nostalgi kan hjælpe dig med at indse, hvad du gerne vil ændre i dit liv. Når du har gjort det, kan du lave forandringer og gå i den retning, du i virkeligheden gerne vil.