Udenpå virker jeg stærk, men indeni bryder jeg sammen

Jeg virker altid stærk og urokkelig, stolt oprejst, modstandsdygtig overfor stormene og stødene, uden at søge følelsesmæssig dækning eller bare en omfavnelse. Jeg har besluttet at gå med mine sorger og mine beklagelser i stilhed. I troen om, at fiasko er den eneste vej, hvis ikke alt går efter planen. Jeg har altid virket stærk. Derfor bryder jeg så voldsomt sammen. Det kan ske hvilken som helst dag. Og jeg kan ikke kontrollere det.

Jeg er holdt op med at græde og vise mine følelser. De forandrede sig til såkaldte isolerede symptomer. Selvom jeg stadigvæk regner dem for at være den pris, jeg betaler for et miljø, som kræver så meget af mig, uden at give noget igen.

Jeg satte ikke grænser for den følelsesmæssige støtte, andre krævede af mig. For dem var mine grænser helt åbne. Men for mig selv forvandlede min følelsesmæssige zone sig stille og roligt til et tørt territorium med stikkende ståltrådsindhegning.

Min ydre styrke, mit tålmodige øre og min evige overgivelse blev mine følelsesmæssige fangevogtere. Alle havde nøglen til at komme ind i min personlige zone. Det blev mere og mere nødvendigt for mig at komme væk og få noget luft. Før jeg viste af det, havde det været lang tid siden, jeg befandt mig på tærsklen af det, der var menneskeligt acceptabelt. Jeg blev ved med at tro på, at det handlede om at være følelsesmæssig stærk, uden at være fysisk stærk.

Nedtoner du dine følelser, skader du dit følelsesmæssige helbred

Igennem hele mit liv har jeg altid forholdt mig stille omkring mit hykleri, mine beklagelser og mit behov for omsorg. Når jeg ville væk, var alle mine kræfter beslaglagt. De blev frataget mig af andre, som ikke længere så dem som midlertidig hjælp. De så dem som en måde at bruge min energi på – som en støttestok.

Når du føler dig svag, bryder du sammen på grund af den dårlige håndtering af dit indre liv. Du knuses indeni og føler dig som i koma. Dagen kommer, hvor du ikke kan rejse dig, fordi dine muskler ikke længere reagerer. Du føler dig deprimeret over al den stress, som har ophobet sig i dig. Du får et panikanfald.

På en eller anden måde er du blevet tappet for al din energi. Du er fuldstændig forsvarsløs overfor ting, du ikke engang kan navngive eller forklare. U dholdenhed har en grænse, men du har aldrig vidst, hvordan du skulle sætte grænser overfor andre. Følsomme, men selvhjulpne mennesker bør altid kende til tegnene på et nærtforestående følelsesmæssigt sammenbrud, før det sker.

Dårlig psykologisk uddannelse har konsekvenser

En nyere rapport i journalen Annals of Internal Medicine gør rede for forskellige tilgange til depression og sidestiller dem med den dårlige uddannelse i mange lande, såsom Spanien. Der er mangel på koordination af den fælles behandling af psykologiske lidelser fra psykiatere, psykologer og andre sundhedsprofessionelle.

Resultatet er, at selvmord er en af hovedårsagerne til dødsfald i Spanien. Depression er også en af de førende grunde til arbejdsfunktionsnedsættelse i de seneste par år. Tidens høje arbejdsmæssige og sociale krav, sammen med mangel på uddannelse indenfor mentalt helbred, øger sandsynligheden for udviklingen af psykologiske lidelser i befolkningen.

Dette fører til et miljø af manglende ekspertise, hvor ukvalificerede professionelle siger god for denne tilgang. Sådan en ukvalificeret fremgangsmåde resulterer i, at befolkningen lider, svimmel af al den reklame for alle mulige former for påfund, som påstår at helbrede sindet eller hjælpe det til at fungere bedre, alt imens de mangler videnskabelig opbakning.

Bryd sammen oftere og lær, hvordan du skal bede om hjælp, frem for at spille stærk

Du har retten til at være og føle dig trist, og ikke altid virke stærk. Du har retten til at sætte begrænsninger for mennesker omkring dig, om det er din kæreste, din mor eller dit barn. Du har retten til at lære dig selv at kende og forstå, at den følelsesmæssige bearbejdelse er kompleks, og at vi alle har vores unikke måde at opfatte virkeligheden på og søge efter lykken.

Det kan være du bliver nødt til at bryde sammen, og derefter sætte dig selv sammen igen. Det er altid bedre end at samle de stumper af dig selv op, som andre har lagt på din vej. Du har ret til at forstå, at det ikke er egoistisk at passe på sig selv.

Hvis du lader være med at virke stærk og gå igennem gentagende aggression fra dine omgivelser, vil du undgå at falde ned i et permanent svaghedsstadie. Når du forstår, at du ikke altid skal virke glad, og du for længe siden har mistet din tålmodighed, så kan du være selvsikker og værne om din personlige zone. Hvis du ved, i hvilke situationer du skal være svag, kan det forhindre dig i at bryde sammen indeni, igen og igen.